Hjælpemidler fra kommunen: hvem kan få dem, og hvordan søger du?

Hvad er hjælpemidler, og hvem kan få dem?

Hjælpemidler er produkter, der udligner følgerne af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen skal give støtte til et hjælpemiddel, når det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt, for at du kan arbejde (serviceloven § 112, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Alle tre veje er ligeværdige, og det er nok at opfylde én af dem. Ifølge borger.dk findes der mere end 60.000 typer, fra rollatorer og kørestole til stomiprodukter og støttekorsetter (borger.dk: Hjælpemidler og forbrugsgoder, tjekket 25. september 2026).

Nøgleordet er varigt. Pligten i § 112 gælder kun ved en varig funktionsnedsættelse. Ved et midlertidigt behov, fx efter en operation, kan kommunen give støtte i en tidsbegrænset periode; den gives som naturalhjælp uden egenbetaling, men det er ikke en ret (serviceloven § 113 b, tjekket 25. september 2026). Er hjælpemidlet ordineret som led i en behandling på sygehuset, låner sygehuset det normalt ud. Det er din kommune, der afgør sagen, og sygedagpenge.dk træffer ingen afgørelser. Har du fået en skade på jobbet, kan udgifter til hjælpemidler også dækkes i en arbejdsskadesag.

Hjælpemidler til ældre fra kommunen

Der er ingen særlig ordning for ældre; hjælpemidler til ældre gives efter de samme regler som til alle andre. Det afgørende er funktionsevnen, ikke alderen. Mange hjælpemidler til ældre fra kommunen udlånes gratis fra kommunens hjælpemiddeldepot, og din økonomi har ingen betydning for, om du kan få dem, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er skattefrit (borger.dk: Ældre, hjælpemidler, tjekket 25. september 2026).

Er du folkepensionist eller førtidspensionist, kan du desuden søge om helbredstillæg til fx medicin, tandlæge, fysioterapi og høreapparat. Her er det modsat: din økonomi afgør, om du kan få tillægget. Hvert enkelt kommune har sit eget serviceniveau, så udvalg og sagsgang kan variere fra kommune til kommune.

Hjælpemidler til hjemmet og til gangbesværede

De mest almindelige hjælpemidler til hjemmet er ting, der gør det muligt at klare sig selv: et forhøjet toiletsæde og andre produkter, der gør bad, toilet og forflytning lettere. Hjælpemidler til gangbesværede er typisk en rollator, et gangstativ eller en kørestol (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Kommunen bevilger det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere produkt, betaler du selv forskellen.

Rækker et hjælpemiddel ikke, kan boligen ændres. Kommunen skal yde hjælp til indretning af boligen, når det er nødvendigt for at gøre den bedre egnet som opholdssted for dig, fx med ramper, bredere døre eller et ombygget badeværelse (serviceloven § 116, stk. 1, tjekket 25. september 2026). I ganske særlige tilfælde, hvor boligen ikke kan gøres egnet, kan kommunen hjælpe med udgifterne til en anden bolig. Du kan vælge en anden håndværker end kommunens, men får højst refunderet det, kommunen selv ville have betalt.

Velfærdsteknologiske hjælpemidler

Velfærdsteknologiske hjælpemidler er teknologi, der gør dig mere selvhjulpen, fx løsninger, der hjælper med personlig hygiejne, forflytning eller at holde styr på dagen. Der findes ingen særskilt lovregel for dem. De bliver vurderet efter de samme kriterier i § 112 som alle andre hjælpemidler, eller efter reglerne om forbrugsgoder, hvis der er tale om et almindeligt produkt, som alle kan købe i en butik.

Det betyder to ting i praksis. For det første skal du kunne forklare, hvordan teknologien afhjælper netop din nedsatte funktionsevne. For det andet kan kommunens tilbud variere, fordi kommunerne selv tilrettelægger, hvilke løsninger de har på lager og tilbyder. Spørg kommunens hjælpemiddelafdeling, hvilke løsninger de bruger, før du søger om et bestemt produkt.

