Kontanthjælp: hvem kan få det, og hvor meget får man?

Hvad er kontanthjælp?

Hvad er kontanthjælp, kort fortalt? Det er den ydelse, kommunen udbetaler, når du ikke selv kan forsørge dig og ikke har ret til en anden ydelse. Loven bygger på et enkelt princip: alle har ansvaret for at forsørge sig selv, deres ægtefælle og deres børn under 18 år (aktivloven § 2, tjekket 25. september 2026). Først når det ikke kan lade sig gøre, træder kommunen til. Kontanthjælpen er derfor det sidste sikkerhedsnet, efter at løn, dagpenge fra a-kassen, sygedagpenge og pension er afprøvet.

Tre betingelser skal være opfyldt, før kommunen kan hjælpe. Du skal have været ude for en ændring i dine forhold, fx sygdom, arbejdsløshed eller et samlivsbrud. Ændringen skal betyde, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie. Og behovet må ikke kunne dækkes af andre ydelser (aktivloven § 11, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det er din kommune, der vurderer din sag, træffer afgørelsen og udbetaler pengene. sygedagpenge.dk er en uafhængig guide og har ingen adgang til din sag.

Hvem kan få hjælpen, og hvilke krav stilles der?

Ud over de tre grundbetingelser afhænger din sats af, hvor længe du har boet i Danmark, og hvor meget du har arbejdet. For at få forhøjet sats eller grundsats skal du som udgangspunkt have boet lovligt i riget i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år. Er du indrejst, skal du som udgangspunkt også have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (borger.dk: Kontanthjælp, tjekket 25. september 2026). Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

Opfylder du ikke kravene, får du mindstesatsen. Kravene gælder ikke i det omfang, du efter EU-retten har ret til hjælpen, og visse ophold i udlandet tæller ikke med, fx når du har været udsendt af staten eller har været forhindret i at rejse hjem af helt ekstraordinære grunde. Ferie og rejser på op til 2 måneder om året regnes som ophold i riget, hvis du har beholdt din bopæl her. Du skal selv give kommunen de oplysninger, den skal bruge for at afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Hvor meget er kontanthjælp om måneden?

Der er fire satser, og alle er før skat. Den forhøjede sats på 13.060 kr. om måneden går til dig, der er fyldt 30 år, eller som er fyldt 25 år og opfylder kravet om 2 år og 6 måneders ordinær beskæftigelse. Grundsatsen på 7.529 kr. går til dig under 30 år. Mindstesatsen er 7.095 kr., og bor du hjemme hos dine forældre og er under 30 år, er satsen 3.057 kr. (Vejledning om satser 2026, tabel 4, tjekket 25. september 2026). Satserne står i aktivloven i 2024-niveau og reguleres hvert år pr. 1. januar (aktivloven §§ 16 og 109, tjekket 25. september 2026).

Hvor meget får man i kontanthjælp, når man lægger det hele sammen? Det afhænger af din alder, om du er enlig, og om du har børn. Alle beløb, eksempler for forskellige familietyper og forklaringen på skatten står på siden om kontanthjælpens sats for 2026. Her på oversigtssiden gennemgår vi reglerne, der afgør, hvilken sats du lander på, og hvad der kan sætte beløbet ned.

Hvad får man i kontanthjælp oven i satsen?

Hvad får man i kontanthjælp ud over grundbeløbet? Oven i satsen kan der komme tillæg. Har du børn under 18 år, får du et børnetillæg, uanset om barnet bor hos dig. Er du enlig forsørger på grundsats eller mindstesats, og bor barnet hos dig, får du desuden et tillæg til enlige forsørgere. Er du enlig uden børn på grundsats eller forhøjet sats, får du et tillæg til enlige uden børn. Er du under 30 år, får grundsats eller hjemmeboende sats og er visiteret aktivitetsparat, får du et særligt ungetillæg (borger.dk: tillæg, tjekket 25. september 2026).

Har du været på kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder, får du også et fritidstillæg til dine børns fritidsaktiviteter, højst for 3 børn. Det er 500 kr. pr. barn om måneden, hvis du er gift eller samlevende, og 125 kr. pr. barn, hvis du er enlig forsørger (tabel 4, fritidstillæg, tjekket 25. september 2026). Tillægget kræver, at du hver 3. måned afleverer kvitteringer for en tredjedel af beløbet. Endelig findes et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. om måneden fra 1. juli 2025 til 30. juni 2027 til visse personer under 30 år, der gik meget ned i ydelse, da reformen trådte i kraft (aktivloven § 20, tjekket 25. september 2026).

