Må man arbejde på efterløn? Fradrag, timer og folkepension

Må man arbejde på efterløn?

Må man arbejde på efterløn? Ja. Loven giver en efterlønsmodtager lov til at have lønarbejde uden begrænsning, men mod fradrag i ydelsen (LBK nr. 1077/2025 § 74 e, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Du bestemmer altså selv, om du vil tage et par vagter om ugen, et vikariat eller en fast deltidsstilling. Prisen er, at a-kassen trækker timerne fra i den måned, du arbejder. Der er én undtagelse i samme bestemmelse: arbejdet må ikke udføres i en selvstændig virksomhed, som din ægtefælle ejer eller driver, eller i en virksomhed, som du eller din ægtefælle har bortforpagtet.

Spørgsmålet må man arbejde når man er på efterløn, handler derfor sjældent om lov eller ikke lov. Det handler om, hvor meget der bliver tilbage, når fradraget er trukket, og om du rammer en af de grænser, hvor ydelsen falder helt bort for måneden. Det er a-kassen, der beregner fradraget, og det er a-kassen, du skal melde dit arbejde til. Vi er en uafhængig guide og kan kun forklare reglerne.

Hvordan trækkes arbejde fra?

Udgangspunktet for arbejde på efterløn er fradrag time for time, efter de samme regler som for supplerende dagpenge (§ 74 e, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Arbejder du 20 timer i en måned, får du 20 timer mindre udbetalt. Ydelsen beregnes som udgangspunkt for 160,33 timer om måneden, og der er en mindsteudbetalingsregel: bliver den udbetalte ydelse for mindre end 14,8 timer, får du ingenting den måned (borger.dk: Når du er på efterløn, tjekket 25. september 2026).

Tjener du mindre end 305,59 kr. i timen, gælder et lempet fradrag. Så omregnes din løn til timer ved at dividere lønnen med 305,59 kr., i stedet for at trække de faktiske timer. Er timelønnen under 148,97 kr., sættes den til 148,97 kr. i beregningen. Det lempede fradrag gælder kun for de første 47.233 kr. før skat, du tjener om året, derefter stiger fradraget til det normale (borger.dk, satser 2026, tjekket 25. september 2026). Grænsen nedsættes forholdsmæssigt i det år, du går på ordningen eller når folkepensionsalderen.

Et regneeksempel

Forestil dig, at du tager 20 timer i en måned til 150 kr. i timen, i alt 3.000 kr. Med almindeligt fradrag ville a-kassen trække 20 timer. Med lempet fradrag regnes lønnen om: 3.000 kr. divideret med 305,59 kr. giver ca. 9,8 timer, og det er dem, der trækkes. Omsat til kroner er en times ydelse ved den højeste sats for fuldtidsforsikrede ca. 137 kr. (22.041 kr. delt med 160,33 timer), så forskellen er i omegnen af 1.400 kr. før skat den måned. Eksemplet er vores egen beregning ud fra de offentliggjorte satser, og din a-kasse regner det rigtige tal ud.

Timegrænsen: 128 eller 104 timer

Bruger du reglen om lempet fradrag, må du ikke arbejde mere end 128 timer om måneden som fuldtidsforsikret eller 104 timer som deltidsforsikret med en timeløn under 305,59 kr. Går du over, udbetales der ingen ydelse den måned (§ 74 e, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Grænsen er skarp. Planlægger du en travl sæson, fx i høsten eller op til jul, så læg timerne, så du ikke rammer loftet ved et uheld.

Arbejde i perioden tæller ikke med, når indkomst- og beskæftigelseskravet skal opgøres, og det kan ikke bruges til at blive flyttet fra deltids- til fuldtidsforsikring (§ 74 e, stk. 6, før 1. juli 2026 stk. 7, tjekket 25. september 2026). Frivilligt, ulønnet arbejde for foreninger og organisationer påvirker derimod ikke beløbet, så længe det er arbejde, der ikke kunne være udbudt som almindeligt lønarbejde.

Gælder undtagelsen for sundhedsvæsenet stadig?

Nej. I 2023 og 2024 gav loven efterlønsmodtagere mulighed for at arbejde i sundhedsvæsenet uden fradrag, fx på offentlige sygehuse, i lægevagten og i den kommunale ældrepleje. Undtagelsen gjaldt i perioden fra 1. januar 2023 til og med 31. december 2024, og bestemmelsen blev helt ophævet 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 35, tjekket 25. september 2026). Du kan stadig finde omtale af den på nettet, men i 2026 trækkes arbejde i sundhedsvæsenet fra efter de almindelige regler, præcis som alt andet lønarbejde. Hvis en arbejdsgiver henviser til ordningen, så bed a-kassen bekræfte, hvad der gælder nu.

Arbejde i udlandet

Du kan bo og arbejde i et andet EU- eller EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får ydelsen, men der gælder særlige regler, som a-kassen skal vejlede om. Uden for de lande kan ydelsen som udgangspunkt ikke udbetales, hvis du arbejder der, medmindre du er udsendt for en dansk arbejdsgiver (§ 74 n, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Giv altid a-kassen besked, før du tager et job i udlandet, så du ikke skal betale penge tilbage bagefter.