Hjælpemiddel eller forbrugsgode?

Et forbrugsgode er et produkt, der masseproduceres og sælges bredt til almindelig brug. Kommunen skal hjælpe med køb af forbrugsgoder på samme betingelser som hjælpemidler, men ikke til ting, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, en telefon eller et tv (serviceloven § 113, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Der kan kun gives hjælp, når udgiften er over 500 kr., og hjælpen er som hovedregel 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt (§ 113, stk. 2-3, tjekket 25. september 2026).

Er det nødvendigt med et dyrere eller specielt indrettet produkt på grund af din funktionsevne, betaler kommunen merudgiften. Fungerer forbrugsgodet udelukkende som hjælpemiddel, betaler kommunen hele prisen, og hjælpen kan ydes som udlån (§ 113, stk. 4-5, tjekket 25. september 2026). Grænsen mellem de to kategorier afgør, hvor meget du selv skal betale, så spørg, hvordan kommunen har kategoriseret dit produkt.

Bevilling af hjælpemidler: sådan foregår det

Bevilling af hjælpemidler starter med en ansøgning til kommunen. Den skal som udgangspunkt sendes via kommunens digitale selvbetjening, og ansøgninger på papir afvises, medmindre særlige forhold gør, at du ikke kan bruge den digitale løsning (serviceloven § 112 a, tjekket 25. september 2026). Det kan fx være sprogvanskeligheder, et handicap eller manglende digitale kompetencer; så skal du kontakte kommunen. Søger du første gang, eller har din funktionsevne ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Søg altid, før du køber. Kommunen giver kun støtte til det, den har bevilget. Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge leverandør. Har kommunen en leverandøraftale, køber du selv produktet og får refunderet højst den pris, kommunen kunne have købt det til. Retten til at vælge gælder ikke, hvis kommunen kan stille et helt identisk hjælpemiddel til rådighed (§ 112, stk. 3-4, tjekket 25. september 2026).

Hvordan vurderer kommunen ansøgningen?

Kommunen foretager en konkret, individuel vurdering. Den ser på, hvad du kan og ikke kan i dag, om funktionsnedsættelsen er varig, og om produktet i væsentlig grad gør en forskel. Et produkt, der blot gør hverdagen lidt nemmere, opfylder ikke kravet. I enkle og entydige sager kan kommunen træffe afgørelse alene på grundlag af ansøgningen; så skal den indeholde de nødvendige oplysninger og en erklæring på tro og love om, at de er rigtige (serviceloven § 113 a, tjekket 25. september 2026). I andre sager kommer en terapeut ofte på besøg for at se, hvordan du klarer dig i hjemmet.

Hver kommune fastlægger selv sit serviceniveau, og derfor kan tilbud og ventetid variere. Loven sætter dog grænsen: opfylder du betingelserne i § 112, skal kommunen give støtte. Et afslag skal begrundes, så du kan se, hvilket krav kommunen mener ikke er opfyldt.

Høreapparater, briller og bil

Nogle hjælpemidler har deres egne regler. For at få tilskud til et høreapparat skal du have en henvisning fra en ørelæge. Briller og kontaktlinser gives kun ved bestemte lægelige grunde, fx uregelmæssig hornhinde eller ekstreme synsfejl, og ikke til almindelig nær- eller langsynethed (borger.dk: høreapparat og briller, tjekket 25. september 2026). Folkepensionister og førtidspensionister kan i stedet søge helbredstillæg.

Kommunen skal også give støtte til køb af bil, når en varigt nedsat funktionsevne i væsentlig grad gør det svært at få eller fastholde et arbejde, gennemføre en uddannelse eller færdes uden bil (serviceloven § 114, tjekket 25. september 2026). Den støtte har sin egen ansøgning og sine egne betingelser.

