Hvor meget har jeg indbetalt til efterløn? Beløb, sats og præmie

Hvor meget har jeg indbetalt til efterløn, og hvor ser jeg det?

Svaret på hvor meget har jeg indbetalt til efterløn ligger hos din a-kasse. Det er a-kassen, der opkræver bidraget sammen med kontingentet, og derfor er det også a-kassen, der har din samlede historik: hvornår du startede, om der har været pauser, og hvad du har betalt i alt (borger.dk: Før du går på efterløn, tjekket 25. september 2026). De fleste a-kasser har en medlemsside, hvor oplysningerne kan findes, ellers kan du bede om en opgørelse. Vi har ikke adgang til dine tal og kan ikke se dem.

Du kan selv lave et groft overslag for det seneste år. I 2026 er bidraget 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede (VEJ nr. 10230/2025, tabel 4.1, tjekket 25. september 2026). Et helt år med fuldtidssatsen giver derfor 7.116 kr. Det er vores egen gange-regning, ikke et opgivet tal, og bidraget har været et andet i tidligere år, så du kan ikke gange 2026-beløbet med antallet af år og få den rigtige sum. Brug a-kassens opgørelse, når beløbet betyder noget for en beslutning.

Hvorfor er tallet interessant? Fordi det er det beløb, du kan få tilbage, hvis du melder dig ud uden at have brugt ordningen, og fordi mange vil vide, om de har betalt nok år til at opfylde kravet om 30 års indbetaling. Det sidste er det vigtigste: det er antallet af år og startdatoen, ikke kronebeløbet, der afgør din ret.

Hvad får man i efterløn i 2026?

Efterløn sats 2026 er op til 22.041 kr. om måneden før skat for fuldtidsforsikrede og op til 14.694 kr. for deltidsforsikrede (VEJ nr. 10230/2025, tabel 1, tjekket 25. september 2026). Det er loftet. Hvad får man i efterløn i praksis? Beløbet svarer til den dagpengesats, du ville få som ledig, og det kan være lavere, hvis din tidligere indtægt var lav, eller hvis du har pensioner, der trækker fra (borger.dk: Når du er på efterløn, tjekket 25. september 2026). Du får samme sats, så længe du er på ordningen, men den reguleres hvert år, når dagpengesatsen ændres.

Betingelsen for fuldtidssatsen er, at du har været fuldtidsforsikret i mindst 10 af de seneste 15 år, og at mindst 52 uger af det ligger lige før overgangen. Ydelsen udbetales for 160,33 timer om måneden, bagud, på den sidste bankdag (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Efter skat afhænger beløbet af din kommuneskat, dine fradrag og om du bruger hovedkort eller bikort, så det kan vi ikke give et fast tal for. Husk at rette forskudsopgørelsen på skat.dk, når du stopper med at arbejde.

Efterløn beløb: hvornår bliver det lavere?

Et efterløn beløb kan blive sat ned efter selve reglerne, hvis du er kommet ind via fortrydelsesordningen: her nedsættes ydelsen med 2 procent af højeste dagpengesats for hver 12 måneder, du mangler at have betalt i forhold til den almindelige tilmelding (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Du kan stadig støde på en regel om højst 91 procent for dem, der er født før 1. juli 1959. Den er ophævet fra 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 42, og § 10, stk. 2, tjekket 25. september 2026), og alle i de årgange har nået folkepensionsalderen, så den har ingen betydning for dem, der går på ordningen nu.

Oveni kommer fradrag for pensioner og for arbejde. Pensionsordninger nedsætter ydelsen, uanset om de udbetales, og fradraget bliver typisk større, når de udbetales. Arbejde trækkes fra time for time, med et lempet fradrag for lavt lønnet arbejde. Reglerne for arbejde står i guiden om arbejde på efterløn.

Pensionerne er det, der oftest overrasker. A-kassen skal have indberettet værdien af dine ordninger, før du kan overgå, og du skal selv give besked, hvis du begynder at få en pension udbetalt eller får den forhøjet. Det gælder også små ændringer. Glemmer du det, kan du komme til at betale penge tilbage. Beregningen af, præcis hvor meget en given pension trækker fra, er teknisk, og den laver a-kassen ud fra dine konkrete ordninger, så spørg den, før du beslutter, hvornår du vil stoppe.

Efterløn hvor meget: to eksempler

Efterløn hvor meget, helt konkret? To forenklede eksempler viser forskellen. Birthe er født i 1965, har været fuldtidsforsikret hele livet, har ingen pension, der trækker fra, og arbejder ikke ved siden af. Hun kan i 2026-niveau få op til 22.041 kr. om måneden før skat fra hun er 65, til hun når folkepensionsalderen ved 68. Jens er født samme år, men har været deltidsforsikret de seneste år. Han kan højst få deltidssatsen på 14.694 kr., fordi kravet om 10 års fuldtidsforsikring inden for 15 år ikke er opfyldt.

