Efterløn: regler, alder og hvornår du kan gå

Hvad er efterløn?

Hvad er efterløn? Det er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse. Du kan forlade arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionen og få en månedlig ydelse fra din a-kasse, indtil du når folkepensionsalderen. Ordningen er ikke en pension, du har sparet op i en bank. Den er en ret, du optjener ved at være medlem af en a-kasse og betale et særligt bidrag hver måned i mange år. Reglerne står i lov om arbejdsløshedsforsikring, kapitlet om efterløn (LBK nr. 1077/2025 §§ 74-74 n, tjekket 25. september 2026).

Det er a-kassen, ikke kommunen og ikke Udbetaling Danmark, der vurderer din ret, beregner beløbet og udbetaler pengene. Vi er en uafhængig guide og træffer ingen afgørelser. Når du vil vide, hvad der gælder præcis for dig, er din egen a-kasse stedet at spørge, og borger.dk har en selvbetjening, hvor du kan lave en vejledende beregning (borger.dk: Før du går på efterløn, tjekket 25. september 2026).

Efterløn regler: de seks betingelser

De grundlæggende efterløn regler er de samme for lønmodtagere og selvstændige. Borger.dk opregner seks betingelser, som du alle skal opfylde, når du vil overgå (borger.dk, tjekket 25. september 2026):

• Medlemskab af en a-kasse. Uden medlemskab er der ingen ret.
• Bopæl i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU- eller EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.
• Alder. Du skal have nået den alder, der gælder for din fødselsdato. Se tabellen længere nede.
• Bidrag i 30 år. Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest være begyndt på din 30-årsfødselsdag. Er du født før 1. januar 1978, gælder der lempeligere krav.
• Pensionsoplysninger. Du, dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til a-kassen.
• Ret til dagpenge. Du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at tage et arbejde.

Loven siger det samme i § 74 a, som også kræver mindst 30 års medlemskab (LBK 1077/2025 § 74 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Oveni skal du opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav. For fuldtidsforsikrede er indkomstkravet 286.632 kr. inden for de sidste 3 år, og beskæftigelseskravet er 1.924 løntimer i samme periode. For deltidsforsikrede er tallene 191.088 kr. eller 1.258 løntimer (borger.dk, satser 2026, tjekket 25. september 2026). Kravet skal som udgangspunkt opfyldes gennem arbejde i Danmark, så flere års arbejde i udlandet kan gradvist koste dig retten.

Hvornår kan man gå på efterløn?

Hvornår kan man gå på efterløn? Svaret afhænger alene af din fødselsdato, fordi alderen er fastsat trinvis i loven. For dem, der er født fra 1. juli 1959 til 31. december 1962, er alderen 64 år. Siden 1. juli 2026 siger loven det helt enkelt: alderen er 3 år før folkepensionsalderen (LBK 1077/2025 § 74 som affattet ved lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 26, tjekket 25. september 2026). De gamle trin for de ældste årgange er ophævet, fordi alle i dem har nået folkepensionsalderen. Når folkepensionsalderen stiger, flytter tidspunktet derfor med.

Mange spørger konkret: hvornår kan jeg gå på efterløn, hvis jeg er født i 1965? Så er alderen 65 år, og du kan få ydelsen i højst 3 år, indtil du fylder 68 og går over på folkepension. Er du født i 1968, er alderen 66 år, og folkepensionen kommer ved 69 (borger.dk, skema over efterløns- og folkepensionsalder, tjekket 25. september 2026). Borger.dk skriver selv, at alderen kan blive højere for dem, der er født efter 1970, fordi folkepensionsalderen tilpasses den gennemsnitlige levealder.

Et andet ofte stillet spørgsmål er: hvornår kan man få efterløn udbetalt første gang? Ydelsen udbetales bagud for en måned ad gangen, på den sidste bankdag i måneden (borger.dk: Når du er på efterløn, tjekket 25. september 2026). Går du fx på ordningen 1. marts, kommer den første udbetaling sidst i marts for marts måned.

Efterløn hvornår, helt praktisk? Planlæg ud fra tre datoer: den dag, du når alderen, den dag du vil stoppe i dit job, og den dag, din ansøgning skal ligge hos a-kassen. De tre behøver ikke falde sammen. Du kan godt blive i jobbet efter alderen og vente, og så er det beviset, som beskytter din ret. Du kan derimod ikke gå tidligere end din alder, uanset hvor mange år du har betalt.

