120 dages reglen: opsigelse efter 120 sygedage

Hvad er 120 dages reglen?

120 dages reglen er en undtagelse i funktionærloven. Normalt skal en arbejdsgiver give en funktionær et langt varsel, og det bliver længere med ancienniteten. Reglen giver arbejdsgiveren mulighed for at opsige med kun 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for 12 på hinanden følgende måneder har fået løn under sygdom i alt 120 dage (funktionærloven § 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det er den, man på dansk kalder 120-dages-reglen.

Bestemmelsen er et tilvalg, ikke en automatik. Den gælder kun, hvis den er aftalt ved skriftlig kontrakt i det enkelte ansættelsesforhold (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Står den ikke i din kontrakt, kan arbejdsgiveren ikke bruge den, uanset hvor længe du har været syg. Tjek derfor din ansættelseskontrakt først: sætningen står ofte under "sygdom" eller "opsigelse". Den bredere gennemgang af dine rettigheder, mens du er syg, står i guiden til sygemelding.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

120 dages reglen funktionærloven kræver fire ting på samme tid. Den skal være aftalt skriftligt. Du skal have fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder i træk. Opsigelsen skal ske i umiddelbar forbindelse med, at de 120 sygedage er gået. Og du skal stadig være syg, når du bliver opsagt (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

De to sidste betingelser er dem, der oftest afgør sager. Venter arbejdsgiveren i flere uger efter dag 120, kan opsigelsen ikke længere ske med det korte varsel. Er du blevet rask og er tilbage på arbejde, før opsigelsen kommer, kan reglen heller ikke bruges. Omvendt betyder det ikke noget, at du kommer tilbage på arbejde, efter at opsigelsen er givet: loven siger udtrykkeligt, at gyldigheden ikke berøres af det (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Hvordan tæller man dagene? En 120-dages reglen beregner i hånden

Der findes ingen 120-dages reglen beregner hos myndighederne, og vi har heller ikke lavet en, fordi optællingen i grænsetilfælde afhænger af retspraksis. Men du kan selv lave et groft overblik. Loven taler om dage, hvor du har "oppebåret løn under sygdom", og om en periode på 12 på hinanden følgende måneder (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Perioden er løbende: den flytter sig med tiden og følger ikke kalenderåret.

Sådan kan du gøre: Find alle dine sygeperioder i de seneste 12 måneder regnet bagud fra i dag. Skriv start og slut for hver af dem. Læg dagene sammen. Er du i nærheden af 120, så få tallet tjekket af din fagforening eller en advokat, før du antager noget. Det gælder især spørgsmålet om, hvordan weekender, helligdage og delvise sygedage tæller, som vi ikke kan afgøre for dig. Hold også øje med, at dage uden løn ikke tæller, fordi loven netop taler om løn under sygdom.

Hvornår skal opsigelsen komme?

Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens du endnu er syg (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Varslet er 1 måned til fratræden ved udgangen af en måned. Bliver du opsagt midt i en måned, løber du altså til udgangen af den følgende måned. Du kan på skrift bede arbejdsgiveren oplyse årsagen til afskedigelsen (§ 2, stk. 7, tjekket 25. september 2026).

Til sammenligning skal en arbejdsgiver ellers give 3 måneders varsel efter 6 måneders ansættelse, og varslet stiger med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, højst til 6 måneder (§ 2, stk. 2 og 3, tjekket 25. september 2026). Jo længere du har været ansat, jo mere betyder reglen altså for dig. Tabellen nedenfor viser forskellen.

120 dages reglen stress: gælder den også ved stress?

Ja. Loven skelner ikke mellem sygdomme. 120 dages reglen stress gælder på samme måde som ved et brækket ben, hvis de fire betingelser er opfyldt. Stress er ofte netop den slags sygdom, der giver et langt eller gentaget fravær, og derfor rammer reglen mange med stress.

Der er dog en vigtig grænse. Forskelsbehandlingsloven forbyder at forskelsbehandle på grund af handicap ved afskedigelse (forskelsbehandlingsloven § 2, tjekket 25. september 2026), og arbejdsgiveren skal tage hensigtsmæssige skridt for at give en person med handicap mulighed for at fortsætte i arbejdet, medmindre det er en uforholdsmæssig stor byrde (§ 2 a, tjekket 25. september 2026). Om en langvarig sygdom er et handicap i lovens forstand, afgøres konkret, og det kan vi ikke vurdere for dig. Men hvis dit fravær skyldes en varig lidelse, og arbejdsgiveren ikke har overvejet tilpasninger, så få sagen vurderet. Et brud på loven kan give godtgørelse (§ 7, tjekket 25. september 2026). Mere om stress og arbejde står i artiklen sygemeldt med stress.

Et regneeksempel

Forestil dig en funktionær, der har reglen i sin kontrakt. Hun var syg i en periode på 45 dage i efteråret, igen i 30 dage i vinter og er nu sygemeldt på ny. Alle tre perioder ligger inden for de seneste 12 måneder, og hun har fået løn under dem alle. Efter 45 dage i den aktuelle periode har hun samlet 120 dage. Det er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren kan bruge det korte varsel, hvis hun stadig er syg. Tallene er opfundne og kun til illustration; din egen optælling kan afhænge af, hvordan dagene i din sag skal regnes.

Læg mærke til, at den første periode falder ud, når den kommer mere end 12 måneder tilbage i tiden. Tallet kan derfor falde igen, hvis du holder dig rask et stykke tid. Det er en af grundene til, at en løbende optælling er vigtigere end et tal fra en enkelt dato.