Efterløn arbejde og andre indtægter

Ud over løn er der andre indtægter, som påvirker efterløn arbejde-regnestykket. Borger.dk nævner bl.a. indtægt fra selvstændig virksomhed, løn eller rådighedsløn for en periode uden arbejde, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgiverens varsel ikke er overholdt, honorarer for bestyrelsesarbejde og hverv, legater og indtægt fra genudsendelse af bøger, film og lignende (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Listen er ikke udtømmende. Forpagtningsafgifter og underholdsbidrag er eksempler på indtægter, der ikke har betydning. Er du i tvivl om en konkret indtægt, så spørg a-kassen, før du tager imod den.

Ferie med løn eller feriegodtgørelse trækker også. Der trækkes dag for dag, mens du holder ferien. Er feriepengene før skat mindre end ydelsen før skat, kan du få forskellen udbetalt. Som lønmodtager kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer, så du kan se, hvor meget den koster i ydelse.

Opsigelse ved overgang til efterløn

Opsigelse ved overgang til efterløn følger de almindelige regler for dit ansættelsesforhold. Der findes ikke et særligt varsel for dem, der går på ordningen. Er du funktionær, skal du som udgangspunkt opsige med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre din kontrakt har et længere varsel (funktionærloven § 2, stk. 6, tjekket 25. september 2026). Er du ansat efter en overenskomst, står dit varsel i overenskomsten. Opsigelsen skal gives skriftligt, og tidspunktet skal passe med den dato, du har søgt om at gå på ordningen fra.

Tre praktiske råd. Søg hos a-kassen, før du siger op, så du er sikker på, at du opfylder betingelserne. Pas på feriepenge, der udbetales op til 3 måneder før overgangen uden at ferien holdes, for de nedsætter ydelsen. Og bliver du selv opsagt kort før, så husk, at en fratrædelsesgodtgørelse for et varsel, der ikke er overholdt, tæller som indtægt.

Er du ledig, når du når alderen, behøver du ikke sige noget op. Overgangen kan ske fra beskæftigelse eller fra ledighed (LBK 1077/2025 § 74 c, stk. 1, tjekket 25. september 2026), og du søger blot a-kassen om at skifte fra dagpenge. Muligheden for at gå over fra delpension blev fjernet fra loven 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 30, tjekket 25. september 2026).

Skal man betale fagforeningskontingent når man er på efterløn?

Skal man betale fagforeningskontingent når man er på efterløn? Nej, ikke for at bevare retten. Blandt de seks betingelser er medlemskab af en a-kasse, ikke af en fagforening (borger.dk: Før du går på efterløn, tjekket 25. september 2026). En a-kasse og en fagforening er to forskellige ting, selv om mange har dem samme sted. Om du vil blive i fagforeningen, fx for et seniormedlemskab, er dit eget valg og din fagforenings regler.

Til a-kassen skal du derimod blive ved med at betale. Du skal fortsat være medlem og betale medlemsbidrag, mens du modtager ydelsen, men du skal ikke længere betale selve bidraget til ordningen, når du har fået efterlønsbevis eller er gået på den (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Kontingentet varierer fra a-kasse til a-kasse. Læs mere om medlemskabet på siden om a-kasse.

Fra efterløn til folkepension

Overgangen fra efterløn til folkepension sker ikke af sig selv. Retten til ydelsen fra a-kassen ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen, og du får udbetalt hele den måned (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Folkepensionen udbetales derimod ikke automatisk, så du skal selv søge den hos Udbetaling Danmark. Du kan søge 6 måneder før, og du har ret til den fra den 1. i måneden efter, du når alderen. Vil du have den tidligst muligt, skal du søge senest den sidste dag i den måned, du når folkepensionsalderen (borger.dk: Før du går på folkepension, tjekket 25. september 2026).

Søg altså i god tid, så der ikke opstår et hul i indtægten. Samtidig kan du søge den skattefri præmie hos a-kassen, hvis du har optjent en. Arbejdsindkomst påvirker ikke folkepensionen, så du kan godt blive ved med at arbejde lidt, når du er gået over. Hvad du får ud af ordningen i kroner, står i artiklen om beløb og præmie, og hele overblikket findes på siden om efterløn.

Når du arbejder som selvstændig

Vil du drive virksomhed ved siden af, skal a-kassen give tilladelse på forhånd. Du melder dig som selvstændig, hvis du fx udsteder en faktura for dit arbejde eller afregner moms. Der er fire ordninger, blandt andet 400-timers-ordningen, hvor du kan arbejde op til 400 timer om året i en lille virksomhed, når dækningsbidraget ikke overstiger 97.410 kr. i 2026 (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Timerne trækkes i ydelsen, og du skal indsende et månedligt efterlønskort med alle timer, også dem til administration, transport og regnskab.

Du skal fortsat betale til a-kassen, og vil du se, hvad de enkelte kasser selv oplyser, at medlemskabet koster, har vi samlet deres egne priser i oversigten over a-kasser, uden at rangere dem. Bliver du ledig, inden du går fra, er det reglerne for dagpenge, der gælder for rådighed og jobsøgning.

Andre former for tidlig tilbagetrækning har deres egne regler for løn ved siden af. Seniorpension sættes ned efter din indkomst, og modregning i førtidspension forklarer, hvordan arbejde påvirker den ydelse.