Dagpenge regler: optjening, rådighed og hvor længe

Hvilke dagpenge regler gælder i 2026?

Reglerne står i lov om arbejdsløshedsforsikring og en række bekendtgørelser under den. Den gældende lovtekst er lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025 (retsinformation.dk, tjekket 25. september 2026). Reglerne falder i fire dele: hvordan du optjener retten, hvad du skal gøre, mens du er ledig, hvor længe du kan få ydelsen, og hvad der sker, hvis du ikke overholder kravene. Denne guide gennemgår dem i den rækkefølge. Beløbene står på siden om satsen for 2026, og overblikket over hele området finder du i vores guide til ledige.

Det er altid din a-kasse, der afgør, om du opfylder reglerne. Vi kan forklare dem, men vi kan ikke se din sag. Er du i tvivl, så spørg a-kassen, før du handler, fx før du siger op, rejser eller begynder på en uddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer en ny hovedlov for beskæftigelsesindsatsen omkring 1. januar 2027. Den er ikke i kraft, og alt på denne side beskriver reglerne, som de gælder i dag.

Regler for dagpenge: sådan optjener du retten

De grundlæggende regler for dagpenge handler om medlemskab og indkomst. Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Du skal også have fået indberettet mindst 286.632 kr. til indkomstregistret inden for de sidste 3 år som fuldtidsforsikret, og der tælles højst 23.886 kr. med pr. måned. For deltidsforsikrede er kravet 191.088 kr. og loftet 15.924 kr. (Vejledning om satser 2026, tabel 2, tjekket 25. september 2026). A- og B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed tæller med.

Når du opfylder kravene, har du det, der i daglig tale kaldes dagpengeret. Vi forklarer begrebet og retten til dagpenge i ordbogen. Loftet pr. måned betyder, at du ikke kan optjene retten på få måneder med høj løn. Du skal have haft indkomst i en længere periode, i praksis mindst 12 måneder med fuldt loft (vores udregning: 286.632 / 23.886 = 12). Har du været selvstændig, kan du i stedet optjene retten med et samlet skattemæssigt overskud på mindst 286.632 kr. inden for de sidste 5 år.

Man kan melde sig ind i en a-kasse fra 18 år og til 2 år før folkepensionsalderen (§ 41, tjekket 25. september 2026). Nyuddannede, der har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder, kan få retten uden indkomstkravet, hvis de søger optagelse senest 2 uger efter uddannelsen. Det gennemgår vi i guiden om dimittender.

A-kasse dagpenge regler om rådighed

Den regel, flest ledige støder på i hverdagen, er kravet om at stå til rådighed. Loven siger, at der kun kan udbetales ydelse til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet blandt andet skal være aktivt arbejdssøgende, registrere sin jobsøgning i en joblog og kunne overtage arbejde med dags varsel (§ 62, tjekket 25. september 2026). De a-kasse dagpenge regler, borger.dk opregner, er blandt andet (borger.dk, tjekket 25. september 2026):

• Du skal aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid.
• Du skal have bopæl og opholde dig i Danmark.
• Du skal oprette et CV på Jobnet, som a-kassen skal godkende senest 2 uger efter tilmeldingen.
• Du skal kunne overtage et arbejde dagen efter, at det er henvist, og møde til samtaler dagen efter indkaldelsen.
• Du skal selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist og deltage i kurser og tilbud.
• Du skal uploade det antal ansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet.

Du står ikke til rådighed, hvis du fx er syg, ikke søger job, ikke vil arbejde fuld tid eller kun vil arbejde for en bestemt arbejdsgiver. Så mister du retten, indtil årsagen er væk, eller indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for 3 sammenhængende måneder. Senest efter 2 ugers ledighed bliver du indkaldt til en jobsamtale i a-kassen, hvor I aftaler de konkrete krav til din jobsøgning.

Hvor længe kan man få dagpenge?

Hvor længe kan man få dagpenge, når retten er optjent? Den almindelige periode er 2 år inden for en periode på 3 år (§ 55, tjekket 25. september 2026). Forbruget opgøres i timer, og som fuldtidsforsikret har du i alt ret til 3.848 timer inden for de 3 år (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Timer, du ikke når at bruge, falder bort, når de 3 år er gået. Referenceperioden kan forlænges, fx hvis du har været syg eller på barsel. Nyuddannede har kun ret til 1.924 timer inden for 2 år.

Spørgsmålet dagpenge hvor længe har altså ikke ét svar, for perioden kan både forlænges og afkortes. Den forlænges, hvis du arbejder undervejs: hver time med løn forlænger perioden med 2 timer, og du kan højst optjene 962 timer, som giver 1.924 ekstra timer. De ekstra timer skal bruges inden for en periode på 3 gange de timer, du har arbejdet. Har du fx arbejdet 100 timer, får du 200 ekstra timer, som skal bruges inden for 300 timer, svarende til ca. 2 måneder.