Om du regnes som enlig eller samlevende, har betydning for tillæggene. Kommunen vurderer det efter de samme regler, som gælder for børnetilskud (aktivloven § 18, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Flytter du sammen med en partner, eller flytter I fra hinanden, skal du derfor give kommunen besked med det samme, så tillæggene passer til din situation. Melder du ikke en ændring, risikerer du at skulle betale for meget udbetalt hjælp tilbage.

Kontanthjælp formue: hvad må du eje?

Kommunen kan ikke give hjælp, hvis du og din ægtefælle har formue, der kan dække jeres behov. Det gælder penge og værdier, der let kan gøres til penge. Kommunen ser dog bort fra op til 16.200 kr. for en enlig og 32.400 kr. for ægtefæller tilsammen (tabel 4, formue, tjekket 25. september 2026). Det er reglen i aktivloven § 14, og beløbene er de regulerede 2026-tal.

Der ses også bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til dine eller familiens muligheder for arbejde og uddannelse (aktivloven § 14, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Efterbetalinger af offentlige ydelser efter en afgørelse eller en dom tæller heller ikke fuldt med, og et engangsbeløb fra en forsikring ved kritisk sygdom ses der bort fra op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed (tabel 4, tjekket 25. september 2026). Spørgsmålet om kontanthjælp og formue er altså mere nuanceret end et enkelt loft. Har du en opsparing, så fortæl kommunen om den, før du søger, og spørg, hvordan den bliver vurderet.

Må du tjene penge ved siden af?

Ja, men lønnen bliver modregnet. Kommunen ser bort fra et fribeløb, før den begynder at trække: 5.400 kr. om måneden på grundsats og mindstesats og 2.700 kr. på forhøjet sats. Er du hjemmeboende, er der intet fribeløb. Af den løn, der ligger over fribeløbet, trækkes 65 procent fra i hjælpen (borger.dk: indkomstfradrag, tjekket 25. september 2026). Der er også et loft: på forhøjet sats kan løn og hjælp tilsammen ikke overstige 22.041 kr. om måneden, og på grund- og mindstesats er loftet 18.735 kr. (tabel 4, indkomstloft, tjekket 25. september 2026).

Er du gift, tæller din ægtefælles indtægter og formue også med, og din ægtefælle skal selv udnytte sine muligheder for arbejde eller uddannelse. Andre indtægter trækkes som hovedregel fra krone for krone, men nogle indtægter ses der bort fra, fx invaliditetsbeløb. Har du et socialt frikort, bliver indtægter fra det ikke trukket fra, og når frikortet er brugt, kan du bruge dit almindelige fribeløb.

Er du jobparat eller aktivitetsparat?

Senest 2 uger efter, at du første gang har henvendt dig om hjælp, indkalder kommunen dig til en jobsamtale. Her vurderer kommunen, om du er jobparat eller aktivitetsparat (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Jobparat er du, hvis du vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, der kan forsørge dig, inden for 3 måneder. Så skal du stå til rådighed, søge job bredt og realistisk og føre en joblog på Jobnet. Du skal til samtale mindst 4 gange inden for 12 måneder, og senest efter 6 måneder skal du deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, fx nytteindsats, løntilskud eller virksomhedspraktik.

Aktivitetsparat er du, hvis kommunen vurderer, at du ikke kan tage et ordinært arbejde inden for 3 måneder, fx på grund af sygdom eller sociale problemer. Du har ret til straks at få tilbudt en koordinerende sagsbehandler, og kommunen kan bevilge en mentor i op til 6 måneder ad gangen. Har du været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til en mentor, der hjælper dig tilbage til en normal hverdag. Er dit helbred så dårligt, at arbejdsevnen er varigt nedsat, kan kommunen undersøge, om du hører til målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Arbejdspligt, sanktioner og nedsættelse

Får du mindstesatsen, fordi du ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, skal du deltage i arbejdspligt. Personer med opholdstilladelse efter den særlige lov for fordrevne fra Ukraine er ikke omfattet (borger.dk: arbejdspligt, tjekket 25. september 2026). Overholder du uden rimelig grund ikke dine pligter, skal kommunen give dig en sanktion, fx en nedsættelse med 3 gange sanktionssatsen. Sanktionssatsen afhænger af, hvor meget du får; ved en månedlig hjælp over 10.439 kr. og op til 14.857 kr. er den 650 kr. pr. dag (tabel 4, sanktionssatser, tjekket 25. september 2026).

