Sygemelding stress: løn, erklæring og arbejdsskade

Sygemelding stress er for mange den sværeste slags fravær, fordi der ikke er et brækket ben at vise frem, og fordi årsagen ofte ligger på selve arbejdspladsen. Reglerne er dog de samme som ved al anden sygdom: du har ret til at blive væk, når du ikke kan arbejde, og til løn eller sygedagpenge, hvis du opfylder betingelserne. Her gennemgår vi, hvad det kræver, hvad arbejdsgiveren må spørge om, og hvornår stress kan være en arbejdsskade. Læs også den samlede guide til sygemelding.

Kan man blive sygemeldt med stress?

Ja, du kan være sygemeldt med stress. Sygedagpengeloven kræver ikke en bestemt diagnose. Den kræver, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og det afgøres ud fra en samlet vurdering af sygdommen og dens betydning for din arbejdsevne (sygedagpengeloven § 7, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Er du sygemeldt med stress, er det altså ikke ordet, men følgerne, der tæller: kan du ikke passe dit arbejde, er du syg i lovens forstand.

Ordet stress er ikke i sig selv en af de diagnoser, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nævner. Når en læge skal sætte ord på tilstanden, bruges i stedet diagnoser som akut belastningsreaktion, uspecificeret belastningsreaktion, tilpasningsreaktion eller depression, og kravene til diagnoserne er fastsat af WHO (aes.dk: Diagnoser, tjekket 25. september 2026). Det er din læge, der vurderer, hvad du fejler. Det er ikke arbejdsgiveren og ikke os.

Hvordan fungerer en stress sygemelding i praksis?

En stress sygemelding foregår som enhver anden. Du melder dig syg til arbejdsgiveren senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder, medmindre arbejdspladsen har en anden frist (§ 35, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Arbejdsgiveren kan tidligst kræve en skriftlig sygemelding på anden fraværsdag (§ 36, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Du behøver ikke fortælle, at det er stress. Du skal dokumentere, at du er syg, ikke hvad du fejler.

Senest 4 uger efter første sygedag skal arbejdsgiveren indkalde dig til en samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage (§ 7 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Ved stress kan samtalen føles svær. Kan du ikke møde op, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Deltager du ikke, har det ingen betydning for din ret til sygedagpenge (§ 7 a, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Varer sygdommen ud over de første 30 kalenderdage, anmelder arbejdsgiveren fraværet til kommunen, og du skal selv søge senest 8 dage efter kommunens brev (§ 38, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Siden 1. juli 2026 følger kommunen op mindst én gang i det første halve år, og forventes du tilbage i jobbet inden udgangen af uge 26, følger kommunen som udgangspunkt kun op, hvis du eller arbejdsgiveren beder om det (vejledning 9618/2026, tjekket 25. september 2026). Ved stress kan det være en fordel selv at bede om opfølgningen, hvis du har brug for hjælp til at komme tilbage.

Mulighedserklæring stress: hvad skal der stå?

En mulighedserklæring stress bruges til at finde ud af, hvilke opgaver du kan klare, mens du kommer dig. Arbejdsgiveren kan kræve den ved kort, gentaget og langt fravær (§ 36 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Første del udfylder du og arbejdsgiveren sammen efter en samtale: den beskriver dine funktionsnedsættelser, de jobfunktioner, der er påvirket, og eventuelle skånehensyn. Anden del udfylder din læge efter en samtale med dig (§ 36 a, stk. 2-3, tjekket 25. september 2026). Arbejdsgiveren betaler erklæringen (vejledning om opfølgning, tjekket 25. september 2026).

Ved stress handler skånehensyn typisk om færre opgaver, færre timer, ingen deadlines eller et andet sted at sidde. Skriv det, der rent faktisk vil hjælpe dig, og ikke det, du tror, arbejdsgiveren vil høre. Mere om formularen i guiden om mulighedserklæringen. Forventer du at være væk i mere end 8 uger, kan du også bede om en fastholdelsesplan, som du og arbejdsgiveren laver sammen; arbejdsgiveren kan dog afslå (§ 7 b, tjekket 25. september 2026).

Hvad må arbejdsgiveren spørge om?

Arbejdsgiveren må spørge, hvornår du forventer at komme tilbage, og hvad du kan klare i mellemtiden. Arbejdsgiveren må ikke kræve at kende din diagnose. Er du funktionær og har været syg i mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren kræve nærmere oplysninger om, hvor længe sygdommen vil vare, gennem din egen læge eller en specialist, du vælger, og det må ikke koste dig noget (funktionærloven § 5, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Nægter du uden god grund, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsen uden varsel.

Mange med stress oplever, at kontakten med arbejdspladsen i sig selv er belastende. Aftal gerne, hvem du taler med, hvor ofte og hvordan, fx en kort mail hver uge i stedet for telefonopkald. Det er arbejdsgiverens ret at holde kontakten, men formen kan I aftale. Er det din nærmeste leder, der er en del af problemet, kan du bede om at tale med en anden, fx HR.

Sygemelding stress løn: hvad får du udbetalt?

Spørgsmålet om sygemelding stress løn har samme svar som ved al anden sygdom. Er du funktionær, regnes sygdom som lovligt forfald (funktionærloven § 5, stk. 1, tjekket 25. september 2026), og du har som udgangspunkt ret til din løn. Er du ikke funktionær, afhænger det af din overenskomst eller kontrakt. Får du ikke fuld løn, skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge de første 30 kalenderdage, hvis du har været ansat de seneste 8 uger og arbejdet mindst 74 timer (§ 30, tjekket 25. september 2026).

