Seniorpension: krav, regler og hvem der kan få den

Seniorpension er en pension for dig, der er tæt på folkepensionsalderen, har arbejdet i mange år og ikke længere kan klare mere end ganske få timer i dit seneste job på grund af helbredet. Du får det samme beløb som ved førtidspension, men vurderingen er enklere: den ser kun på dit seneste job og ikke på, om du kan arbejde i et andet. Her gennemgår vi kravene, hvem der får afslag, og hvordan ordningen adskiller sig fra de andre veje ud af arbejdsmarkedet.

Hvad er seniorpension?

Hvad er seniorpension juridisk? Det er en ydelse efter lov om social pension, som kan tilkendes personer, der har højst 6 år til folkepensionsalderen (lov om social pension § 26 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Ordningen administreres af en særlig statslig enhed, Seniorpensionsenheden, som træffer afgørelsen (§ 26 d, tjekket 25. september 2026). Det er ikke kommunen, der afgør sagen, selv om kommunen hjælper med at oplyse den. Når du er tilkendt pensionen, er det Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler den (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Ordningen er for dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af helbredsproblemer. Kommunen iværksætter ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle din arbejdsevne, mens sagen behandles (§ 26 a, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Du skal altså ikke først igennem praktik eller afklaring, som man kender det fra sager om fleksjob og førtidspension.

Hvem kan få seniorpension? De fire krav

Hvem kan få seniorpension? Loven stiller fire krav, og alle skal være opfyldt. For det første skal du have højst 6 år til folkepensionsalderen. For det andet skal du have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse. For det tredje skal din arbejdsevne være varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job (§ 26 a, stk. 2, tjekket 25. september 2026). For det fjerde må du ikke allerede være tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse (§ 26 a, stk. 5, tjekket 25. september 2026).

Dertil kommer de generelle krav til indfødsret og bopæl, som gælder for alle sociale pensioner (§§ 2 og 3, tjekket 25. september 2026). Har du ikke dansk indfødsret, kan du stadig have ret, fx hvis du har haft fast bopæl her i mindst 10 år mellem 15 år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år lige før pensionen begynder (§ 2, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Du skal som udgangspunkt også bo i Danmark, mens du får pensionen. Har du boet i udlandet i en periode, kan du godt have ret til seniorpension, men beløbet afhænger af din bopælstid i Danmark: fuld pension kræver fast bopæl i mindst 9/10 af tiden fra du fyldte 15 år (§ 6, tjekket 25. september 2026).

Seniorpension krav om 20-25 års arbejde

Seniorpension krav om beskæftigelse er det krav, flest støder på. Udgangspunktet er 25 års fuldtidsarbejde. Har du mellem 20 og 25 år, kan du opfylde kravet efter en konkret vurdering (borger.dk, tjekket 25. september 2026). I den vurdering ser man på, hvor mange timer du har arbejdet, hvor fysisk eller psykisk hårdt arbejdet har været, og hvordan det har påvirket dit helbred.

Har du været lønmodtager, opgøres dine år automatisk ud fra de bidrag, der er indbetalt til ATP Livslang Pension. Har du haft selvstændig virksomhed, hentes oplysningerne hos Skattestyrelsen. Ansættelse i fleksjob tæller som fuldtid. Perioder med offentlige forsørgelsesydelser, fx kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, tæller ikke med (borger.dk, sagsforløbet hos Seniorpension, tjekket 25. september 2026). Har du arbejdet i udlandet, bliver du kontaktet for at give flere oplysninger.

Seniorpension regler for arbejdsevnen: 15 timer i dit seneste job

Det særlige ved seniorpension regler er, at vurderingen kun sker i forhold til dit seneste job. Det er ikke afgørende, om du kunne klare et andet og lettere arbejde. Afgørelsen skal bygge på fire ting: dokumentation for din tilknytning til arbejdsmarkedet, en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, du havde i dit seneste job, dokumentation for dine ressourcer og udfordringer i det job, og en faglig forklaring på, hvorfor din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen (§ 26 c, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Det er kommunen, der skal beskrive de forhold om dit helbred, som er relevante for dit seneste job, og vedlægge fx lægeerklæringer, relevante udtalelser eller uddrag af sygehusjournaler. Kommunen har tre måneder til at sende oplysningerne (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Hvordan du selv forbereder ansøgningen, står i guiden til hvornår og hvordan man søger seniorpension.

