Sygedagpenge: hvad du får, og hvad du skal gøre

Hvad er sygedagpenge?

Sygedagpenge er den ydelse, der erstatter din indtægt, når du ikke kan arbejde, fordi du er syg. Er du ansat, betaler arbejdsgiveren løn eller sygedagpenge i de første 30 kalenderdage, og derefter kan kommunen overtage (sygedagpengeloven § 30, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Er du selvstændig, betaler kommunen fra et senere tidspunkt, medmindre du har tegnet en forsikring. Beløbet svarer til din tabte arbejdsindtægt, men der er et loft: højst 5.085 kr. om ugen og 137,43 kr. i timen før skat i 2026 (Vejledning om satser 2026, tjekket 25. september 2026).

Mange tror, at det er nok at være syg. Det er det ikke. Du skal opfylde et beskæftigelseskrav, du skal melde dig syg rettidigt, og du skal medvirke til den opfølgning, kommunen sætter i gang. Denne side giver dig overblikket. De enkelte guider går i dybden.

Har du ret til sygedagpenge?

Din ret til sygedagpenge afhænger af, hvem der skal betale. Over for din arbejdsgiver skal du have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og have arbejdet mindst 74 timer i perioden (§ 30, stk. 2). Over for kommunen skal du som hovedregel have arbejdet mindst 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og mindst 40 timer i hver af mindst 5 af dem (§ 32, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Der er andre veje til retten, fx hvis du er medlem af en a-kasse og ville have ret til dagpenge. Læs den fulde gennemgang i guiden til reglerne for sygedagpenge.

Når du bliver sygemeldt: de første skridt

Er du sygemeldt, er det første skridt at give din arbejdsplads besked efter de regler, der gælder dér – ofte samme morgen. Arbejdsgiveren må efter 14 dages sygdom bede om oplysninger om, hvor længe du forventer at være væk. Varer fraværet længere end arbejdsgiverperioden, skal arbejdsgiveren anmelde det til din kommune senest 5 uger efter første fraværsdag (§ 40, stk. 1). Den frist er arbejdsgiverens, ikke din.

Din egen frist kommer, når kommunen skriver til dig. Så skal du sende oplysningsskemaet senest 8 dage efter, at kommunen har sendt brevet, eller senest 3 uger efter første fraværsdag, hvis du ikke har fået et brev (§ 38, tjekket 25. september 2026). Overskrider du fristen, kan du miste sygedagpenge for perioden, før kommunen modtog dine oplysninger. Guiden til sygemelding gennemgår forløbet fra første sygedag.

Hvor meget får man i sygedagpenge?

Sygedagpengene beregnes ud fra din indtægt før fraværet og dit timetal, og de kan højst udgøre 5.085 kr. om ugen eller 137,43 kr. i timen før skat (2026, tjekket 25. september 2026). Tjener du mere end det, får du loftet. Tjener du mindre, får du et beløb, der svarer til din tabte indtægt. Hvad du får udbetalt efter skat, afhænger af din kommuneskat og dit fradrag – et beløb efter skat er altid et skøn. Du finder beregningen og eksempler i guiden til satsen for sygedagpenge.

Sygedagpenge kontakt: hvem svarer på hvad?

Når du søger efter sygedagpenge kontakt, er det vigtigt at vide, at der ikke findes ét sted for alt. Spørgsmål om din løn under sygdom og om, hvornår du skal melde dig syg, går til din arbejdsgiver. Spørgsmål om din sag, dine samtaler og din udbetaling efter arbejdsgiverperioden går til jobcentret i din kommune; kontaktoplysningerne står i brevene fra kommunen og på borger.dk. Spørgsmål om arbejdsløshed og din dagpengeret går til din a-kasse. Vi er ikke en myndighed og kan ikke se din sag.

Udbetaling Danmark sygedagpenge – hvem udbetaler hvad?

Mange søger på Udbetaling Danmark sygedagpenge, men det er kommunen, der behandler sager om sygedagpenge og udbetaler dem, når arbejdsgiverperioden er slut. Udbetaling Danmark står for en række andre ydelser, fx barselsdagpenge og førtidspension. Det kan være forvirrende, fordi barselsdagpenge følger de samme satser som sygedagpenge, men søges et andet sted. Læs mere i guiden til udbetaling af sygedagpenge, og om barsel i guiden til barselsdagpenge.