Derefter betaler kommunen sygedagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet. Beløbet har et loft, og det står sammen med beregningen på siden om sygedagpenge sats. Stressen giver hverken mere eller mindre: beregningen er den samme. Se hele gennemgangen i guiden om løn under sygdom.

Ferie under sygemelding med stress

Mange med stress får at vide, at de skal “komme væk og slappe af”. Men ferie under sygemelding med stress kræver omtanke. Der udbetales ikke sygedagpenge, mens du holder ferie, hverken i Danmark eller i udlandet, og har du ikke en aftale med kommunen, tæller ferien som en raskmelding (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Tal derfor med arbejdsgiveren og, når kommunen er inde i sagen, med sagsbehandleren, før du tager af sted.

En tur, som lægen anbefaler som led i behandlingen, er noget andet end ferie. Sygedagpenge kan fx udbetales under et rekreationsophold i udlandet med fast lægetilsyn, hvis en læge har anbefalet opholdet før afrejsen (§ 3, stk. 2, nr. 1, tjekket 25. september 2026). Reglerne om ferie og rejser står samlet i guiden om ferie og job under sygemelding.

Er stress en arbejdsskade?

Er stress en arbejdsskade? Det kan en psykisk sygdom være, men det er svært at få anerkendt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skriver, at psykiske sygdomme og skader kan anerkendes som arbejdsskade, og at sagerne behandles enten som en ulykke eller som en erhvervssygdom (aes.dk: Psykiske arbejdsskader, tjekket 25. september 2026). En ulykke kan fx være en voldsom hændelse på arbejdet. En erhvervssygdom opstår over tid.

På listen over erhvervssygdomme står kun to psykiske sygdomme: posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression som følge af krigsdeltagelse. Andre sygdomme kan anerkendes uden for listen, hvis Erhvervssygdomsudvalget vurderer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art (aes.dk: Fortegnelsen over erhvervssygdomme, tjekket 25. september 2026). Almindeligt travlt arbejde er sjældent nok. Mener du, at din sygdom skyldes arbejdet, er det din læge, der anmelder en erhvervssygdom til AES (borger.dk: Arbejdsskader, tjekket 25. september 2026). Du kan selv rejse kravet inden 1 år, hvis ingen har anmeldt (arbejdsskadesikringsloven § 36, tjekket 25. september 2026). Læs mere på siden om arbejdsskade.

En verserende sag om arbejdsskade kan desuden være en grund til, at kommunen forlænger dine sygedagpenge ud over 22 uger (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Hvad hvis kommunen mener, du kan arbejde?

Ved stress er det ofte selve jobbet, der er problemet, og det kan få betydning, når tiden går. I de første 3 måneder vurderes din arbejdsevne i forhold til dit job før sygemeldingen. Derefter vurderes den som udgangspunkt i forhold til dit uddannelses- og beskæftigelsesområde (§ 7, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Kan du arbejde i et andet job inden for dit område, kan kommunen altså vurdere, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, selv om du ikke kan vende tilbage til din gamle arbejdsplads.

Er du uenig i en afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Fastholder kommunen afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Skriv kort, hvorfor du mener, afgørelsen er forkert, og vedlæg gerne en udtalelse fra din læge eller psykolog.

Du skal medvirke i kommunens opfølgning. Udebliver du uden rimelig grund, eller afviser du nødvendig behandling mod lægens opfordring, kan retten til sygedagpenge bortfalde, men først når kommunen skriftligt har orienteret dig om konsekvensen (§ 21, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Er et møde for meget for dig, så sig det, og bed om et telefonisk eller digitalt møde. Siden 1. juli 2026 bestemmer kommunen formen på den første samtale, men du kan kræve at møde personligt (lov nr. 1750/2025, ny § 13 b, stk. 4, tjekket 25. september 2026).

Hvordan kommer du tilbage efter stress?

De fleste vender tilbage gradvist. Du kan på ethvert tidspunkt raskmelde dig delvis (borger.dk, tjekket 25. september 2026), og du kan få sygedagpenge for de timer, du ikke arbejder, hvis fraværet er på mindst 4 timer om ugen (§ 7, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Start fx med få timer og få, velkendte opgaver, og aftal, hvornår I følger op. Skriv aftalen ned.

Arbejdsgiveren har en interesse i, at du kommer godt tilbage, og kan bede kommunen om en tidlig opfølgning inden for de første 5 uger, hvis du ikke forventes rask inden 8 uger (§ 7 c, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Har du og arbejdsgiveren lavet en fastholdelsesplan, tager du den med til den første samtale i kommunen. Og hvis årsagen til stressen ligger i arbejdsforholdene, er det et emne for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen, ikke kun for dig.

Husk også dig selv i forløbet. Kommunen og arbejdsgiveren taler om arbejdsevne, timer og opgaver, men det er din læge, der kan sige noget om, hvad du tåler. Tag gerne et referat af møderne, og bed om at få aftaler på skrift.

Hvad hvis jeg bliver sagt op?

At du er sygemeldt med stress, beskytter dig ikke mod en opsigelse i sig selv. Står 120-dages-reglen skriftligt i din kontrakt, kan en funktionær opsiges med 1 måneds varsel efter 120 sygedage med løn inden for 12 måneder (funktionærloven § 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Tal med din fagforening, hvis du bliver opsagt, og læs guiderne om opsigelse under sygdom og 120-dages-reglen.