Spørgsmålet hvornår efterløn kan betale sig, er et andet end hvornår du må gå. Det afhænger af dine pensioner, af om du vil arbejde lidt ved siden af, og af om du kan tjene en skattefri præmie ved at vente. Det er ikke noget, vi kan beregne for dig, men din a-kasse kan, og selvbetjeningen på borger.dk giver et første, vejledende bud ud fra dine egne tal.

Hvis du er født før 1978

Kravet om 30 års bidrag blev indført for de yngre årgange, og de ældre har overgangsregler. Er du født mellem 1. januar 1959 og 31. december 1975, kan du opfylde kravet ved at have været medlem og betalt uafbrudt fra 1. januar 2008 til din alder og i alt i mindst 25 år. Er du født før 1. juli 1964 og har betalt uafbrudt siden 1. juli 1999, er det nok med 20 år inden for de sidste 25. Er du født i 1976 eller 1977, skal du have betalt i 30 år, men du kan være startet senest det år, du fyldte 32 (LBK 1077/2025 § 74 a, stk. 4 og 6, fra 1. juli 2026 stk. 2 og 4, tjekket 25. september 2026). Den særlige regel for dem, der er født før 1959, blev ophævet 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 28, og § 10, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Reglerne er detaljerede, og a-kassen kan se din præcise historik, så få den til at bekræfte, hvilken regel du er omfattet af.

Dine pligter, mens du får ydelsen

Når du er gået på ordningen, har du tre faste pligter. Du skal fortsat være medlem af a-kassen og betale medlemsbidrag, men ikke længere bidraget til selve ordningen. Du skal hver måned indsende oplysninger om arbejde og andre forhold, og kommer oplysningerne ikke senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb, kan du miste ydelsen for den måned. Og du skal melde alt, der kan påvirke beløbet, fx ændringer i dine pensioner, arbejde og rejser (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Har du ikke arbejde ved siden af, kan du efter aftale med a-kassen nøjes med at melde en gang hvert halve år.

Holder du ferie med løn eller feriegodtgørelse, trækkes der i ydelsen dag for dag. Det samme gælder feriepenge, der udbetales i perioden eller op til 3 måneder før, du går på ordningen, uden at ferien holdes. Uden for EU, EØS, Grønland, Færøerne og Schweiz kan du opholde dig midlertidigt i sammenlagt 3 måneder om året uden betydning for beløbet, men du skal altid give a-kassen besked, også om korte ferier. Flytter du fast uden for de områder, standser udbetalingen ved udrejsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Selvstændig og tilbagetrækning

Som selvstændig følger du de samme regler, men dit beskæftigelseskrav vurderes ud fra virksomhedens omsætning. Vil du fortsætte en virksomhed, mens du får ydelsen, kræver det a-kassens tilladelse på forhånd, og der er fire ordninger: 80,17 timer om måneden i en virksomhed, du har drevet som hovederhverv, højst 962 timer om året, 400-timers-ordningen for en lille bibeskæftigelse, eller én enkeltstående opgave på højst 400 timer og 6 måneder (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Loven kræver bl.a., at virksomheden er drevet i mindst 3 hele regnskabsår før overgangen (LBK 1077/2025 § 74 f, tjekket 25. september 2026). Søg tilladelsen i god tid, du kan søge op til 6 måneder før.

Efterløn og pensionsalder hænger sammen

Efterløn og pensionsalder er koblet direkte, fordi alderen for de yngre årgange er defineret som folkepensionsalderen minus 3 år. Borger.dk oplyser folkepensionsalderen som 67 år for dem, der er født fra 1. juli 1955 til 31. december 1962, 68 år for fødte 1963-1966, 69 år for fødte 1967-1970 og 70 år for dem, der er født 1. januar 1971 eller senere (borger.dk: Før du går på folkepension, tjekket 25. september 2026). Borger.dk kalder tallene vejledende, fordi alderen kan blive forhøjet.

