Løn under sygdom: funktionær, timelønnet og barn syg

Løn under sygdom er ikke en ret, alle har. Om du får fuld løn, sygedagpenge eller ingenting, afhænger af, om du er funktionær, hvad din overenskomst eller kontrakt siger, og hvor længe du har været ansat. Her gennemgår vi de tre muligheder, hvad der gælder for timelønnede, hvornår arbejdsgiveren kan kræve en lægeerklæring, og hvad der gælder, når du er gravid, eller når dit barn er sygt. Den samlede guide finder du under sygemelding.

Hvem har ret til løn under sygdom?

Er du funktionær, regner funktionærloven sygdom som lovligt forfald, medmindre du selv har pådraget dig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller fortav den ved ansættelsen (funktionærloven § 5, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Det betyder, at du som udgangspunkt beholder din løn, så længe du er syg. Det er også derfor, lovens 120-dages-regel taler om den tid, hvor funktionæren har “oppebåret løn under sygdom” (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Er du ikke funktionær, er det overenskomsten eller kontrakten, der afgør, om du får løn. Mange overenskomster giver løn under sygdom i en periode. Hvis du ikke får udbetalt fuld løn, når du er syg, skal din arbejdsgiver udbetale sygedagpenge til dig (borger.dk, tjekket 25. september 2026), forudsat at du opfylder kravene nedenfor. Får du løn, får arbejdsgiveren refusion fra kommunen for de sygedagpenge, du ellers ville have fået, dog højst det beløb, der er udbetalt i løn (sygedagpengeloven § 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Løn under sygdom timelønnet: hvad får du?

Løn under sygdom timelønnet afhænger især af overenskomsten. Er du timelønnet uden en overenskomst, der giver løn, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage, hvis du har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer hos arbejdsgiveren i den periode (§ 30, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Opfylder du ikke kravet, kan du i stedet have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første dag, hvis du opfylder kommunens beskæftigelseskrav.

Sygedagpengene beregnes ud fra din gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder og det timetal, du ville have arbejdet under fraværet (§ 47, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Der er et loft pr. time og pr. uge, og de aktuelle beløb står på siden om sygedagpenge sats. Arbejder du uregelmæssigt, kan timetallet være svært at fastslå; for ukendt arbejdstid har vejledningen om satser faste timebeløb (vejledning 9118/2026, tabel 1, tjekket 25. september 2026).

Forskellen mellem løn og sygedagpenge kan være stor. Sygedagpenge har et loft på 5.085 kr. om ugen og 137,43 kr. i timen før skat i 2026 (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Tjener du mere, dækker ydelsen ikke hele din løn. Arbejder du uden fast timetal, bruger kommunen faste timebeløb for ukendt arbejdstid: 258,69 kr. for mænd og 233,62 kr. for kvinder (vejledning 9118/2026, tabel 1, tjekket 25. september 2026).

Hvor længe kan man være sygemeldt med løn?

Hvor længe kan man være sygemeldt med løn? Loven sætter ingen fast grænse for en funktionær. Lønnen løber, så længe ansættelsen gør, og ansættelsen kan kun afsluttes ved en opsigelse. Står 120-dages-reglen skriftligt i kontrakten, kan en funktionær opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned efter 120 sygedage med løn inden for 12 på hinanden følgende måneder (§ 5, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Se mere på siden om 120-dages-reglen.

For andre ansatte står perioden i overenskomsten. Når lønnen stopper, har du sygedagpenge som sikkerhedsnet: fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage og derefter fra kommunen i op til 22 uger inden for 9 måneder, som kommunen kan forlænge (§ 24, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Læs mere om hvor længe du kan være sygemeldt.

Hvorfor betaler arbejdsgiveren løn, når kommunen betaler sygedagpenge?

Fordi arbejdsgiveren får pengene tilbage. En arbejdsgiver, der betaler løn under fraværet, har ret til de sygedagpenge, du ellers ville have fået fra kommunen, dog højst det beløb, der er udbetalt i løn (§ 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Refusionen kan gives for op til 3 måneder før kravet, så arbejdsgiveren skal søge i tide (§ 59, tjekket 25. september 2026). For dig betyder det, at din løn fortsætter uændret, mens kommunen og arbejdsgiveren gør regnskabet op imellem sig.

Har du en kronisk sygdom med mange fraværsdage, kan en aftale efter sygedagpengelovens § 56 give arbejdsgiveren refusion allerede fra første dag. Den kræver, at sygdommen vurderes at give mindst 10 fraværsdage inden for et år (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Mere på siden om refusion af sygedagpenge.

Hvad med ferien, når du har fuld løn på sygedage?

Retten til fuld løn på sygedage har også betydning for din ferie. Ferieloven giver løn under ferie plus et ferietillæg på 1 pct. til den, der er ansat månedsvis eller længere og har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage. Andre får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen (ferieloven § 16, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Hvad der gælder, hvis du bliver syg før eller under ferien, står i guiden om ferie og job under sygemelding.

Hvad hvis du er delvis syg eller selvstændig?