Gentager det sig, og viser du manglende vilje til at stå til rådighed, kan du få en skærpet sanktion og miste hjælpen i op til 3 måneder, så du kun får betaling for de dage, du møder op. Før en sanktion skal kommunen vurdere, om der er en rimelig grund. Psykisk sygdom eller misbrug kan være en sådan grund, og derfor skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med dig først.

Medicin, tandpleje og andre udgifter

Har du fået kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, betaler kommunen din egenbetaling for tilskudsberettiget medicin (aktivloven § 82 b, tjekket 25. september 2026). For dine børns medicin gælder det fra den dag, du får ret til hjælp. Kommunen giver apoteket besked, så du skal ikke selv søge. Du kan også få tilskud til tandpleje, og har du en uforudset, rimeligt begrundet enkeltudgift, kan du søge kommunen om hjælp til den. Gift eller samlevende på forhøjet sats er du omfattet af et boligstøtteloft på 379 kr. om måneden (tabel 4, boligstøtteloft, tjekket 25. september 2026).

Står du med en uforudset udgift, kan kommunen hjælpe med rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis det i afgørende grad vil gøre det svært for dig og familien at klare dig selv fremover at betale dem selv (aktivloven § 81, tjekket 25. september 2026). Hjælpen kan normalt kun gives til behov, der ikke kunne forudses. Kommunen kan også hjælpe med udgifter til sygebehandling, medicin og tandbehandling, der ikke dækkes af anden lovgivning, når behandlingen er nødvendig, og du ikke selv har råd (aktivloven § 82, tjekket 25. september 2026). Søg altid, før udgiften afholdes.

Når du får arbejde, bliver syg eller går på barsel

Får du arbejde, stopper hjælpen, når lønnen kan forsørge dig. Arbejder du få timer, bliver lønnen modregnet efter reglerne om fribeløb og procentfradrag. Fritidstillægget til dine børn fortsætter i 3 måneder, efter at du er kommet i arbejde (borger.dk: fritidstillæg, tjekket 25. september 2026). Bliver du syg, mens du får hjælpen, skal du straks give kommunen besked, så den kan tage stilling til dine aftaler og din rådighed. Sygdom kan være en rimelig grund til ikke at møde op, men kun hvis kommunen ved det.

Går du på barsel, skal kommunen inden for de sidste 3 måneder af barslen tilbyde dig en vejledningssamtale om, hvordan du kommer i arbejde bagefter. Venter du barn, så læs også om barselsdagpenge, som du kan have ret til, hvis du opfylder beskæftigelseskravet.

Sådan søger du, og sådan klager du

Du søger ved at melde dig ledig på Jobnet og udfylde ansøgningen om kontanthjælp på borger.dk, hvor du vælger din kommune. Søg den dag, behovet opstår, så der ikke går tid tabt. Kommunen skal have de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre din sag: indtægter, formue, boligforhold og eventuelt din ægtefælles økonomi. Svar hurtigt, hvis kommunen beder om mere.

Er du uenig i en afgørelse om hjælpen, et tilbud eller en sanktion, skal du klage til kommunen inden 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Kommunen skal genvurdere sagen inden 4 uger fra modtagelsen. Fastholder den afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til den (borger.dk: klage, tjekket 25. september 2026). Skriv kort, hvad du er uenig i, og vedlæg det, der dokumenterer din sag.

Hvad ændrede reformen, og hvilke regler gælder nu?

Det nuværende system med fire satser gælder fra 1. juli 2025. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at lov nr. 633 af 11. juni 2024 og lov nr. 1655 af 30. december 2024 om reform af kontanthjælpssystemet har virkning fra den dato (star.dk: nyt ydelsessystem, tjekket 25. september 2026). Den gældende aktivlov er lovbekendtgørelse nr. 793 af 11. september 2026, som trådte i kraft 22. september 2026. En ny hovedlov på beskæftigelsesområdet forventes omkring 1. januar 2027, men den er ikke trådt i kraft, og intet på denne side bygger på den.

Er du syg og i job, er det sjældent kontanthjælp, du skal have: læs først om reglerne for sygedagpenge. Er du ledig og medlem af en a-kasse, er dagpenge som regel det første, du skal søge.

Har a-kassen stoppet dine dagpenge, fordi perioden er brugt op, eller fordi du ikke længere står til rådighed, så tjek reglerne for dagpenge om genoptjening, før du søger hjælp hos kommunen. Er du stadig syg, når sygedagpengene ophører uden forlængelse, er det typisk et jobafklaringsforløb, kommunen vurderer dig til, ikke kontanthjælp. Har du børn, er børne- og ungeydelsen en særskilt ydelse, som Udbetaling Danmark udbetaler automatisk.