Når du nærmer dig dag 120

Det er bedre at tale om situationen, før dagen kommer, end at vente på et brev. Spørg arbejdsgiveren, hvordan den ser på dit forløb, og tag din tillidsrepræsentant med. En gradvis tilbagevenden eller ændrede opgaver kan være en løsning for begge parter. En mulighedserklæring kan dokumentere, hvad du kan klare, og en fastholdelsesplan kan du selv bede om, hvis du ikke forventes tilbage inden 8 uger (sygedagpengeloven § 7 b, tjekket 25. september 2026).

Har arbejdsgiveren bedt om oplysninger om din sygdoms varighed gennem din læge, så svar. Ved sygdom i mere end 14 dage har arbejdsgiveren ret til det uden udgift for dig, og afviser du uden god grund, kan ansættelsen hæves uden varsel (funktionærloven § 5, stk. 4, tjekket 25. september 2026).

Graviditet og sygdom

Er du syg i forbindelse med en graviditet, gælder der en særlig beskyttelse. En arbejdsgiver må ikke afskedige dig på grund af graviditet, barsel eller adoption (ligebehandlingsloven § 9, tjekket 25. september 2026), og sker en afskedigelse under graviditeten, skal arbejdsgiveren bevise, at den ikke skyldes graviditeten (§ 16, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Har du graviditetsrelaterede sygedage i din optælling, så få din sag vurderet, før du accepterer en opsigelse efter reglen.

Hvad skal der stå i kontrakten?

Loven kræver en skriftlig kontrakt i det enkelte ansættelsesforhold (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det betyder, at reglen skal være aftalt med dig, typisk i din ansættelseskontrakt eller et tillæg, du har skrevet under på. Står den kun i en personalehåndbog eller en generel politik, er det ikke sikkert, at den er aftalt på den måde, loven kræver; få det vurderet, hvis du er i tvivl. Kontrakten kan ikke gøre reglen strengere for dig end loven, for eksempel ved at tælle færre dage eller give et kortere varsel end 1 måned.

120 dage og 22 uger er to forskellige regler

Det er let at blande de to grænser sammen. De 120 dage handler om din ansættelse: om arbejdsgiveren må opsige dig med kort varsel. De 22 uger handler om sygedagpenge fra kommunen: hvor længe kommunen som udgangspunkt betaler, regnet over 9 kalendermåneder og uden arbejdsgiverperioden (sygedagpengeloven § 24, tjekket 25. september 2026). Grænserne tælles efter hver sin metode og over hver sin periode. Du kan altså nå dag 120 uden at være i nærheden af de 22 uger, og omvendt. Mens du får løn, kan arbejdsgiveren få refusion af de sygedagpenge, du ellers ville have fået fra kommunen, men aldrig mere end den løn, der er udbetalt (§ 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Hvornår blev 120-dages reglen afskaffet?

Den er ikke afskaffet. Mange spørger, hvornår blev 120-dages reglen afskaffet, fordi den ofte bliver diskuteret, men den står stadig i funktionærlovens § 5, stk. 2 i den gældende lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017 (retsinformation.dk, tjekket 25. september 2026). Det, der kan få den til at se afskaffet ud på din arbejdsplads, er overenskomster og kontrakter: mange ansatte har simpelthen ikke reglen i deres kontrakt, og så gælder den ikke for dem.

Gælder reglen for alle?

Nej, kun for funktionærer. Funktionærloven dækker blandt andet handels- og kontormedhjælpere, teknisk og klinisk personale og ledere, og kun hvis du i gennemsnit er ansat mere end 8 timer om ugen og arbejder efter arbejdsgiverens instruktioner (§ 1, stk. 1 og 2, tjekket 25. september 2026). Er du timelønnet på en overenskomst uden for funktionærloven, er det overenskomsten, der styrer opsigelse under sygdom. Tjenestemænd er ikke omfattet (§ 1, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Funktionærloven sygdom opsigelse handler i øvrigt om mere end 120 dage. Arbejdsgiveren kan opsige en syg funktionær med det almindelige varsel, men opsigelsen skal være rimeligt begrundet, hvis du har været ansat i mindst 1 år, ellers kan du få en godtgørelse (§ 2 b, tjekket 25. september 2026). Det gælder også, når 120-dages-reglen er brugt, fordi den kun forkorter varslet. Læs mere om funktionærloven opsigelse sygdom i artiklen om opsigelse under sygdom.

Hvad sker der med dine penge efter opsigelsen?

I opsigelsesperioden får du løn som hidtil efter din kontrakt. Når ansættelsen slutter, og du stadig er syg, er det kommunen, der vurderer, om du har ret til sygedagpenge fra den dag. Kontakt kommunen, så snart du kender fratrædelsesdatoen, og svar hurtigt på breve fra den. Er du medlem af en a-kasse, så fortæl den også om opsigelsen. Reglerne for varighed, 22 uger inden for 9 måneder, gælder fortsat (sygedagpengeloven § 24, tjekket 25. september 2026).

Klausulen tæller dage med løn, så det er nyttigt at vide, hvornår du overhovedet har ret til løn under fraværet; det forklarer vi i guiden om løn under sygdom. Hvad der afgør, hvor lang din egen sygeperiode bliver, kan du læse i hvor længe man er sygemeldt. Bliver du opsagt, mens du stadig er syg, beskriver siden om regler for sygedagpenge, hvad der gælder for ydelsen, når du ikke længere har en arbejdsgiver.