Sygemelding: regler, frister og hvem der betaler

En sygemelding er den besked, du giver din arbejdsgiver, når du ikke kan arbejde, fordi du er syg. Den sætter flere ting i gang på én gang: din ret til løn eller dagpenge fra arbejdsgiveren, arbejdsgiverens pligt til at tale med dig om, hvornår du kan vende tilbage, og, hvis fraværet trækker ud, kommunens opfølgning. Her gennemgår vi, hvad loven kræver af dig, hvad den kræver af arbejdsgiveren og kommunen, og hvad der er ændret i 2026. Vi er en uafhængig guide og ikke en myndighed: det er din arbejdsgiver og din kommune, der træffer beslutningerne i din sag.

Hvordan melder man sig syg?

Hvordan melder man sig syg, så man ikke mister noget? Sygedagpengeloven siger, at du skal anmelde sygefraværet til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder, medmindre et personalecirkulære eller lignende fastsætter en anden frist (sygedagpengeloven § 35, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Melder du dig for sent, har du først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter, du meldte dig syg, medmindre du havde en god grund, eller arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt protesterer (§ 35, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Loven siger ikke, om du skal ringe, skrive en sms eller bruge et system. Det bestemmer arbejdspladsen, typisk i en personalehåndbog eller i overenskomsten. Tjek derfor, hvad der står hos jer, og gem gerne beskeden. Er du ledig og får dagpenge, er reglen en anden: så skal du melde dig syg til din a-kasse på første sygedag (§ 35, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Skal man melde sig syg hver dag?

Skal man melde sig syg hver dag, når man er syg i en længere periode? Sygedagpengeloven har ingen regel om daglig sygemelding. Den kræver, at du melder fraværet ved starten, og den giver arbejdsgiveren ret til at få dokumentation. Arbejdsgiveren kan kræve, at du inden for en rimelig frist dokumenterer sygdommen ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde, men tidligst have den i hånden på anden fraværsdag, hvor søn- og helligdage ikke tæller med (§ 36, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026).

Mange arbejdspladser beder alligevel om en kort besked med jævne mellemrum, fx hver dag de første dage eller hver uge ved længere sygdom. Det er en regel på arbejdspladsen og ikke en regel i loven, men det er klogt at følge den. Afleverer du en krævet skriftlig sygemelding for sent, kan du miste retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for de dage, den kom for sent (§ 36, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Sygemelding regler: hvad skal arbejdsgiveren gøre?

De vigtigste sygemelding regler for arbejdsgiveren handler om samtale, erklæringer og besked til kommunen. Arbejdsgiveren skal indkalde dig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage, senest 4 uger efter den første sygedag (§ 7 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Kan samtalen ikke holdes ansigt til ansigt, holdes den så vidt muligt over telefonen, og hvis du ikke kan deltage, påvirker det ikke din ret til sygedagpenge (§ 7 a, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Arbejdsgiveren kan også kræve en mulighedserklæring, både ved kort, gentaget og langt fravær (§ 36 a, tjekket 25. september 2026). Den beskriver, hvad du kan, frem for hvad du ikke kan, og arbejdsgiveren betaler for den (vejledning om opfølgning, 2026, tjekket 25. september 2026). Forventer du at være væk i mere end 8 uger, kan du selv bede om en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan sige nej, men siger den ja, skal du tage planen med til den første samtale i kommunen (§ 7 b, tjekket 25. september 2026).

Varer fraværet ud over arbejdsgiverperioden, skal arbejdsgiveren anmelde det til kommunen via NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag (§ 40, stk. 1 og 4, tjekket 25. september 2026). De 5 uger er altså arbejdsgiverens frist, ikke din. Din egen frist kommer, når kommunen har fået anmeldelsen: se afsnittet om kommunen nedenfor.

Hvem betaler, når du er sygemeldt?

I de første 30 kalenderdage er det arbejdsgiveren, der betaler, hvis du har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer hos arbejdsgiveren i den periode (§ 30, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Perioden forlænges ikke af helligdage. Mange får fuld løn i stedet for sygedagpenge, fordi funktionærloven eller en overenskomst giver ret til det. Hvordan det hænger sammen, gennemgår vi i guiden om løn under sygdom.