Hvem får afslag på seniorpension?

Hvem får afslag på seniorpension? Der er fem grunde, som går igen i afgørelserne (borger.dk, tjekket 25. september 2026):

• Du opfylder ikke kravene til statsborgerskab og bopæl.
• Du har mere end 6 år til folkepensionsalderen.
• Du er allerede tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.
• Du har ikke nok års beskæftigelse.
• Din arbejdsevne er ikke varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i dit seneste job.

De fire første kan du langt hen ad vejen selv tjekke, før du søger: din fødselsdato, dine ATP-år og din bopælstid. Den sidste grund er den sværeste at vurdere på forhånd, fordi den afhænger af dokumentationen. Er dit helbred ikke færdigbehandlet, eller er der behandling, der kan forbedre arbejdsevnen, kan det være svært at dokumentere, at nedsættelsen er varig. Det er ikke os, der vurderer det: det gør enheden på grundlag af oplysningerne fra kommunen.

Hvem gør hvad i sagen?

Tre myndigheder er involveret, og det er nyttigt at vide, hvem du skal spørge om hvad. Seniorpensionsenheden modtager ansøgningen og træffer afgørelsen. Den kan bede din bopælskommune om at oplyse sagen (§ 26 f, tjekket 25. september 2026). Kommunen skal af sig selv give enheden besked, hvis den bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for din ret, og enheden giver kommunen besked, når du er tilkendt pension (§ 26 d, stk. 3-4, tjekket 25. september 2026). Udbetaling Danmark får besked om tilkendelsen og står for udbetalingen.

Til den helbredsmæssige vurdering må enheden og kommunen kun bruge rådgivning fra regionens kliniske funktion og din praktiserende læge, og myndighederne betaler selv for den rådgivning, de beder om (§ 26 c, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det betyder, at du ikke skal ud og købe en lægeerklæring for at søge. Du må gerne selv sende oplysninger, du allerede har.

Hvis du stadig er sygemeldt

Mange søger seniorpension, mens de er sygemeldte, i et jobafklaringsforløb eller på dagpenge. Det kan du godt. Mens sagen behandles, får du den ydelse, du i øvrigt har ret til, efter de regler, der gælder for den. Sygedagpenge følger sygedagpengeloven, og jobafklaring følger aktivloven. Spørg kommunen, hvad der sker med din nuværende ydelse, hvis sagen trækker ud, og husk, at de år, hvor du har fået offentlige ydelser, ikke tæller med i beskæftigelseskravet.

Seniorpension, førtidspension eller tidlig pension?

Der er tre ordninger, som let blandes sammen. Førtidspension kræver, at du ikke kan forsørge dig selv i noget job, heller ikke et fleksjob, og det er kommunen, der afgør sagen. Tidlig pension kræver ingen helbredsvurdering, men kan kun gives til dig, der er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen og har lang anciennitet på arbejdsmarkedet (§ 26 g, tjekket 25. september 2026). Seniorpension ligger imellem: den kræver nedsat arbejdsevne, men kun i forhold til dit seneste job. Betaler du til efterløn, kan efterløn også være et alternativ.

Tidlig pension afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet. Er du født fra 1. juli 1955 til 31. december 1964, kan du få tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, i 2 år ved 43 år og i 3 år ved 44 år (§ 26 g og § 26 h, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Har du meget lang anciennitet, men ikke et helbred, der er nedsat nok til seniorpension, kan den ordning være værd at undersøge på borger.dk.

Beløbet er det samme som ved førtidspension. I 2026 er det 22.053 kr. om måneden før skat for enlige og 18.745 kr. for gifte og samlevende (vejledning nr. 9336/2026, tabel 5, tjekket 25. september 2026). Hvordan beløbet sættes ned, hvis du har anden indkomst, gennemgår vi på siden om seniorpension sats 2026.

