Sygedagpenge udbetaling: hvornår pengene kommer, og hvordan du søger

Hvordan foregår sygedagpenge udbetaling?

Sygedagpenge udbetaling sker i to trin for de fleste lønmodtagere. De første 30 kalenderdage er det arbejdsgiveren, der betaler, enten som løn eller som sygedagpenge sammen med den almindelige lønkørsel (sygedagpengeloven §§ 6 og 30, tjekket 25. september 2026). Fra dag 31 er det kommunen, der betaler, hvis du stadig er syg og opfylder beskæftigelseskravet. Får du fuld løn under hele sygdommen, fortsætter lønnen bare, og så er det arbejdsgiveren, der får pengene fra kommunen.

Både arbejdsgiver og kommune udbetaler bagud (borger.dk, sygedagpenge hvis du er lønmodtager, tjekket 25. september 2026). Du får altså penge for en periode, du allerede har været syg i, ikke forud. Det betyder, at den første udbetaling fra kommunen tidligst kommer, når kommunen har dine oplysninger og har kunnet beregne beløbet. Vi er ikke kommunen og kan ikke se din sag. Spørgsmål om din egen udbetaling skal du stille til kommunens sygedagpengeafdeling.

Hvornår udbetales sygedagpenge?

Hvornår udbetales sygedagpenge fra kommunen helt præcist? Der findes ingen landsdækkende udbetalingsdag. Hver kommune fastlægger sin egen rytme, og datoen fremgår af kommunens afgørelse og af udbetalingsmeddelelsen. Det er derfor, en kollega i nabokommunen kan få pengene på en anden dato end dig. Sammenlign ikke med barselsdagpenge: dem udbetaler Udbetaling Danmark efter en fast kalender, men det gælder ikke sygedagpenge fra kommunen.

Der er dog tre ting, du kan regne med. For det første dækker en udbetaling de dage, du har været syg, efter en 5-dages-uge med lige store beløb pr. dag (sygedagpengeloven § 50, stk. 3, tjekket 25. september 2026). For det andet giver søgnehelligdage ikke sygedagpenge (§ 53 a, tjekket 25. september 2026), så en udbetaling, der dækker påsken eller julen, er mindre. For det tredje kommer der ikke noget, før du har søgt. Har du ikke fået et brev fra kommunen, inden der er gået 10 dage fra, at du ikke længere får løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, så kontakt kommunen selv (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Sådan søger du sygedagpenge fra kommunen

Du skal selv søg sygedagpenge-delen hos kommunen, men du starter ikke fra nul. Når fraværet varer ud over arbejdsgiverperioden, skal arbejdsgiveren anmelde det til kommunen via NemRefusion. Betaler arbejdsgiveren løn under sygdommen, er fristen 5 uger efter første fraværsdag. Betaler arbejdsgiveren kun sygedagpenge i de 30 dage, er fristen 1 uge efter, at de stopper, og har arbejdsgiveren slet ikke pligt til at betale, er fristen 14 dage efter første fraværsdag (sygedagpengeloven § 40, stk. 1-3, tjekket 25. september 2026). Det er arbejdsgiverens frister, ikke dine. Kommunen sender derefter et brev, et såkaldt underretningsbrev, til dig i Digital Post.

Din egen frist er 8 dage fra, at kommunen har sendt brevet (§ 38, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Inden da skal du udfylde oplysningsskemaet i Mit Sygefravær og bl.a. oplyse, hvor længe du forventer at være syg. Kommer brevet ikke, selv om du har meldt dig syg, er fristen 3 uger. Har arbejdsgiveren betalt dig i arbejdsgiverperioden, regnes de 3 uger fra, at udbetalingen fra arbejdsgiveren stoppede (§ 38, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Sygedagpenge fra kommunen har andre frister, hvis du ikke er ansat. Er du hverken i job eller ledig med ret til dagpenge, skal du søge kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag (§ 38, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Er du ledig med ret til dagpenge, melder du dig syg til a-kassen den første sygedag, og a-kassen giver kommunen besked. Selvstændige anmelder selv via NemRefusion senest 3 uger efter første fraværsdag (§ 43, tjekket 25. september 2026). De regler står i guiderne til sygedagpenge regler og sygedagpenge som selvstændig.

Hvad skal du oplyse i Mit Sygefravær?

Oplysningsskemaet er ikke bare en formalitet. Du skal bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen varer, og kommunen bruger svarene til at planlægge opfølgningen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Svar så præcist, du kan, og ret det, hvis din situation ændrer sig. Har du en alvorlig sygdom, fx kræft eller svært hjertesvigt, kan du blive fritaget for at deltage i samtaler og tilbud. Fritagelsen kaldes standby-ordningen, og du beder om den på oplysningsskemaet eller ved at kontakte kommunen.

Får du fuld løn under sygdommen, skal du stadig svare kommunen. Fristen er da 8 dage efter, at kommunen har sendt brevet på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning (sygedagpengeloven § 38, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Det er vigtigt, hvis ansættelsen senere ophører, mens du stadig er syg, for så skal kommunen kunne overtage udbetalingen uden pause.

Udbetaling, hvis du er ledig

Er du ledig med ret til dagpenge, er det a-kassen, der betaler de første 14 dage af sygdommen. Derefter betaler kommunen, når a-kassen har givet besked via NemRefusion, og a-kassen skal gøre det senest 3 uger efter første sygedag (borger.dk, sygedagpenge hvis du er ledig, tjekket 25. september 2026). Du får sygedagpenge med den sats, du ville have fået i dagpenge (§ 51, tjekket 25. september 2026), så overgangen giver sjældent et stort spring i beløbet. Husk at melde dig syg til a-kassen den første sygedag.