Efter de 30 dage overtager kommunen udbetalingen, hvis du opfylder beskæftigelseskravet: mindst 240 timers arbejde i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og mindst 40 timer i hver af mindst 5 af dem (§ 32, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Får du løn, betaler arbejdsgiveren den videre og får i stedet refusion fra kommunen. Beløbet og beregningen står på siden om sygedagpenge sats, og selve reglerne for ydelsen på sygedagpenge regler.

Det er værd at kende forskellen på løn og sygedagpenge. Løn er det, din kontrakt eller overenskomst giver. Sygedagpenge er en offentlig ydelse med et loft pr. time og pr. uge, beregnet ud fra din timefortjeneste i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder (§ 47, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Tjener du mere end loftet, får du altså mindre end din løn, hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under fraværet. Derfor er det første, du bør tjekke, om din kontrakt eller overenskomst giver dig løn.

Hvad sker der hos kommunen?

Når arbejdsgiveren har anmeldt fraværet, sender kommunen dig et brev. Du skal søge om sygedagpenge senest 8 dage efter, at kommunen har sendt det, eller senest 3 uger efter første fraværsdag, hvis der ikke er kommet et brev (§ 38, stk. 1 og 3, tjekket 25. september 2026). Du udfylder et oplysningsskema digitalt om, hvordan sygdommen påvirker dit arbejde (§ 11, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det er kommunen, der vurderer sagen og afgør, om du har ret til ydelsen. Du kan klage over afgørelsen til kommunen inden 4 uger, og fastholder kommunen den, sendes klagen videre til Ankestyrelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Den første opfølgning skal ske senest ved udgangen af uge 8 regnet fra første fraværsdag (vejledning 9618/2026, tjekket 25. september 2026). Kommunen kan i den forbindelse bede din læge om en attest om, hvad du kan arbejde med (§ 11 a, tjekket 25. september 2026). Du skal medvirke. Hvis du uden rimelig grund udebliver fra opfølgningen eller afviser nødvendig behandling, kan retten til sygedagpenge bortfalde, men kun efter at kommunen har orienteret dig skriftligt om konsekvensen (§ 21, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026).

Nye regler sygemelding: hvad ændrede sig 1. juli 2026?

Der kom nye regler sygemelding fra 1. juli 2026, fordi en lov fra december 2025 ændrede opfølgningen i sygedagpengeloven (lov nr. 1750 af 29. december 2025, § 7, tjekket 25. september 2026). Tre ting er vigtige for dig:

• Kommunen skal nu følge op mindst én gang inden for det første halve år. Tidligere stod der mindst fire gange (ny § 13 b, stk. 1, tjekket 25. september 2026).
• Er du i et job og forventes at være rask inden udgangen af uge 26, følger kommunen som udgangspunkt ikke op med henblik på, at du kommer tilbage til arbejdet, medmindre du eller din arbejdsgiver ønsker det (vejledningen om den nye § 13 f, tjekket 25. september 2026).
• Kommunen beslutter, om den første samtale sker ved fremmøde, telefonisk eller digitalt, men du kan kræve at møde personligt (ny § 13 b, stk. 4, tjekket 25. september 2026). De gamle kategorier, som sagerne blev sorteret i, er afskaffet (§§ 12-13 a ophæves, tjekket 25. september 2026).

Fristen for den første opfølgning i uge 8 er den samme som før. Den samlede lovtekst på retsinformation.dk er endnu ikke opdateret med ændringerne, så læser du selv loven, skal ændringsloven læses sammen med den. Der er desuden varslet en ny hovedlov for beskæftigelsesindsatsen omkring 1. januar 2027, men den gælder ikke i dag.

Hvad er en delvis sygemelding?

En delvis sygemelding betyder, at du arbejder på nedsat tid og får sygedagpenge for de timer, du ikke kan arbejde. Du er delvis uarbejdsdygtig, når du kun kan udføre dit arbejde delvist, eller når to eller flere behandlinger, som en læge eller tandlæge har ordineret, giver delvist fravær. Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen, transport og ventetid ved ambulant behandling medregnet (§ 7, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Kravet om 4 timer gælder ikke i fleksjob.

Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis (borger.dk, tjekket 25. september 2026). For mange er en gradvis tilbagevenden den bedste vej tilbage, og den er et af de redskaber, kommunen kan bruge. Aftal timerne med arbejdsgiveren, og husk at give besked, hver gang de ændrer sig: du har pligt til at fortælle arbejdsgiveren om forhold, der kan ændre dine sygedagpenge (§ 71, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Hvor længe kan man være sygemeldt?

Hvor længe kan man være sygemeldt med sygedagpenge? Grundreglen er 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder, og kommunen skal revurdere din sag, før de 22 uger er gået (§ 24, stk. 1, tjekket 25. september 2026). De 30 dage hos arbejdsgiveren tæller ikke med (§ 24, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Kommunen kan forlænge perioden i en række tilfælde, fx når du er i behandling og forventes at kunne arbejde igen, eller mens en sag om arbejdsskade er i gang. Ellers kan du overgå til et jobafklaringsforløb.

Selve ansættelsen er et andet spørgsmål. At du er syg, betyder ikke, at du ikke kan blive sagt op, og som funktionær kan en skriftlig 120-dages-regel i kontrakten give en kortere opsigelse. Læs mere om hvor længe du kan være sygemeldt, om 120-dages-reglen og om opsigelse under sygdom.

Kan arbejdsgiveren bede kommunen om hjælp tidligt?

Ja. Forventer arbejdsgiveren ikke, at du er helt rask inden 8 uger fra første fraværsdag, kan arbejdsgiveren inden for de første 5 uger bede kommunen om en tidlig opfølgning. Anmodningen sendes via NemRefusion, og arbejdsgiveren kan samtidig fortælle kommunen, hvad sygdommen betyder for dit arbejde (§ 7 c, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Kommunen skal så følge op senest 2 uger efter anmodningen (vejledning 9618/2026, tjekket 25. september 2026). Du kan også selv bede om det. For nogle er det en fordel at få kommunen ind tidligt, fordi de redskaber, kommunen har, fx en gradvis tilbagevenden, så kan bruges fra starten.

Har du en kronisk eller langvarig sygdom, der giver mange enkeltdage, kan du og arbejdsgiveren søge om en aftale efter § 56. Den giver arbejdsgiveren refusion fra første fraværsdag og kræver, at sygdommen vurderes at give mindst 10 fraværsdage inden for et år (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Aftalen gør det billigere for arbejdsgiveren at have dig ansat, og den søges på en særlig blanket. Mere om den på siden om refusion af sygedagpenge.

Hvad gælder, hvis du er ledig eller selvstændig?

Er du ledig og har ret til dagpenge, melder du dig syg til a-kassen på første sygefraværsdag. Gør du det for sent, har du først ret til sygedagpenge fra den dag, du melder dig (§ 35, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Det er din a-kasse og kommunen, du har med at gøre, ikke en arbejdsgiver.

Er du selvstændig, har du først ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom (§ 41, tjekket 25. september 2026). Du kan forsikre dig, så du får sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, og forsikringen tegnes hos Udbetaling Danmark (borger.dk: Sygedagpenge, hvis du er selvstændig, tjekket 25. september 2026). Reglerne står samlet på siden om sygedagpenge som selvstændig.

Hvad skal du gøre, når du bliver rask?

Sygedagpengene ophører den dag, du er arbejdsdygtig, uanset om du faktisk er mødt på arbejde eller har raskmeldt dig (§ 7, stk. 5, tjekket 25. september 2026). Giv derfor arbejdsgiveren besked, så snart du kan arbejde igen, helt eller delvist. Er kommunen inde i sagen, skal du også give kommunen besked. Har du fået sygedagpenge for dage, hvor du kunne arbejde, kan du blive bedt om at betale dem tilbage (§ 71, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Særlige situationer: stress, ferie og rejser

Psykiske lidelser giver ret til sygedagpenge på samme vilkår som fysisk sygdom: det afgørende er, om du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ud fra en samlet vurdering (§ 7, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Hvad det betyder, når årsagen er belastning på jobbet, står i guiden om at være sygemeldt med stress. Ferie og rejser har deres egne regler, fordi der som udgangspunkt ikke udbetales sygedagpenge under ferie; dem finder du i guiden om ferie og job under sygemelding.