Hvor længe kan man få sygedagpenge?

Kommunen kan som udgangspunkt udbetale sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder (§ 24, stk. 1). De 30 dage, arbejdsgiveren betaler, tæller ikke med (§ 24, stk. 3). Inden de 22 uger er gået, skal kommunen revurdere din sag og se, om betingelserne for at forlænge er opfyldt – fx hvis du venter på behandling, eller hvis det er overvejende sandsynligt, at du bliver tilkendt førtidspension. Er de ikke opfyldt, kan du komme videre i et jobafklaringsforløb. Se hele forløbet i guiden til hvor længe man kan være sygemeldt.

Når de 22 uger er brugt

Kan dine sygedagpenge ikke forlænges, og er du stadig syg, kan kommunen tilbyde et jobafklaringsforløb. Her får du ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge: i 2026 højst 17.736 kr. om måneden, hvis du forsørger børn, og 13.345 kr. om måneden, hvis du ikke gør (Vejledning om satser 2026, tjekket 25. september 2026). Læs mere i guiden til jobafklaringsforløb.

Det skal du have klar

Gem kopier af dine lægeerklæringer, dine lønsedler og de breve, du får fra kommunen. Skriv datoen for din første sygedag ned, og notér, hvornår du har talt med arbejdsgiveren og jobcentret, og hvad I aftalte. Så kan du hurtigt svare på kommunens spørgsmål, overholde fristerne og dokumentere forløbet, hvis du bliver uenig i en afgørelse.

Har du svært ved at overskue forløbet, må du gerne tage en bisidder med til samtalerne, fx et familiemedlem eller en fra din fagforening. Du kan også bede kommunen om at få en aftale eller en afgørelse på skrift, så du kan læse den igen i ro og mag.

Opfølgning: samtalerne med kommunen

Kommunen skal holde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge fra første fraværsdag (§ 13 b; Vejledning om opfølgning, tjekket 25. september 2026). Fra 1. juli 2026 er reglerne om den videre opfølgning ændret, så kommunen som minimum skal følge op én gang, og ansatte, der forventes tilbage inden for 26 uger, som udgangspunkt ikke skal til samtaler, medmindre de eller arbejdsgiveren beder om det (lov nr. 1750 af 29. december 2025, tjekket 25. september 2026). Til samtalerne taler I om, hvordan du kommer tilbage – fx gennem delvis raskmelding eller en mulighedserklæring.

Samtalen med arbejdsgiveren

Før kommunen kommer ind i billedet, er der arbejdsgiveren. Du og din arbejdsgiver skal holde en sygefraværssamtale senest 4 uger efter den første sygedag (sygedagpengeloven § 7 a; Vejledning om opfølgning, tjekket 25. september 2026). Her taler I om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage, og om der er opgaver, du kan klare, selv om du er syg. Forventer du ikke at være tilbage inden 8 uger, kan du bede om en fastholdelsesplan, som beskriver, hvordan du kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen (§ 7 b). Arbejdsgiveren kan afslå, men planen er et godt redskab at tage med til den første samtale på jobcentret.

Arbejdsgiveren kan også bede din læge om en mulighedserklæring, både ved kort, gentaget og langvarigt fravær, og det er arbejdsgiveren, der betaler for den. Erklæringen handler om, hvad du kan, ikke om din diagnose.

Delvis sygemeldt

Du behøver ikke være helt væk fra arbejdet for at have ret til dagpenge ved sygdom. Er du fraværende mindst 4 timer om ugen, kan du få ydelsen for de timer, du ikke kan arbejde (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Mange kommer hurtigere tilbage, når de trapper gradvist op, og en delvis raskmelding kan aftales med arbejdsgiveren og kommunen undervejs i forløbet.

