Mulighedserklæring: hvad er det, og hvem betaler?

Hvad er en mulighedserklæring?

Hvad er en mulighedserklæring, kort fortalt? Det er en lægeerklæring, som ikke handler om, hvad du fejler, men om hvad du kan. Formålet står direkte i loven: erklæringen skal bidrage til, at du bliver fastholdt i dit arbejde (sygedagpengeloven § 36 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Den består af to dele. Den første udfylder du og din arbejdsgiver sammen efter en samtale. Den anden udfylder din læge efter en samtale med dig.

Erklæringen er et redskab for arbejdspladsen, ikke for kommunen. Det er arbejdsgiveren, der beder om den, og det er arbejdsgiveren, der får den tilbage. Kommunen kan dog bede om at se den, hvis den følger op på din sygemelding (STAR, vejledning til arbejdspladsen, tjekket 25. september 2026). Vil du have overblikket over hele forløbet fra første sygedag, så start med guiden til sygemelding.

Mulighedserklæring hvornår: kan arbejdsgiveren kræve den med det samme?

Ja. Arbejdsgiveren kan forlange erklæringen på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, og også i forbindelse med et forløb med gentagne sygemeldinger (§ 36 a, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Loven nævner udtrykkeligt kortvarigt, gentaget og langvarigt sygefravær (§ 36 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). borger.dk skriver det samme i hverdagssprog: der er ingen regler for, hvor tidligt din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring, og selv ved kort fravær kan den blive aktuel (borger.dk, sygedagpenge for lønmodtagere, tjekket 25. september 2026).

Du behøver ikke engang at være sygemeldt, når den laves. STAR's vejledning forklarer, at erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen er tilbage på arbejde, men har gentagne sygemeldinger bag sig (STAR, tjekket 25. september 2026). Typiske situationer i STAR's eksempler er længerevarende fravær på grund af stress, rygproblemer, en operation, fravær under graviditet og hyppige enkeltdage med fravær (STAR, eksempler, tjekket 25. september 2026).

Hvordan hænger den sammen med sygefraværssamtalen?

Der er to forskellige samtaler, og de bliver ofte blandet sammen. Sygefraværssamtalen er arbejdsgiverens pligt: du skal indkaldes til en personlig samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage, og den skal holdes senest 4 uger efter første sygedag (sygedagpengeloven § 7 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Hvis du ikke deltager i den, har det ingen konsekvenser for din ret til sygedagpenge (§ 7 a, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Samtalen om mulighedserklæringen er noget andet. Den holder arbejdsgiveren kun, hvis den vil have en erklæring, og her har du pligt til at møde op (§ 36 a, stk. 5, tjekket 25. september 2026). I praksis bruger mange arbejdspladser sygefraværssamtalen til også at udfylde første del af erklæringen. borger.dk beskriver netop det: ved samtalen kan du og din arbejdsgiver udfylde en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren finder det nødvendigt (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Spørg derfor, når du bliver indkaldt, hvilken slags samtale det er.

Hvad står der i erklæringen?

Blanketten er lavet af Lægeforeningens attestudvalg og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og den er godkendt til formålet, som loven kræver (§ 36 a, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Første del har seks punkter: arbejdsgiver og medarbejder, datoen for første fraværsdag, dine funktionsnedsættelser, de jobfunktioner, der bliver påvirket, et felt hvor I kan bede lægen vurdere alene på det, I har beskrevet, og jeres forslag til ændringer i arbejdet (STAR, blanketten, tjekket 25. september 2026).

Forslagene er erklæringens kerne. Det kan være nedsat tid i starten, andre opgaver, hjemmearbejde, pauser, hjælp fra kolleger eller ændret transport. STAR's vejledning giver et eksempel, hvor medarbejderen starter med 2 timer om dagen den første uge og derefter går op med 1 til 2 timer om ugen, til fuld tid er nået (STAR, vejledning, tjekket 25. september 2026). Skriv også, hvor længe ændringerne forventes at vare.