Arbejder du nogle timer og er syg resten, kan du få sygedagpenge for de timer, du ikke kan arbejde, hvis fraværet er på mindst 4 timer om ugen (§ 7, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Om din arbejdsgiver betaler fuld løn for de timer, afhænger igen af din ansættelse. Er du selvstændig, er der ingen arbejdsgiver: du har ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, eller tidligere, hvis du har tegnet en forsikring hos Udbetaling Danmark (§ 41, tjekket 25. september 2026). Se siden om sygedagpenge som selvstændig.

Hvad hvis arbejdsgiveren ikke betaler?

Får du hverken løn eller sygedagpenge, selv om du mener, du har ret til det, så start med at spørge arbejdsgiveren skriftligt, hvad afslaget bygger på. Ofte handler det om en af tre ting: at du meldte dig for sent syg, at du ikke afleverede en krævet sygemelding til tiden, eller at du ikke opfylder kravet om 8 ugers ansættelse og 74 timer. De to første kan koste dig dage, men ikke hele retten (§§ 35, stk. 2, og 36, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Det sidste betyder, at det er kommunen og ikke arbejdsgiveren, der skal tage stilling.

Er du medlem af en fagforening, så få den til at se på sagen. En funktionærs ret til løn er et krav mod arbejdsgiveren, som kan gøres gældende ad den vej. Handler det om sygedagpenge fra kommunen, er det kommunen, der afgør sagen, og du kan klage til kommunen inden 4 uger og derefter til Ankestyrelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Vi kan ikke behandle din sag, men reglerne ovenfor viser, hvor du skal henvende dig.

Lægeerklæring sygemelding: hvornår kan den kræves?

Arbejdsgiveren kan forlange, at du dokumenterer sygdommen inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde, men tidligst have den i hånden på anden fraværsdag (§ 36, stk. 1-2, tjekket 25. september 2026). Det er ikke det samme som en lægeerklæring sygemelding: mange steder er en tro og love-erklæring nok. Arbejdsgiveren kan også kræve en mulighedserklæring, som lægen udfylder anden del af, og som arbejdsgiveren betaler (§ 36 a, tjekket 25. september 2026).

Er du funktionær og syg i mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren kræve nærmere oplysninger om, hvor længe sygdommen vil vare, gennem din læge eller en specialist, du selv vælger, uden udgift for dig. Siger du nej uden god grund, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsen uden varsel (funktionærloven § 5, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Du skal aldrig oplyse din diagnose. Se også guiden om mulighedserklæringen.

Sygemelding gravid: sygedagpenge eller barselsdagpenge?

Bliver du syg af en grund, der ikke har med graviditeten at gøre, er det en almindelig sygemelding med løn eller sygedagpenge. En sygemelding gravid på grund af graviditeten er anderledes. Barselsloven giver ret til fravær før de sidste 4 uger, hvis en læge vurderer, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat arbejde vil give risiko for dig eller fosteret, eller hvis arbejdets særlige karakter giver risiko, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde andet arbejde (barselsloven § 6, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Under det fravær kan du få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne. Får du løn, kan arbejdsgiveren i stedet få refusion af barselsdagpengene, og det er Udbetaling Danmark, der betaler for lægeattesten (borger.dk: Barsel for lønmodtagere, tjekket 25. september 2026). Det er Udbetaling Danmark og ikke kommunen, der behandler barselssagen. Læs mere om barselsdagpenge.

Barn syg regler: får du løn?

Barn syg regler er et af de områder, hvor mange tror, loven giver mere, end den gør. Ved akut sygdom har den ene forælder ret til at holde fri fra arbejdet, hvis ens tilstedeværelse er tvingende nødvendig (borger.dk: Barn syg og fravær, tjekket 25. september 2026). Retten til at blive hjemme er dog ikke det samme som retten til løn.

Hvis du skal have løn på dit barns første sygedag, skal det stå i din ansættelseskontrakt eller i lokale regler på arbejdspladsen, og nogle overenskomster giver to eller flere dage (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Sygedagpenge gives kun ved egen sygdom, så dit barns sygdom giver ikke ret til sygedagpenge (§ 7, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Mere om fridage til børn står på siden om omsorgsdage.

Barn syg alder: til hvilken alder gælder det?

Barn syg alder er ikke fastsat i en lov om løn. Overenskomster stiller typisk krav om, at barnet er under 18 år, at barnet bor hos dig, at det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet, og at det kan forenes med forholdene på arbejdspladsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Kun den ene forælder kan få løn for samme sygdomsperiode. Ved alvorligt syge børn findes særlige regler om dagpenge ved pasning; dem beskriver borger.dk.

Ud over de dage, overenskomsten giver, har du som lønmodtager ret til 5 dages selvbetalt omsorgsorlov om året (borger.dk: Omsorgsorlov, tjekket 25. september 2026). Orloven kan bruges til at passe eller hjælpe egne børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person i samme husstand. Har du ikke ret til løn efter din aftale, bliver dagene trukket fra lønnen.

Barn syg er altså først og fremmest et spørgsmål om din overenskomst. Find den, eller spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening, før det bliver aktuelt.