Orlov fra arbejde: typer, rettigheder og betaling

Hvad er orlov?

Hvad er orlov? Orlov fra arbejde er en aftalt eller lovbestemt periode, hvor du er væk fra jobbet, men stadig er ansat. Ansættelsen fortsætter, og du vender tilbage til arbejdspladsen bagefter. Det adskiller orlov fra en opsigelse, og det adskiller den fra ferie, som følger sine egne regler. Om du får løn eller en offentlig ydelse imens, afhænger af, hvilken slags orlov det er. Nogle orlovsformer står i loven og kan ikke nægtes, andre kræver en aftale med arbejdsgiveren. Den største og mest brugte er barselsorloven, som er beskrevet i vores guide til barsel.

En tommelfingerregel er, at loven giver ret til fravær i bestemte familiesituationer, mens alt andet, fx en sabbatperiode, et længere rejseophold eller en uddannelse ved siden af jobbet, kræver en aftale med arbejdsgiveren eller hjemmel i din overenskomst. Nedenfor gennemgår vi de lovbestemte former og hvem der betaler.

Hvilke former for orlov fra arbejde giver loven ret til?

Barselsorlov. Hver forælder har efter de første 10 uger ret til 32 ugers fravær, som en beskæftiget lønmodtager kan forlænge til 46 uger (barselsloven §§ 9-10, tjekket 25. september 2026). Barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark dækker en del af perioden. Fars og medmors særlige uger er forklaret på siden om øremærket barsel til mænd.

Omsorgsorlov. 5 arbejdsdage hvert kalenderår til at passe et barn, en forælder, en partner eller en person i husstanden, der er alvorligt syg (fraværsloven § 1 a, tjekket 25. september 2026). Der er ingen dagpenge, og løn kun hvis det er aftalt. Forskellen til overenskomstens omsorgsdage er forklaret på siden om omsorgsdage.

Fravær ved force majeure. Ret til kortvarigt fravær, når sygdom eller ulykke i familien gør din tilstedeværelse påtrængende nødvendig, fx på barns første sygedag (fraværsloven § 1, nr. 1, tjekket 25. september 2026).

Pasning af et alvorligt sygt barn. Forældre til et barn under 18 år, hvis sygdom kræver 12 dages hospitalsophold eller mere, kan få dagpenge fra Udbetaling Danmark, i op til 52 uger inden for 18 måneder (barselsloven § 26, tjekket 25. september 2026).

Pasning af en døende. Plejevederlag fra kommunen efter ældreloven, hvis en nærtstående ønsker at dø i eget hjem (ældreloven §§ 23-26, tjekket 25. september 2026). Fraværsloven giver ret til fravær imens. Se plejeorlov.

Pasning af en nærtstående med nedsat funktionsevne. Ansætter kommunen dig til at passe en nærtstående med betydelig og varig funktionsnedsættelse, har du ret til fravær fra jobbet og skal varsle arbejdsgiveren senest 6 uger før (fraværsloven §§ 1, nr. 2, og 2, tjekket 25. september 2026). Til forældre, der passer et barn med varig funktionsnedsættelse hjemme, kan kommunen give tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 (barnets lov § 87, tjekket 25. september 2026).

Får man løn eller dagpenge under orlov?

Retten til at være væk og retten til penge er to forskellige ting. Barselsloven og fraværsloven sikrer, at du må være væk og ikke kan afskediges for det, men de lover ikke løn. Løn under orlov kommer fra overenskomst, kontrakt eller en personalepolitik. Offentlige ydelser findes kun i de situationer, loven nævner: barselsdagpenge, dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, plejevederlag og tabt arbejdsfortjeneste. Holder du orlov uden løn og uden ydelse, skal du selv finansiere perioden, og det kan påvirke fx pensionsindbetalinger. Spørg din pensionskasse eller arbejdsgiver, før du går.

Et praktisk råd: få aftalen skriftligt. Står der, hvornår orloven begynder og slutter, om den er med eller uden løn, og at du vender tilbage til samme eller tilsvarende stilling, undgår du tvivl bagefter.

Orlov fra studie: hvad sker der med SU?

Orlov fra studie følger uddannelsesstedets regler, ikke arbejdsmarkedets. Uddannelsesstedet afgør, om du kan få orlov og hvor længe. For støtten er reglen enkel: du kan ikke få SU i de måneder, hvor du holder orlov fra uddannelsen (su.dk, tjekket 25. september 2026). Går der otte måneder eller mere uden SU, skal du selv søge igen i minSU, når du vil have støtten tilbage. Får du barn under uddannelsen, er der særlige regler om ekstra SU-klip og fødselsstøtte, som su.dk beskriver. Holder du orlov fra studiet for at arbejde, er du lønmodtager på almindelige vilkår i perioden.

Hvad er overførselsindkomst?

Hvad er overførselsindkomst? Det er penge, det offentlige betaler til personer uden at få en arbejdsydelse tilbage: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU og folkepension er eksempler. De fleste overførselsindkomster er skattepligtige på linje med løn. Ordet bruges ofte i debatten om, hvor mange der er på offentlig forsørgelse, og en del af de ydelser, der gives under orlov fra arbejde, hører med i den opgørelse.