Anden del er lægens. Lægen vurderer, om arbejdsforholdene er forsvarlige med eller uden jeres forslag, kan foreslå andre skånehensyn og kan tilråde fravær på fuld tid eller deltid. Til sidst skønner lægen, hvor længe ændrede opgaver eller fravær er nødvendigt, regnet fra attestens dato (§ 36 a, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Hvad kan du selv foreslå i første del?

Det er dig, der kender dit arbejde bedst, så kom forberedt. Tænk i konkrete opgaver: hvilke kan du klare nu, hvilke kan du klare med hjælp, og hvilke skal vente. Blanketten nævner selv transport til og fra arbejde, omplacering, arbejdets tilrettelæggelse og omfang, hjemmearbejde, arbejdsstedets indretning, kollegahjælp, ledelsesstøtte og fysisk træning som eksempler (blanketten, punkt 6, tjekket 25. september 2026). Skriv også, hvor længe I forventer, at ændringerne skal gælde.

I kan undtagelsesvis lade punktet om ændringer stå tomt. Så må lægen tage stilling til, om arbejdet, som det er, er forsvarligt (STAR, tjekket 25. september 2026). Det giver sjældent den bedste vurdering, fordi lægen ikke kender din arbejdsplads. Jo mere præcist I beskriver opgaverne, jo mere brugbart bliver svaret.

Fastholdelsesplan og tidlig opfølgning

Mulighedserklæringen er ikke det eneste redskab. Forventer du ikke at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag, kan du selv bede om en fastholdelsesplan, som du og arbejdsgiveren laver sammen. Arbejdsgiveren kan afslå, og får du en plan, skal du tage den med til første opfølgningssamtale hos kommunen (§ 7 b, tjekket 25. september 2026).

Arbejdsgiveren kan også inden for de første 5 uger bede kommunen om at starte en tidlig opfølgning, hvis den ikke forventer, at du er fuldt raskmeldt inden 8 uger (§ 7 c, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Du får besked om anmodningen og kan sige nej til den; så sker opfølgningen senest ved udgangen af uge 8 (§ 7 d, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Skal du fortælle arbejdsgiveren din diagnose?

Nej. Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan få oplysninger om de begrænsninger, du har i forhold til arbejdet (STAR, vejledning, tjekket 25. september 2026). Det er derfor, første del taler om funktionsnedsættelser: "kan ikke sidde længe", "tåler ikke kundekontakt lige nu", ikke navnet på sygdommen. Du må gerne selv fortælle mere, hvis du vil, men du skal ikke.

Du må have en bisidder med, for eksempel din tillidsrepræsentant, og samtalen forudsættes holdt på dit normale arbejdssted inden for normal arbejdstid (STAR, tjekket 25. september 2026). Kan du ikke møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes over telefonen, hvis sygdommen tillader det (§ 36 a, stk. 5, tjekket 25. september 2026).

Hvem betaler lægen?

Din arbejdsgiver. Det står i loven, at erklæringen betales af arbejdsgiveren (§ 36 a, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Prisen afhænger af sagens omfang, så der er ingen fast takst at slå op (STAR, tjekket 25. september 2026). Blanketten forklarer også, hvad der sker, hvis lægen vil have pengene af dig: lægen kan opkræve honoraret hos dig mod en kvitteret regning, og så har du ret til at få beløbet refunderet af arbejdsgiveren (blanketten, side 3, tjekket 25. september 2026). Gem regningen.

Hvad sker der, hvis du ikke møder op eller afleverer for sent?

Her er der penge på spil. Udebliver du fra samtalen om erklæringen uden en rimelig grund, mister du retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, samtalen skulle have været holdt, og til den dag, den bliver holdt (§ 36 a, stk. 5, tjekket 25. september 2026). Arbejdsgiveren kan også sætte en rimelig frist for at aflevere erklæringen. Kommer den for sent, mister du retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for dagene, indtil den er modtaget, medmindre der er en rimelig grund (§ 36 a, stk. 6, tjekket 25. september 2026).