Indkomst ved siden af pensionen

Du må gerne have indkomst ved siden af seniorpensionen, og det samme må din ægtefælle eller samlever (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Din egen løn og andre indtægter indgår i det grundlag, pensionen beregnes efter, men din partners løn gør ikke (§ 32 a, stk. 1, nr. 6, tjekket 25. september 2026). Er pensionen gjort hvilende, ses der bort fra din arbejdsindkomst i den periode (§ 32 a, stk. 1, nr. 10, tjekket 25. september 2026). Fradragsbeløb og regneeksempler står på satssiden.

Hvis sagen trækker ud

Enheden skal træffe afgørelse senest 6 måneder efter, at den har modtaget din ansøgning. Kan fristen i særlige tilfælde ikke holdes, skal du have en forklaring på hvorfor og besked om, hvornår sagen forventes afgjort (§ 26 d, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Du taber ikke penge på forsinkelsen: kommer afgørelsen for sent, udbetales pensionen fra den 1. i måneden efter, at der er gået 6 måneder fra ansøgningen (§ 33, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Har du fået andre ydelser for den samme periode, fx sygedagpenge, trækkes de dog fra i efterbetalingen (§ 32 d, tjekket 25. september 2026).

Er der kommet en ny seniorpension?

Nej, der er ikke kommet en ny seniorpension i 2026. Reglerne står fortsat i kapitel 3 a i lov om social pension. Den seneste ændring, vi har fundet, er en teknisk justering fra 1. juli 2026 af henvisningen til den sundhedsfaglige rådgivning, enheden og kommunen må bruge (lov nr. 1750/2025 § 8, nr. 11, og § 20, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Det, der ændrer sig for mange, er folkepensionsalderen, som afgør, hvornår de 6 år begynder. Den er 67 år for dem, der er født fra 1. juli 1955 til 31. december 1962, og 68 år for dem, der er født i 1963-1966 (§ 1 a, tjekket 25. september 2026). For årgang 1967-1970 er den 69 år, og for dem, der er født efter 1970, er den 70 år (lov nr. 703/2025 § 1, tjekket 25. september 2026).

Hvis du får pensionen, og hvis du får afslag

Pensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter afgørelsen (§ 33, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Den kan ikke frataes dig uden dit samtykke. Har du i en længere periode arbejdsindkomst, der viser, at du ikke har trukket dig tilbage, kan den dog gøres hvilende (§ 26 e, tjekket 25. september 2026). Du kan også selv bede om at få den gjort hvilende (§ 26 e, stk. 2, tjekket 25. september 2026). borger.dk har en side om, hvordan det foregår (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Som seniorpensionist har du også ret til at søge boligstøtte efter de regler, der gælder for pensionister. Det gælder også, hvis du ejer din bolig eller har en privat andelsbolig (lov om individuel boligstøtte § 2 a, tjekket 25. september 2026). Når du når folkepensionsalderen, overgår du til folkepension, og den udbetales med samme procentandel, som din seniorpension har været fastsat med (§ 5, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Har du fået fuld seniorpension, udbetales folkepensionen altså også som fuld pension.

Får du afslag, kan du klage. Enheden skal have din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Afgørelser om seniorpension kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (§ 50, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Du kan også tale med kommunen om, hvad der ellers kan hjælpe dig, fx fleksjob eller et forløb, hvis du stadig er sygemeldt. Et afslag er ikke endeligt for altid: bliver dit helbred dårligere, eller får du flere år med arbejde, kan du søge igen. Læs begrundelsen i afgørelsen grundigt, så du ved, hvilket krav der manglede, før du søger på ny eller klager.

Mens du venter på svar, gælder de almindelige regler for den ydelse, du har nu. Er du sygemeldt, står varigheden og dine pligter i reglerne for sygedagpenge, og artiklen om, hvor længe man er sygemeldt, handler om, hvad der sker, når fraværet trækker ud.

Er du ledig, forklarer dagpengereglerne rådighed, og hvor længe retten varer. Arbejder du allerede på nedsat tid med tilskud, beskriver guiden til fleksjob ordningen, og at tiden i den tæller som fuld tid, når dine år på arbejdsmarkedet gøres op.