Ydelserne har hver deres regler og hver deres myndighed. Arbejdsløshedsdagpenge kommer fra a-kassen og kræver medlemskab og rådighed; læs om dagpenge. Kontanthjælp gives af kommunen, når man ikke kan forsørge sig selv på anden måde, og afhænger bl.a. af din formue og dit ophold i Danmark; se kontanthjælp. Sygedagpenge udbetales af kommunen efter arbejdsgiverperioden, og barselsdagpenge af Udbetaling Danmark. Fælles for dem er, at de erstatter en indkomst, du ikke har, og at en ydelse sjældent kan kombineres med en anden for samme periode.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark? Danmarks Statistik opgør offentligt forsørgede i alderen 16-66 år i fuldtidspersoner. For 2025 var tallet 757.759 fuldtidspersoner uden SU-modtagere, og derudover var der 283.015 SU-modtagere (dst.dk, tjekket 25. september 2026). Fuldtidspersoner betyder, at to personer, der hver får en ydelse i et halvt år, tæller som én. Tallet omfatter bl.a. ledige, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og personer på barselsdagpenge, men ikke folkepensionister. Danmarks Statistik skriver desuden, at antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser steg med 1.600 til 88.600 fra juni 2025 til juni 2026, ikke sæsonkorrigeret (dst.dk, nyhed 11. september 2026, tjekket 25. september 2026).

Kan arbejdsgiveren sige nej til orlov?

Ved lovbestemt orlov nej, så længe du overholder varslerne og opfylder betingelserne. Arbejdsgiveren må ikke afskedige dig eller behandle dig ringere, fordi du har bedt om eller holdt fravær efter fraværsloven (fraværsloven § 4, tjekket 25. september 2026), og under barselsorlov er du omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelse (barselsloven § 54, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Ved aftalt orlov er det omvendt: arbejdsgiveren kan sige nej, sætte betingelser eller foreslå en anden periode. Forhandl derfor i god tid, og tag gerne din tillidsrepræsentant med.

Der er også mellemformer, hvor loven giver ret til at bede om noget, men ikke til at få det. Har du været ansat i mindst 6 måneder og yder omsorg for en alvorligt syg pårørende, kan du bede om ændrede arbejdstider i en periode, og arbejdsgiveren skal overveje og svare inden for rimelig tid (§ 3 c, tjekket 25. september 2026). Under barselsorlov kan du efter aftale arbejde delvist og forlænge orloven tilsvarende (barselsloven § 12, tjekket 25. september 2026).

Hvad sker der med anciennitet, ferie og pension under orlov?

Det afhænger af orlovsformen. Fravær på grund af force majeure og omsorgsorlov tæller med i din anciennitet, men reglen omfatter ikke pensionsforhold (fraværsloven § 3 a, tjekket 25. september 2026). Under dele af barselsorloven optjener ansatte ferieydelse, også når der ikke udbetales løn (barselsloven § 25 b, tjekket 25. september 2026); detaljerne står på siden om barsel i særlige situationer. Ved aftalt orlov uden løn optjener du som udgangspunkt hverken løn eller arbejdsgiverbetalt pension i perioden, medmindre aftalen siger andet. Det er derfor en god idé at bede om en skriftlig oversigt over, hvad der sker med pension, forsikringer og ferie, før orloven begynder.

Husk også skatten. Får du en offentlig ydelse under orloven, trækkes der skat efter dit skattekort, og en ændret indkomst kan kræve, at du retter forskudsopgørelsen hos Skattestyrelsen, så du ikke får restskat.

Eksempler: tre slags orlov i praksis

Sofie skal have barn. Hun er ansat med overenskomst og får løn i en del af barslen. Hun varsler arbejdsgiveren, holder de 4 uger før fødslen og de første 10 uger, og arbejdsgiveren får barselsdagpengene som refusion, mens lønnen løber. Da lønnen stopper, søger hun selv dagpengene hos Udbetaling Danmark inden for 8 uger.

Ali passer sin far. Faderen skal gennem en kræftbehandling med flere undersøgelser. Ali bruger 3 af sine 5 dages omsorgsorlov. Hans kontrakt siger intet om løn, så dagene trækkes i lønnen, og der er ingen dagpenge.

Mette vil rejse i tre måneder. Ingen lov giver ret til det. Hun forhandler en orlov uden løn med arbejdsgiveren, får aftalen skriftligt med dato for tilbagevenden og tjekker, hvad der sker med pensionen imens.

Eksemplerne er opdigtede og viser kun mekanismen; dine vilkår følger din overenskomst og din kontrakt.

Orlov for forældre til et barn med handicap

Har dit barn en betydelig og varig funktionsnedsættelse eller en indgribende kronisk lidelse, og er det nødvendigt, at du passer barnet hjemme, kan kommunen dække tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov § 87, tjekket 25. september 2026). Beregningsgrundlaget har et loft på 38.379 kr. om måneden i 2026 (sm.dk, tjekket 25. september 2026). Det er kommunen, der vurderer behovet og afgør sagen, og du søger hos din kommune. Kommunens afgørelse kan påklages; klagevejledningen står i afgørelsen. Ansætter kommunen dig til at passe barnet, har du ret til fravær fra dit job efter fraværsloven.

Hvordan søger du orlov fra arbejde?

Lovbestemt orlov varsles, den søges ikke. Du giver arbejdsgiveren besked inden for de frister, loven sætter, fx 4 uger før termin for fars 2 uger og senest 6 uger efter fødslen for den senere barselsorlov (barselsloven § 15, tjekket 25. september 2026). Omsorgsorlov og force majeure-fravær varsles så hurtigt som muligt. Ydelsen søges separat: barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark, plejevederlag og tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen. Aftalt orlov uden lovhjemmel søger du hos arbejdsgiveren, og her er det arbejdsgiveren, der bestemmer.

Er du i tvivl om, hvilken orlov du har ret til, så start med din overenskomst og din fagforening, som kender de aftalte regler. Borger.dk beskriver de lovbestemte ordninger, og spørgsmål om din egen sag stiller du til den myndighed, der udbetaler ydelsen. Vi er en uafhængig guide og kan ikke afgøre din sag, men vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige dør.