Ferie og rejser, mens du er sygemeldt

Du kan ikke få sygedagpenge, mens du holder ferie, uanset om du er hjemme eller i udlandet. Vil du holde ferie under en sygemelding, skal det aftales med kommunen, ellers kan det blive betragtet som en raskmelding (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Bliver du syg, inden ferien begynder, kan du som regel udskyde den. Ophold i udlandet giver kun ret til ydelsen i særlige tilfælde, fx et rekreationsophold efter lægelig anbefaling eller en godkendt behandling (§ 3, stk. 2). Læs mere i guiden til ferie og job under sygemelding.

Kan man blive opsagt under sygdom?

Sygdom er lovligt forfald, og det er ikke i sig selv en grund til at blive opsagt. Er du funktionær, og står 120-dages-reglen i din skriftlige kontrakt, kan arbejdsgiveren dog opsige dig med 1 måneds varsel, når du har været syg i 120 dage med løn inden for 12 måneder – men kun lige når de 120 dage er gået, og mens du stadig er syg (funktionærloven § 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Guiden til 120-dages-reglen forklarer betingelserne.

Syg på grund af arbejdet

Er du kommet til skade på arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde ulykken senest 14 dage efter første fraværsdag, hvis du er væk mindst 3 dage ud over skadedagen (arbejdsskadesikringsloven § 31, tjekket 25. september 2026). Erhvervssygdomme anmeldes af din læge til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Anmeldelsen er vigtig, fordi den kan give ret til erstatning ud over sygedagpengene. Se guiden til arbejdsskade.

Kronisk sygdom og mange korte fravær

Har du en kronisk eller langvarig sygdom, der giver mindst 10 fraværsdage om året, kan du og din arbejdsgiver søge om en særlig aftale, en såkaldt § 56-aftale. Med den kan arbejdsgiveren få refusion fra kommunen fra første fraværsdag, og det kan gøre det lettere at bevare jobbet (sygedagpengeloven § 56; borger.dk, tjekket 25. september 2026). Guiden til refusion forklarer, hvordan aftalen søges.

Selvstændig og syg

Er du selvstændig, gælder der særlige regler. Du skal selv dække de første 2 uger af sygdommen, medmindre du har tegnet kommunens frivillige forsikring, og du skal opfylde et krav om, hvor meget du har arbejdet. Guiden til sygedagpenge for selvstændige forklarer kravene og forsikringen.

Når livet ændrer sig på andre måder

Sygdom er ikke den eneste grund til, at indtægten falder. Går du på barsel, har du ret til barselsdagpenge efter barselsloven. Bliver du ledig, kan du have ret til dagpenge fra din a-kasse – højst 22.041 kr. om måneden før skat i 2026 for fuldtidsforsikrede (Vejledning om satser på arbejdsløshedsforsikringens område 2026, tjekket 25. september 2026). Og er din arbejdsevne varigt nedsat, kan fleksjob eller førtidspension blive aktuelt. Førtidspension udgør i 2026 højst 22.053 kr. om måneden før skat for enlige (Vejledning om regulering af satser 2026, tjekket 25. september 2026).

Hvis du ikke har ret til sygedagpenge

Opfylder du ikke beskæftigelseskravet, eller er dine sygedagpenge stoppet, kan du have ret til anden forsørgelse. Kommunen skal vejlede dig om dine muligheder. Er du ikke berettiget til andre ydelser, kan kontanthjælp komme på tale; den højeste sats, den forhøjede sats, er 13.060 kr. om måneden før skat i 2026 (Vejledning om satser 2026, tjekket 25. september 2026). Guiden til kontanthjælp forklarer satserne og betingelserne.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse

Stopper kommunen dine sygedagpenge, eller får du afslag, kan du klage. Klagen sendes til kommunen inden 4 uger, og fastholder kommunen afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Fristen står også i klagevejledningen i afgørelsen, og den løber fra den dag, du fik afgørelsen. Skriv ned, hvad der blev sagt ved dine samtaler, og gem dine lægeerklæringer, så har du det klar, hvis du skal klage.

Sådan bruger du siden

Hver guide starter med det korte svar og de vigtigste tal med kilde og dato. Satserne står på egne sider, så du altid ser det gældende beløb og hvornår det gælder fra. Vi er en uafhængig guide og ikke en myndighed: det er altid kommunen, Udbetaling Danmark eller din a-kasse, der afgør din sag.