Hvor længe kan man være på dagpenge i alt?

Hvor længe kan man være på dagpenge over flere perioder? Er retten brugt op, kan du genoptjene den ved at arbejde. Kravet er mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år som fuldtidsforsikret eller 1.258 timer som deltidsforsikret. Så starter en ny periode. Men har du inden for de sidste 8 år modtaget ydelsen i 4 år, afkortes din periode med én måned (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Reglen skal forhindre, at man veksler mellem korte job og lange perioder med ydelse i mange år.

Timer med løn, efter du er begyndt at modtage ydelsen, registreres på en beskæftigelseskonto. Timerne kan bruges både til at forlænge perioden og til at genoptjene retten. Det er en af grundene til, at det næsten altid kan betale sig at tage et kortere job, mens du er ledig. Arbejder du på nedsat tid, kan du samtidig få supplerende ydelse.

Karantæne og selvforskyldt ledighed

Du er selvforskyldt ledig, hvis du uden gyldig grund siger dit arbejde op, selv er skyld i afskedigelsen, afviser et henvist arbejde eller afbryder et tilbud (§ 63, tjekket 25. september 2026). Konsekvensen er en karantæne, hvor du mister ydelsen i 3 uger. Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister du retten, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for 3 sammenhængende måneder (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

En gyldig grund kan fx være en lægeattest på, at du ikke kan udføre arbejdet af helbredsmæssige grunde, når du har forsøgt at få et andet arbejde på arbejdspladsen, eller at du ikke kan få passet et barn, der kræver særlig pleje. Til helbredsgrunde bruger man attesten AR 275. Selv med en gyldig grund vurderer a-kassen stadig, om du står til rådighed.

Uddannelse, frivilligt arbejde og sygdom

Som hovedregel kan du ikke få ydelsen, mens du tager en uddannelse. Undtagelserne er blandt andet undervisning under 20 timer om ugen, aftenskole og enkeltfag. Er du ufaglært eller faglært, kan du have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 5 ugers ledighed (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Det er a-kassen, der afgør det.

Frivilligt, ulønnet arbejde for en forening kan du udføre i op til 44 timer om måneden uden fradrag, og frivillige aktiviteter uden erhvervsmæssigt indhold har ingen grænse. Bliver du syg, skal du melde dig syg til a-kassen første sygedag, og som fuldt ledig kan du fortsætte med ydelsen i de første 14 dage. Derefter kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen. Vil du holde fri, gælder der egne regler, som du finder i guiden om ferie som ledig.

Når du vender tilbage efter sygdom

Har du været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid på grund af sygdom, kan a-kassen bede dig om at dokumentere, at du igen kan stå til rådighed. Det sker med attesten AR 276, som du finder på borger.dk (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Må du afslå eller opsige et arbejde af helbredsmæssige grunde, bruger du attesten AR 275. Du udfylder selv attesterne, og det er a-kassen, der vurderer dem.

Deltid, selvstændig og udlandet

Reglerne gælder både for fuldtids- og deltidsforsikrede, men tallene er lavere for deltid. En deltidsforsikret genoptjener retten med 1.258 løntimer inden for 3 år, og undgår karens med 97 timers arbejde på 4 måneder (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Driver du selvstændig virksomhed ved siden af, kan du have ret til supplerende ydelse, hvis du stadig står til rådighed i normalt omfang, og timerne i virksomheden bliver modregnet. A-kassen afgør, om virksomheden er en bibeskæftigelse.

Du skal have bopæl og opholde dig i Danmark. Vil du søge arbejde i et andet EØS-land, kan du bede om dokumentet PD U1, som overfører dine danske forsikringsperioder til det andet land. Tal med a-kassen før afrejsen.

Dagpenge over 60 år

Der er ingen særlig længere periode for ledige over 60. Reglerne for dagpenge over 60 år er de samme 2 år inden for 3 år, men der er tre forhold, du skal kende. Det første er seniorjob: udløber din periode tidligst 5 år før efterlønsalderen, har du ret til ansættelse i et seniorjob i kommunen, hvis du ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravene til efterløn (lov om seniorjob § 1, tjekket 25. september 2026). Det andet er efterløn, hvor overgangen fra ledighed kan påvirke beregningen. Det tredje er folkepensionen: dit medlemskab af a-kassen ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen (§ 43, tjekket 25. september 2026). Derefter kan du blive seniormedlem, men det giver kun ret til hjælp til jobsøgning, ikke til ydelser.

Sådan klager du over en afgørelse

Er du uenig i en afgørelse fra a-kassen, skal du klage til a-kassen senest 4 uger efter, at du har modtaget den. Giver a-kassen dig ikke medhold, skal den sende klagen videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering senest 4 uger efter. Den afgørelse kan du inden 4 uger indbringe for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (borger.dk, tjekket 25. september 2026). En klage forlænger ikke frister, og a-kassens afgørelse gælder, indtil der kommer en ny.