Supplerende dagpenge: regler, 30 uger og beregning

Supplerende dagpenge er dagpenge, som a-kassen udbetaler for de timer, du stadig er ledig, når du har fået arbejde på nedsat tid eller driver en lille selvstændig virksomhed ved siden af. Du får altså løn for de timer, du arbejder, og a-kassen udbetaler dagpenge supplerende til lønnen for resten af en fuld måned. Ordningen skal gøre det lettere at tage et deltidsjob, et vikariat eller nogle timer som løsarbejder uden at miste hele indtægten. Den forudsætter, at du i forvejen har ret til dagpenge, og at du fortsat står til rådighed for et fuldtidsjob. Er du i tvivl om de grundlæggende krav, så start med vores overblik over dagpenge.

Hvem kan få supplerende dagpenge?

Loven siger, at et ledigt medlem, der søger arbejde på fuld tid og får arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan få supplerende dagpenge (lov om arbejdsløshedsforsikring § 59, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Borger.dk sammenfatter det sådan: du skal arbejde på nedsat tid og i øvrigt opfylde betingelserne for dagpenge, blandt andet stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang (borger.dk, Arbejdsløshedsdagpenge, tjekket 25. september 2026). Det betyder, at du skal blive ved med at søge fuldtidsarbejde, registrere jobsøgningen i din joblog og kunne tage et job med fuld arbejdstid, hvis det bliver tilbudt.

Der er to typiske situationer. Den første er lønarbejde: du får et job på fx 20 timer om ugen, et vikariat med skiftende timer eller enkelte vagter. Den anden er selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, enten en virksomhed, du drev ved siden af dit lønmodtagerjob, før du blev ledig, eller en virksomhed, du starter op, mens du er på dagpenge. I begge tilfælde er det din a-kasse, der afgør, om betingelserne er opfyldt (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Tal derfor med a-kassen, før du siger ja til et job med få timer eller registrerer et cvr-nummer.

Supplerende dagpenge regler: sådan bliver de beregnet

Beregningen er en brøk. For en fuldtidsforsikret bliver udbetalingen fastsat efter forholdet mellem den tid, du har arbejdet i måneden, og 160,33 timer (§ 59, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Er du deltidsforsikret, er grænsen 130 timer om måneden, og arbejder du 130 timer eller mere, kan der ikke udbetales dagpenge (§ 73, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Som fuldtidsforsikret dagpengemodtager er det højeste beløb 22.041 kr. om måneden før skat i 2026, og som deltidsforsikret 14.694 kr. (vejledning nr. 10230 om satser 2026, tabel 1, tjekket 25. september 2026). Din egen sats kan være lavere, fordi dagpengene højst kan udgøre 90 pct. af din hidtidige indtægt (§ 48, stk. 5, tjekket 25. september 2026).

Et eksempel gør brøken konkret. Du er fuldtidsforsikret med højeste sats og arbejder 80 timer i en måned. Så dækker dagpengene de 80,33 timer, der mangler op til 160,33, og udbetalingen bliver ca. 11.043 kr. før skat oven i din løn. Er du deltidsforsikret og arbejder 60 timer, bliver det ca. 7.912 kr. Tallene er egen beregning på grundlag af satserne for 2026 og forudsætter højeste sats; a-kassen regner med dine faktiske timer og din egen sats. Hvad der er tilbage efter skat, afhænger af din kommune og dine fradrag, se dagpenge efter skat.

Timerne tæller fra lønsedlen. A-kassen bruger de løntimer, din arbejdsgiver indberetter til indkomstregistret, og for B-indkomst og selvstændig virksomhed de timer, du oplyser på tro og love (§ 59, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Derfor er det vigtigt, at dagpengekortet for måneden stemmer med det, arbejdsgiveren indberetter. Oplyser du for få timer, kan a-kassen kræve penge tilbage.

Frigørelsesattest: fristen på fem uger

Er du ansat med et opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. Attesten er arbejdsgiverens erklæring om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får et arbejde med længere arbejdstid. Afleverer du attesten til a-kassen senest fem uger efter, at du er begyndt på arbejdet, får du supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Kommer attesten senere, kan du først få dem fra den dag, a-kassen modtager den (borger.dk, Arbejdsløshedsdagpenge, tjekket 25. september 2026). Bed om attesten, samtidig med at du skriver under på kontrakten; det er den mest almindelige grund til, at folk mister penge i starten af et deltidsjob.

Hvor længe kan man få supplerende dagpenge?

Svaret er 30 uger inden for 104 uger (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Loven tæller de uger, hvor du har arbejdet på nedsat tid i måneder, hvor du har fået supplerende dagpenge. En uge tæller med, når du som fuldtidsforsikret har arbejdet mindre end 37 timer. En uge tæller ikke med, hvis der er trukket mindst 37 timer i dagpengene for den, og måneder uden udbetaling tæller slet ikke (§ 60, stk. 1, tjekket 25. september 2026). For deltidsforsikrede er grænsen for en uge med nedsat tid 30 timer (§ 73, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Har du en selvstændig bibeskæftigelse, tæller ugerne i de måneder, hvor du har fået dagpenge, uanset om der er trukket timer for virksomheden.