Reparation, udskiftning og tilbagelevering

Går et hjælpemiddel i stykker, bliver det slidt, eller passer det ikke længere, skal du kontakte kommunen og søge om reparation, udskiftning eller et nyt hjælpemiddel. Hjælpen gives efter behov og en konkret vurdering. Tekniske hjælpemidler som en rollator eller en kørestol er udlån, som du leverer tilbage, når du ikke bruger dem mere. Har du selv betalt ekstra for et dyrere produkt gennem fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få en del af din egenbetaling tilbage, når du afleverer det, fratrukket værdiforringelsen (borger.dk: fritvalg, tjekket 25. september 2026).

Kropsbårne hjælpemidler og egenbetaling

Kropsbårne hjælpemidler er fx ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper, proteser, støttekorsetter, parykker og stomiprodukter. Dem skal du normalt ikke levere tilbage. For nogle typer er der en egenbetaling, som reguleres hvert år, og kommunen dækker resten. For ortopædisk fodtøj er egenbetalingen 1.100 kr. for voksne og 610 kr. for børn i 2026 (borger.dk: egenbetaling, tjekket 25. september 2026). Der skal være en lægelig grund, fx leddegigt med svært forfodsfald.

Hjælpemidler på arbejdet og på uddannelsen

Den sektor, der har ansvaret for en ydelse, har også ansvaret for, at den er tilgængelig for personer med nedsat funktionsevne. Skal du bruge et hjælpemiddel på dit uddannelsessted, kontakter du uddannelsesstedet i god tid. Skal du bruge det på arbejdspladsen, kontakter du kommunen (borger.dk: sektoransvar, tjekket 25. september 2026). Er du i fleksjob, kan hjælpemidler være en del af det, der gør jobbet muligt.

Børn, pårørende og arbejdsskader

Har dit barn en varig funktionsnedsættelse, søger du på en særskilt ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer til børn og unge. Reglerne om, hvad kommunen skal støtte, er de samme. Skal barnet bruge hjælpemidlet i skolen eller på en uddannelse, er det skolen eller uddannelsesstedet, der har ansvaret.

En pårørende kan søge på dine vegne som partsrepræsentant. Kan den pårørende ikke bruge den digitale selvbetjening, skal vedkommende kontakte kommunen, som så bestemmer, hvordan ansøgningen kan sendes (serviceloven § 112 a, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Skyldes behovet en skade på arbejdet, kan udgiften til proteser, briller, kørestole og lignende i stedet dækkes i arbejdsskadesagen, når det er nødvendigt for behandlingen eller for at mindske skadens følger (arbejdsskadesikringsloven § 15, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Tal med både kommunen og AES, så du ikke søger det samme to steder uden at vide, hvem der betaler.

Hvis du får afslag

Er du uenig i afgørelsen, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen genvurderer sagen inden 4 uger, og fastholder den afslaget, sendes klagen videre til Ankestyrelsen. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give uvildig rådgivning, hvis sagen er gået i hårdknude (borger.dk: klage, tjekket 25. september 2026). Du kan også søge aktindsigt i din sag hos kommunen, fx for at se den vurdering, en terapeut har lavet af dit behov.

En god klage er konkret. Skriv, hvilken del af afgørelsen du er uenig i, og forklar med eksempler fra din hverdag, hvorfor hjælpemidlet i væsentlig grad gør en forskel. Vedlæg nye oplysninger fra læge eller sygehus, hvis de findes. Du behøver ikke kende paragrafferne; det vigtigste er, at kommunen og Ankestyrelsen kan se, hvad du ikke kan uden hjælp. Har du en bestemt sygdom, fx demens eller gigt, så læs om hjælpemidler ved sygdom.

Hjælpemidler er én del af kommunens støtte, men ikke den eneste. Er du studerende med en varig funktionsnedsættelse, kan SU-tillægget, der er beskrevet under handicaptillæg, være relevant ved siden af. Går du som forælder ned i tid for at passe et barn med nedsat funktionsevne, er det reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, du skal kende, og skal du passe en alvorligt syg eller døende nærtstående, gennemgår vi mulighederne under plejeorlov.

Retten til hjælpemidler afhænger af dit behov, ikke af din indkomst, så den gælder også, hvis du modtager førtidspension.