Hvad sker der, hvis du søger for sent?

Søger du efter fristen, har du som hovedregel først ret til sygedagpenge fra den dag, kommunen modtager din anmodning (sygedagpengeloven § 38, stk. 7, tjekket 25. september 2026). De dage, der ligger før, er tabt. Kommunen kan dog udbetale for tiden før, hvis du var på hospitalet eller i udlandet, eller hvis andre særlige undskyldende forhold forhindrede dig i at søge til tiden. Skriv i så fald til kommunen og forklar hvorfor, så hurtigt du kan.

Det samme gælder dokumentation. Beder kommunen om en lægeerklæring inden en bestemt frist, og kommer den for sent, bortfalder retten til sygedagpenge fra den dag, kommunen skulle have haft erklæringen, og indtil dagen før den kom (§ 39, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Hold øje med Digital Post, mens du er syg, også selv om du ikke har kræfter til meget andet. Kan du ikke selv klare det, kan du give en pårørende fuldmagt til at læse og svare for dig; spørg kommunen, hvordan den vil have fuldmagten.

Sygedagpenge udbetaling 2026: hvad kommer der ind på kontoen?

I sygedagpenge udbetaling 2026 er det højeste beløb 5.085 kr. om ugen eller 137,43 kr. i timen før skat (Vejledning om satser m.v. 2026, tjekket 25. september 2026). Ved en 5-dages-uge svarer loftet til 1.017 kr. pr. dag. Dit eget beløb kan være lavere, fordi det beregnes af din timeløn i de seneste 3 måneder og af dine sygetimer. Selve beregningen er forklaret på siden om sygedagpenge sats 2026.

Fra beløbet går der skat efter dit skattekort og din andel af ATP-bidraget. Bidraget på sygedagpenge er dobbelt, og du betaler selv 1/3 (sygedagpengeloven § 65, tjekket 25. september 2026). Hvor meget der er tilbage efter skat, afhænger af din kommuneskat og dine fradrag. Vi opgiver derfor ikke et fast nettobeløb. Kommer du ned i indtægt under sygdom, kan det betale sig at rette din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen, så trækket passer til det nye niveau.

Sygedagpenge udbetaling 2025 og skiftet ved nytår

Søger du oplysninger om sygedagpenge udbetaling 2025, fordi du venter på en efterbetaling, så gælder 2025-satsen for de dage, du var syg i 2025. Den var 4.865 kr. om ugen og 131,49 kr. i timen, fra mandag den 6. januar 2025 (Vejledning om satser m.v. 2025, tjekket 25. september 2026). Den nye sats gælder fra mandag den 5. januar 2026. En udbetaling, der dækker begge år, bliver regnet med to satser: dage til og med 4. januar 2026 efter den gamle, og dage derefter efter den nye.

Udbetaling, når du er delvist sygemeldt

Du kan raskmelde dig delvist og gå på arbejde på nedsat tid. Så får du løn fra arbejdsgiveren for de timer, du arbejder, og sygedagpenge for de timer, du er væk. Nedsatte sygedagpenge beregnes med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær (sygedagpengeloven § 53, stk. 1, tjekket 25. september 2026), og du skal være væk mindst 4 timer om ugen for at få noget udbetalt (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Beløbet svinger derfor fra uge til uge, hvis dine timer gør det. Giv kommunen besked hver gang, dit timetal ændrer sig, så udbetalingen passer.

Hvad kan stoppe udbetalingen?

Udbetalingen stopper den dag, du er arbejdsdygtig igen, også selv om du ikke har meldt dig rask (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Den stopper også, når du har fået sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder, medmindre kommunen forlænger perioden ved revurderingen (§ 24, tjekket 25. september 2026). Holder du ferie uden aftale med kommunen, tæller ferien som en raskmelding.

Kommunen kan også stoppe udbetalingen, så længe du uden rimelig grund undlader at medvirke ved opfølgningen, fx ved at udeblive fra en samtale. Det kræver, at kommunen på forhånd skriftligt har orienteret dig om konsekvensen (§ 21, stk. 1 og 2, tjekket 25. september 2026). Fra 1. juli 2026 følger kommunen op mindst én gang i det første halve år, og den første opfølgning skal ske senest i uge 8 (Vejledning om opfølgning i sygedagpengesager, tjekket 25. september 2026). Forventes du tilbage i dit job inden 26 uger, følger kommunen som udgangspunkt ikke op, medmindre du eller arbejdsgiveren ønsker det.

Hvis du er uenig i udbetalingen

Er beløbet forkert, eller mener du, at du skulle have haft penge for flere dage, så start med at ringe eller skrive til kommunen. Mange fejl skyldes, at timer eller løn er indberettet forkert, og så kan kommunen rette det med det samme. Hjælper det ikke, kan du klage over afgørelsen til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal genvurdere sagen inden 4 uger, og fastholder den afgørelsen, går klagen videre til Ankestyrelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Mere om hele forløbet står i guiden om sygemelding.

Tre sider hænger tæt sammen med betalingen. Får du fuld løn under fraværet, er det arbejdsgiveren, der søger pengene hjem hos kommunen, og hvordan det foregår, står i guiden til refusion ved sygdom. Om du overhovedet har krav på løn frem for ydelsen, afhænger af kontrakt og overenskomst, som vi gennemgår under løn under sygdom. Og er du stadig syg, når kommunen ikke kan forlænge udbetalingerne, er det næste skridt typisk et jobafklaringsforløb med sin egen ydelse.