Eksemplerne er illustrationer, ikke beregninger af nogens faktiske ydelse. I virkeligheden trækker de fleste pensioner noget fra, og satserne reguleres hvert år. Det rigtige tal får du kun fra a-kassen, når den har dine pensionsoplysninger. Til gengæld viser eksemplerne, at det er din forsikringsstatus og dine pensioner, ikke hvor mange kroner du har indbetalt, der bestemmer, hvad du får.

Hvor meget får man i efterløn, hvis man venter? 2 års reglen efterløn

Hvor meget får man i efterløn, hvis man bliver lidt længere på arbejdsmarkedet? Selve månedsbeløbet stiger ikke for de yngre årgange, men du kan tjene en skattefri præmie. Mange kalder betingelsen for 2 års reglen efterløn, fordi den ene vej til præmien kræver, at du venter to år. Borger.dk beskriver den sådan: arbejder du, mens du er på ordningen, kan du optjene præmie, hvis du har ventet med at gå på efterløn i 2 år og har arbejdet 3.120 timer som fuldtidsforsikret eller 2.496 timer som deltidsforsikret i ventetiden (borger.dk: Skattefri præmie, tjekket 25. september 2026).

For de ældste årgange fandtes en udskydelsesregel, hvor man skulle arbejde og vente for at undgå en lavere sats. Den blev ophævet sammen med 91-procent-reglen fra 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 42, tjekket 25. september 2026). Borger.dk omtaler den stadig, men for dig, der går på ordningen nu, er det alene reglerne om præmien, der belønner at vente.

Skattefri præmie efterløn: sådan optjener du den

Den skattefri præmie efterløn giver er en sum penge, som a-kassen udbetaler, når du når folkepensionsalderen. Den optjenes i portioner. Som udgangspunkt udløser 481 arbejdstimer én portion, og en portion er 15.870 kr. i 2026 for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Du kan højst optjene 12 portioner, svarende til 5.772 timer. Med 12 fulde portioner til fuldtidssatsen giver det 190.440 kr., et tal vi selv har ganget ud, og præmien er skattefri.

Hvornår du kan begynde at optjene? Så længe du ikke er gået på ordningen, kan du optjene fra den dato, dit efterlønsbevis har virkning, og indtil du når folkepensionsalderen eller går på ordningen (LBK 1077/2025 § 74 m, stk. 1, tjekket 25. september 2026). De særlige ventekrav for årgange født før 1. juli 1959 er ophævet fra 1. juli 2026 (lov nr. 1627/2025 § 6, nr. 50, tjekket 25. september 2026). Vil du optjene præmie, mens du er på ordningen, gælder 2-årsreglen ovenfor.

Der er nogle faldgruber. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i 3 måneder, og du får kun hele portioner, så 470 timer giver ingen præmie. Har du fået dagpenge eller efterløn i perioden, trækkes de timer fra de mulige timer. Timerne tælles som udgangspunkt ud fra det, arbejdsgiveren indberetter til indkomstregisteret. Er du kommet ind via fortrydelsesordningen, nedsættes præmien med 4 procent for hvert år, du mangler at betale.

Efterløn skattefri præmie: søg den i tide

Efterløn skattefri præmie kommer ikke af sig selv. Du skal søge hos din a-kasse, og du kan søge, så snart du har nået folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at du ikke har fået dine bidrag tilbagebetalt. Søg inden for 3 år, efter du er blevet folkepensionist, ellers mister du retten efter forældelsesloven (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Skriv datoen ind i kalenderen, samtidig med at du søger folkepension.

Kan du få dine bidrag tilbage?

Ja, hvis du ikke har brugt ordningen. Du melder dig skriftligt ud til a-kassen, som så tilbagebetaler bidragene og trækker skat eller afgift, før pengene udbetales eller overføres (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Overføres beløbet til en dansk pension med løbende udbetaling eller en ratepension, eller til en udenlandsk ordning, som Skattestyrelsen har godkendt, er det fri for skat og afgift. Kontant udbetaling beskattes som indkomst, og en udenlandsk ordning uden godkendelse udløser en afgift på 60 procent. Får du en livstruende sygdom og mister retten, kan a-kassen hjælpe dig med at søge dispensation, så bidragene kan udbetales kontant.

Tænk dig om, før du melder dig ud. Udtræden er som hovedregel endelig, og fortrydelsesordningen giver en lavere ydelse og en lavere præmie. Overblikket over hele ordningen, alder og betingelser står på siden om efterløn, og sammenlign gerne med reglerne for seniorpension, hvis dit helbred er en del af overvejelsen.

Bidraget betales sammen med kontingentet, og artiklen om a-kasser viser, hvad resten af kontingentet går til, og hvornår du holder op med at betale bidraget. Beregningen tager udgangspunkt i det samme højeste beløb, som en fuldtidsforsikret ledig kan få, så det giver mening også at kende satsen for dagpenge.

Kan helbredet ikke holde til årene frem mod efterlønsalderen, kan seniorpension være et alternativ. Læs, hvornår du kan søge seniorpension, og se beløbet og fradraget for indkomst under seniorpension sats.