For dig, der er født i 1971 eller senere, betyder det med de nuværende regler, at du tidligst kan overgå ved 67 år. Det er en afledt beregning ud fra lovens regel om 3 år før folkepensionen, ikke et tal, borger.dk selv oplyser for den årgang, så få det bekræftet af din a-kasse, når du nærmer dig. Retten stopper senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Hvordan overgangen til folkepension foregår, står i guiden om arbejde på efterløn.

Hvor meget kan du få?

Ydelsen kan højst svare til den dagpengesats, du ville have som ledig. I 2026 er det op til 22.041 kr. om måneden før skat for fuldtidsforsikrede og op til 14.694 kr. for deltidsforsikrede (VEJ nr. 10230/2025, tabel 1, tjekket 25. september 2026). Den tidligere begrænsning til 91 procent for årgange født før 1. juli 1959 er ophævet fra 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 42, tjekket 25. september 2026), og den rammer ingen, der går på ordningen i dag. For at få satsen for fuldtidsforsikrede skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 af de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen.

Har du pensionsordninger, bliver ydelsen mindre, uanset om pensionen udbetales eller ej. Fradraget bliver typisk større, hvis pensionen udbetales. Din a-kasse beregner det konkret. Beløbene, den skattefri præmie og hvordan du finder ud af, hvad du selv har betalt ind, står i artiklen hvor meget har jeg indbetalt til efterløn.

Efterlønsbevis: hvis du venter

Opfylder du betingelserne, når du når alderen, men bliver i dit job, udsteder a-kassen et bevis (LBK 1077/2025 § 74 b, tjekket 25. september 2026). Beviset sikrer, at du ikke mister retten, selv om du senere ikke kan stå til rådighed, fx på grund af sygdom. Du skal dog stadig opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du faktisk går på ordningen. Fra beviset er udstedt, skal du ikke længere betale bidrag, og arbejder du videre, kan du optjene en skattefri præmie (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Giv a-kassen de oplysninger, den beder om, inden for dens frist, ellers kommer beviset først til at gælde fra en senere dato.

Kan man arbejde ved siden af?

Ja. Du må have lønarbejde uden en fast grænse, men arbejdet trækkes fra i ydelsen (LBK 1077/2025 § 74 e, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Udgangspunktet er fradrag time for time. Tjener du under 305,59 kr. i timen, får du et lempet fradrag for de første 47.233 kr. om året (borger.dk, 2026, tjekket 25. september 2026). Arbejder du mere end 128 timer om måneden som fuldtidsforsikret eller 104 timer som deltidsforsikret, udbetales der intet den måned. Frivilligt, ulønnet arbejde for foreninger påvirker ikke beløbet. Regnestykkerne står i guiden må man arbejde på efterløn.

Hvis du vil ud af ordningen

Du kan altid melde dig ud skriftligt til din a-kasse, og har du ikke brugt ordningen, kan du få dine bidrag tilbage (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Pengene skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning. Sker det til en dansk pension med løbende udbetaling eller en ratepension, betaler du hverken skat eller afgift. Får du beløbet kontant, betaler du indkomstskat, i særlige situationer i stedet en afgift på 30 procent. Går pengene til en udenlandsk pension, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, er afgiften 60 procent. Udtræder du, kan du som hovedregel ikke komme ind igen (§ 74 d, tjekket 25. september 2026), men der findes en fortrydelsesordning med betingelser og en lavere ydelse.

Hvem bestemmer, og hvor klager du?

A-kasserne træffer afgørelserne om efterløn. Er du uenig, klager du til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, og er du fortsat uenig, kan sagen gå til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Søg i god tid, og søg skriftligt: loven kræver en skriftlig ansøgning til a-kassen, inden retten til dagpenge ophører (§ 74 c, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Er du i tvivl, om du hellere skal vælge en anden vej ud af arbejdslivet, kan du sammenligne med seniorpension, som er for dem, der er nedslidte, og som søges hos Udbetaling Danmark i stedet.

Ordningen hører til i din a-kasse: hvad kontingentet består af, og hvornår bidraget skal være startet, står i guiden til a-kasse. Har du været ledig i årene op til, kan det påvirke beregningen; se dagpengesatsen og reglerne for dagpenge. Er helbredet svækket, før du når alderen, er seniorpension og førtidspension de to veje, der vurderer arbejdsevnen.