Plejeorlov: plejevederlag, pasningsorlov og regler

Hvad er plejeorlov?

Plejeorlov er fravær fra arbejdet for at passe en nærtstående, der er meget syg, med økonomisk støtte fra kommunen. I daglig tale dækker ordet to forskellige ordninger med hver sin lov (sundhed.dk: Plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet, tjekket 25. september 2026):

• Pleje af en døende, der ønsker at dø i eget hjem. Du får plejevederlag fra kommunen efter ældreloven §§ 23-26.
• Pasningsorlov for en nærtstående med et betydeligt handicap eller en alvorlig sygdom. Du bliver ansat af kommunen med løn efter serviceloven § 118.

De to ordninger har forskellige betingelser, beløb og varighed, så det første, du skal afklare, er hvilken af dem der passer til din situation. Det er kommunen, hvor den syge bor eller skal plejes, der træffer afgørelsen, og vi er en uafhængig guide uden adgang til din sag. Reglerne om pleje af døende stod tidligere i servicelovens §§ 119-122, men de er ophævet og overført til ældreloven (borger.dk: Få plejevederlag, når du passer en døende, tjekket 25. september 2026).

Plejeorlov regler ved pleje af en døende

De vigtigste plejeorlov regler står i ældreloven § 23. Kommunen kan efter ansøgning give plejevederlag til en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Det kræver, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, at den døendes tilstand ikke i øvrigt kræver indlæggelse eller ophold på plejehjem, i plejebolig eller lignende, og at den døende er indforstået med plejeforholdet (ældreloven § 23, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Borger.dk sammenfatter betingelserne sådan: en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling kun har et lindrende formål; den døende har et plejebehov; I er enige om ordningen; og plejen kan foregå i dit eget eller den døendes hjem (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Du kan søge som ægtefælle, samlever, voksent barn, forælder eller nær ven, og der er ikke krav om, at du er på arbejdsmarkedet. Du kan fx også være pensionist eller studerende (sundhed.dk, tjekket 25. september 2026). Er du lønmodtager, har du ret til orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.

Plejeorlov terminalerklæring: hvad lægen skal vurdere

Mange spørger efter en plejeorlov terminalerklæring. Loven bruger ikke det ord, men kræver en lægelig vurdering af, at hospitalsbehandling er udsigtsløs. I praksis er det den vurdering, som i daglig tale kaldes en terminalerklæring, og borger.dk omtaler de omfattede som døende med terminalerklæring (borger.dk: Støtte til at passe nærtstående, tjekket 25. september 2026). Tal med den læge, der behandler din nærtstående, om vurderingen, og spørg kommunen, hvilken dokumentation den skal have med ansøgningen. Der er ingen fast grænse for, hvor kort levetiden skal være.

Plejevederlag 2026: så meget kan du få

Plejevederlag udgør 1,5 gange det sygedagpengebeløb, du selv ville have ret til ved sygdom, men det kan ikke overstige din hidtidige indtægt (ældreloven § 24, stk. 1, tjekket 25. september 2026). For plejevederlag 2026 er maksimum 7.628 kr. om ugen ved fuld tid ifølge Børne-, Ældre- og Boligministeriets satsliste for 2026, som borger.dk henviser til (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Tallet passer med loven: 1,5 gange den højeste sygedagpengesats på 5.085 kr. om ugen giver 7.627,50 kr. (VEJ nr. 9118/2026, tabel 1, tjekket 25. september 2026). Se hvordan sygedagpengene selv beregnes på siden om sygedagpenge sats 2026.

Har du ikke ret til sygedagpenge, fx fordi du er studerende eller pensionist, får du i stedet et basisbeløb på 19.090 kr. om måneden i 2026, efter samme satsliste. Loven fastsætter beløbet til 17.633 kr. i 2024-niveau, reguleret hvert år fra 1. januar 2026 (ældreloven § 24, stk. 2, tjekket 25. september 2026). I 2025 var basisbeløbet 18.268 kr. om måneden (sundhed.dk, 2025-takst, tjekket 25. september 2026). Du kan også vælge basisbeløbet, selv om du har ret til det højere beløb, men så kan det ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse (§ 24, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Modtager du en offentlig ydelse, stopper den i den periode, hvor du får plejevederlag. Selvstændige uden den frivillige forsikring kan få plejevederlag fra første fraværsdag. Beløbene er før skat, og hvad du får udbetalt efter skat, afhænger af din kommune og dine fradrag.

Plejeorlov løn og plejeorlov med fuld løn

Plejeorlov løn afhænger af din arbejdsgiver og din overenskomst. Nogle lønmodtagere får fuld løn under orloven. Så er det arbejdsgiveren, der får plejevederlaget: loven giver en arbejdsgiver, der betaler løn under fraværet, så du ikke mister indtægt, ret til at få udbetalt det beløb, du ellers ville have fået (ældreloven § 23, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Plejeorlov med fuld løn er altså ikke en ret efter loven, men en aftale eller en overenskomstbestemmelse, som kommunen så refunderer en del af til arbejdsgiveren.

Spørg derfor din arbejdsgiver eller din fagforening, før du søger. Får du ikke løn, får du selv plejevederlaget. Får du fuld løn, skal arbejdsgiveren søge refusionen. Uanset hvad har du ret til at være væk fra arbejdet, mens du modtager plejevederlag.