Er lægen først ledig om to uger, så sig det til arbejdsgiveren med det samme og få en ny frist skriftligt. Det er netop den slags forhold, der kan være en rimelig grund.

Mulighedserklæring eller friattest?

De to papirer har hver sit formål. STAR beskriver friattesten som dokumentation for, at sygdom er en lovlig grund til fravær, og den kan kun udstedes, mens du er fraværende. Mulighedserklæringen handler om at komme tilbage og kan laves uden aktuelt fravær (STAR, eksempler, tjekket 25. september 2026). En arbejdsgiver, der tvivler på, om du overhovedet er syg, vil typisk bede om en friattest. En arbejdsgiver, der vil finde ud af, hvad du kan klare, beder om en mulighedserklæring.

Den enkleste form for dokumentation er en almindelig skriftlig sygemelding. Den kan arbejdsgiveren tidligst kræve at have i hænde på anden fraværsdag, og søn- og helligdage tæller ikke med (§ 36, stk. 2, tjekket 25. september 2026).

Hvor finder du mulighedserklæring blanket og pdf?

Blanketten ligger hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med en vejledning til arbejdspladsen og et dokument med eksempler (star.dk, Mulighedserklæring, tjekket 25. september 2026). Du kan hente mulighedserklæring pdf-filen direkte og printe den (mulighedserklaering.pdf, tjekket 25. september 2026). Det er normalt arbejdsgiveren, der har blanketten klar til samtalen, men det skader ikke at læse den igennem på forhånd.

Brug kun den godkendte blanket. Loven kræver, at erklæringen afgives på en blanket godkendt af styrelsen (§ 36 a, stk. 4, tjekket 25. september 2026), så et hjemmelavet skema fra arbejdspladsen er ikke en mulighedserklæring.

Hvis du er uenig i erklæringen

Lægens vurdering er en rådgivning til dig og arbejdspladsen, ikke en afgørelse. Er du uenig i det, arbejdsgiveren skrev i første del, så sig det, før du skriver under, og få din egen beskrivelse med. Er du uenig i lægens konklusion, så tal med lægen om, hvad vurderingen bygger på. Det er arbejdsgiveren, der tilrettelægger arbejdet, og kommunen, der afgør, om du har ret til sygedagpenge, når den har overtaget. Har du en fagforening, er den det rette sted at få hjælp, hvis erklæringen bliver brugt på en måde, du ikke kan genkende.

Hvad bruger kommunen erklæringen til?

Varer sygemeldingen ud over arbejdsgiverperioden, følger kommunen op. Fra 1. juli 2026 skal kommunen følge op mindst én gang inden for det første halve år (lov nr. 1750/2025, tjekket 25. september 2026), og ansatte, der forventes raskmeldt inden udgangen af uge 26, får ikke opfølgning om tilbagevenden, medmindre de selv eller arbejdsgiveren ønsker det (vejledning nr. 9618/2026, tjekket 25. september 2026). En mulighedserklæring, der viser en realistisk plan for gradvis tilbagevenden, er nyttig i den samtale. Hvordan kommunen overtager betalingen, kan du læse om i artiklen om regler for sygedagpenge.

Kommer du tilbage på nedsat tid, kan du være delvist sygemeldt. Det kræver et fravær på mindst 4 timer om ugen (§ 7, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Hvad det betyder for din løn, afhænger af din kontrakt og overenskomst; se løn under sygdom.

Erklæringen er ofte første skridt i en længere dialog med arbejdspladsen. Varer fraværet længe, kan du læse om, hvad der styrer varigheden, i artiklen om sygeperiodens længde, og er stress årsagen, har vi en særskilt side om sygemelding med stress.

Frygter du, at samtalen ender med en fyring, så læs om dine rettigheder ved opsigelse under sygdom og om den særlige kontraktklausul i 120-dagesreglen. Skal du holde fri eller arbejde lidt undervejs, står reglerne på siden om ferie og job under sygemelding.