Supplerende dagpenge bruger også af din almindelige dagpengeperiode. Forbruget opgøres i timer, og perioder med dagpenge medregnes (§ 55, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Du kan altså ikke få supplerende dagpenge længere end din dagpengeperiode, som er 2 år inden for 3 år, men fordi du kun får dagpenge for en del af timerne, bruger du perioden langsommere, end hvis du var helt ledig.

Når de 30 uger er brugt: forlængelse og genoptjening

Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, har du ret til at få perioden forlænget med op til 12 uger. Forlængelsen bygger på de løntimer og den B-indkomst, der er indberettet i de seneste 12 måneder, eller på måneder med selvstændig virksomhed uden dagpenge (§ 60, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Retten kan også genoptjenes helt. Det kræver som lønmodtager mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder, eller en samlet indtægt i ét indkomstår på et niveau, som loven angiver i 2017-kroner, i et år uden dagpenge (§ 60, stk. 7, tjekket 25. september 2026). Din a-kasse kan se, hvor mange uger du har brugt, og hvor tæt du er på en forlængelse.

Timerne i deltidsjobbet er ikke spildt, selv om de trækkes fra i dagpengene. De bliver registreret på din beskæftigelseskonto og kan bruges til at forlænge din dagpengeperiode, når den er ved at udløbe: hver arbejdstime giver 2 timers ekstra dagpenge, dog højst 1.924 timer (borger.dk, tjekket 25. september 2026). De samme timer kan hjælpe dig med at genoptjene retten til dagpenge og med at undgå karens hver fjerde måned, som kræver mindst 148 timers arbejde for en fuldtidsforsikret og 97 timer for en deltidsforsikret (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Beskæftigelsestillæg dagpenge: gælder det også ved deltid?

Beskæftigelsestillægget er en højere sats i starten af en dagpengeperiode. Den udgør 118,86 pct. af højeste dagpenge og udbetales i op til 481 timer efter indplaceringen for en fuldtidsforsikret og 390 timer for en deltidsforsikret (§ 48, stk. 7 og 10, tjekket 25. september 2026). I 2026 svarer det til 26.198 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 17.465 kr. for deltidsforsikrede (vejledning nr. 10230, tabel 1, tjekket 25. september 2026). Tillægget forudsætter, at du har været uafbrudt medlem af en a-kasse i mindst 4 år, og at du i de seneste 3 år har haft enten en indkomst over et loft, som loven angiver i 2022-niveau, eller mindst 3.848 løntimer som fuldtidsforsikret og 3.120 som deltidsforsikret (§ 48, stk. 7-8, tjekket 25. september 2026). Stykkerne er nummereret, som de lyder efter lov nr. 1627/2025, der fra 1. januar 2026 gav bestemmelserne i § 48 nye numre (lov nr. 1627 af 16. december 2025, § 6, nr. 2, tjekket 25. september 2026).

For dig, der får supplerende dagpenge, er pointen, at tillægget er opgjort i timer med dagpengeforbrug og ikke i kalendermåneder (§ 48, stk. 10-11, tjekket 25. september 2026). Arbejder du halv tid, bruger du timerne med tillæg langsommere, så tillægget rækker over en længere periode. Ikke brugte timer kan efter reglerne i § 48 under visse betingelser overføres til en senere dagpengeperiode inden for 3 år; spørg din a-kasse, hvad det betyder for dig.

De typiske fejl, der koster supplerende dagpenge

De fleste problemer opstår ikke i reglerne, men i papirerne. Den første fejl er den glemte frigørelsesattest, som vi har beskrevet ovenfor. Den anden er et dagpengekort, der ikke stemmer med lønsedlen: skriver du færre timer, end arbejdsgiveren indberetter, får du udbetalt for meget og skal betale tilbage. Den tredje er at glemme B-indkomst, fx et honorar, som ikke bliver indberettet med timer; den skal du selv oplyse, og a-kassen omregner den til timer (§ 59, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Den fjerde er at tro, at de 30 uger kun tæller, når du får mange penge. En uge med blot få timers arbejde tæller med, hvis du har arbejdet under 37 timer i en måned med supplerende dagpenge. Og endelig: bliver du tilbudt flere timer eller et fuldtidsjob, skal du som udgangspunkt tage det, fordi du skal stå til rådighed. Siger du nej uden en gyldig grund, kan a-kassen give dig karantæne (§ 63, tjekket 25. september 2026).

Sådan søger du, og hvem afgør sagen

Du søger ikke om supplerende dagpenge på en særskilt blanket. Du melder dig ledig på jobnet.dk fra første ledighedsdag, udfylder dagpengekortet hver måned med dine arbejdstimer og afleverer frigørelsesattesten, hvis du er ansat med opsigelsesvarsel (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Dagpenge bliver udbetalt bagud for en måned. Det er din a-kasse, der træffer afgørelsen; vi er en uafhængig oplysningsside og kan ikke se din sag. Er du uenig i en afgørelse, klager du til a-kassen senest 4 uger efter, at du har fået den. Fastholder a-kassen den, sendes klagen videre til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og derefter kan du klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (borger.dk, tjekket 25. september 2026). De generelle regler for dagpenge finder du under dagpenge regler, og satserne under dagpenge sats.

Holder du fri fra deltidsjobbet, gælder der særlige varsler over for a-kassen; se ferie på dagpenge. Vil du vide, hvad medlemskabet dækker, så læs hvad en a-kasse er.