Plejeorlov deltid og deling mellem flere

Flere pårørende kan dele plejeopgaven og plejevederlaget. Så kan det samlede vederlag højst være 1,5 gange den maksimale sygedagpengesats (§ 24, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Vælger nogen basisbeløbet, nedsættes det efter hver persons andel af opgaven. Satsen på 7.628 kr. gælder ved fuld tid, så plejeorlov deltid, hvor du fortsat arbejder nogle timer, giver et tilsvarende lavere beløb. Kommunen fastsætter beløbet ud fra din konkrete situation, og i ganske særlige tilfælde kan den give et højere beløb (§ 24, stk. 4, tjekket 25. september 2026).

Plejeorlov opgaver: hvad du gør, og hvad kommunen gør

Plejeorlov opgaver er de praktiske og personlige: at være hos den døende, hjælpe med måltider, personlig pleje og nattevagter, og at holde kontakten til sygeplejersker og læge. Du står ikke alene med det. Den døende kan fortsat få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold, og kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende, fx sondeernæring. Den døende kan også få fuldt tilskud til medicin gennem sin læge (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Kommunen kan dække udgiften til sygeplejeartikler, når udgiften ikke dækkes på anden måde, både når du passer en døende i hjemmet, når kommunen selv står for plejen helt eller delvist, og når et hospice varetager plejen (ældreloven § 26, tjekket 25. september 2026).

Plejeorlov hospice: hvad sker der ved indlæggelse?

Plejevederlag er knyttet til pleje i hjemmet. En kortere indlæggelse på sygehus eller et aflastningsophold stopper ikke i sig selv vederlaget (§ 25, stk. 1, tjekket 25. september 2026), og der er ingen fast tidsgrænse for, hvad der er kortere. Ved vurderingen kan det indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte bagefter. Flytter din nærtstående derimod på hospice, og plejen ikke længere foregår i hjemmet, er grundlaget for ordningen typisk ikke længere til stede. Kommunen kan træffe afgørelse om ophør, hvis pleje i hjemmet ikke længere er hensigtsmæssig (§ 25, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Tal med kommunen, før der sker en flytning, så du ved, hvad der gælder for plejeorlov hospice-situationen i jeres tilfælde.

Retten til plejevederlag ophører, når plejeforholdet slutter. Ved dødsfaldet bevares retten i indtil 14 dage efter (§ 25, stk. 1, tjekket 25. september 2026). De 14 dage giver tid til at komme sig og ordne det praktiske, før du vender tilbage til arbejdet eller din tidligere ydelse. Har du fået løn under orloven, aftaler du tilbagevenden med arbejdsgiveren, og modtog du en offentlig ydelse før plejen, skal du kontakte kommunen eller a-kassen om at få den genoptaget.

Er plejeforløbet længere end ventet, så hold løbende kontakt med kommunen. Plejevederlaget har ingen fast slutdato, men kommunen kan tage stilling til, om pleje i hjemmet fortsat er den rigtige løsning. Oplever du, at opgaven bliver for tung, så sig det, for kommunen kan sætte mere hjælp ind, fx aflastning eller nattevagt fra hjemmeplejen.

Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom

Pasningsorlov er den anden ordning. Her bliver du ansat af den kommune, hvor din nærtstående bor, til at passe vedkommende i hjemmet. Det kræver, at du har tilknytning til arbejdsmarkedet, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, at I er enige, og at kommunen ikke finder afgørende hensyn imod, at det er dig (serviceloven § 118, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Din nærtstående skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.

Lønnen er 28.330 kr. om måneden i 2026 (Socialministeriet: Satser på socialområdet 2026, voksne, tjekket 25. september 2026) og er skattepligtig. Der betales pensionsbidrag på i alt 12 procent, hvoraf 4 procent trækkes i lønnen. Du kan ansættes i op til 6 måneder, med mulighed for yderligere 3 måneder, hvis særlige forhold taler for det. Pasningen kan deles i perioder af hele måneder, og efter aftale med din arbejdsgiver i kortere perioder. Flere kan dele ordningen, men den samlede løn kan ikke overstige én fuld løn (§ 118, stk. 2-4, tjekket 25. september 2026). Der ydes én ordning pr. sammenhængende sygdomsforløb.

Sådan klager du

Afgørelser om plejevederlag efter ældreloven §§ 23-26 kan indbringes for Ankestyrelsen (ældreloven § 30, tjekket 25. september 2026). For pasningsorlov oplyser borger.dk, at du skal klage til kommunen inden 4 uger, hvorefter kommunen genvurderer sagen og sender den videre til Ankestyrelsen, hvis den fastholder afgørelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Klagefristen står også i den afgørelse, du får. Andre muligheder for fri, når et barn er sygt, finder du under omsorgsdage og orlov fra arbejde, og er du selv blevet syg af belastningen, så læs om sygemelding.

Har dit barn en varig funktionsnedsættelse eller en indgribende kronisk lidelse, er det ofte tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov, du skal søge, og ikke plejevederlag. Skal hjemmet indrettes, fordi den syge har demens eller en anden sygdom, gennemgår hjælpemidler ved sygdom, hvad kommunen kan give. Og slider opgaven på dig selv, handler sygemelding med stress om løn, erklæringer og hvad arbejdsgiveren må spørge om.