Barselsdagpenge: hvem kan få dem, og hvor meget?

Hvad er barselsdagpenge?

Barselsdagpenge er den offentlige ydelse, der erstatter din indtægt, mens du er væk fra arbejdet på grund af graviditet, fødsel eller adoption. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler dem (barselsloven § 19, tjekket 25. september 2026), og de bliver udbetalt den sidste torsdag i måneden (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Ydelsen er skattepligtig, og Udbetaling Danmark trækker skat og ATP-bidrag, før pengene går ind på din konto.

Hvor mange uger du har, og hvordan I kan dele dem, er forklaret på vores side om barsel. Her handler det om pengene: hvem der kan få dem, hvor meget der kommer ud af det, og hvad der sker, hvis din arbejdsgiver betaler løn i stedet.

Hvem kan få dagpenge under orloven?

Som lønmodtager skal du opfylde et beskæftigelseskrav ved starten af hver fraværsperiode. Du skal være i arbejde dagen før eller på første fraværsdag og have været beskæftiget mindst 160 timer i de seneste 4 afsluttede kalendermåneder, heraf mindst 40 timer i hver af 3 måneder (§ 27, stk. 1, nr. 1, tjekket 25. september 2026). Udbetaling Danmark henter timerne i indkomstregisteret, så du skal ikke selv dokumentere dem.

Kravet kan også være opfyldt på andre måder. Det gælder, hvis du ville have ret til dagpenge fra en a-kasse, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder, hvis du er elev i lønnet praktik, eller hvis du er ansat i fleksjob (§ 27, stk. 1, nr. 2-5, tjekket 25. september 2026). Har du én gang fået ydelsen for barnet og fortsat er i arbejde, ledig med dagpengeret eller selvstændig, regnes kravet for opfyldt i senere perioder frem til barnets første fødselsdag (§ 29, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Som selvstændig skal du inden for de sidste 12 måneder have drevet virksomheden i mindst halvdelen af normal arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned (§ 28, stk. 1, tjekket 25. september 2026). borger.dk oversætter det til mindst 18,5 timer om ugen (borger.dk, selvstændig, tjekket 25. september 2026).

Hvor mange uger får man ydelse i?

For en mor, der er lønmodtager, er der ydelse i op til 28 uger: 4 før fødslen, 10 i de første uger efter og 14 efter uge 10. En far eller medmor har 24 uger: 2 i de første 10 uger og 22 efter uge 10 (§§ 7 og 21, tjekket 25. september 2026). Uger, der gives videre, flytter pengene med sig, og ekstra uger kan komme til, hvis I ikke bor sammen, eller barnet kun har én forælder. Fordelingen er forklaret i detaljer på siden om barsel. Det vigtige her er, at ugerne tæller, uanset om det er dig eller din arbejdsgiver, der får udbetalingen.

Hvilke timer tæller med i kravet?

De 160 timer er ikke kun almindeligt lønarbejde. Med i opgørelsen tæller timer, hvor du har arbejdet som lønmodtager, timer som selvstændig lige før ansættelsen, hvis virksomheden selv opfyldte kravet, perioder med sygedagpenge eller ydelse efter barselsloven, perioder med dagpenge fra en a-kasse, ferie med løn eller feriegodtgørelse og godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond i en opsigelsesperiode (§ 27, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Perioder på op til 2 år med fx tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov eller plejevederlag ser Udbetaling Danmark bort fra, så de ikke trækker ned (§ 27, stk. 3, tjekket 25. september 2026).

Hvad hvis du ikke opfylder kravet ved starten?

Kravet vurderes ved begyndelsen af hver fraværsperiode. For en mor er der tre: de 4 uger før fødslen, de 10 uger efter, og resten efter uge 10 (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Opfylder hun ikke kravet, når de 4 uger før begynder, får hun ikke penge for den periode, men kan godt få dem senere, hvis hun opfylder kravet, når en ny periode starter.

Et eksempel: En kvinde har skiftet fra studiejob til fuldtidsjob to måneder før termin og mangler timer i 4-måneders-perioden. Hun går på fravær 4 uger før fødslen uden ydelse. Når hun efter uge 10 starter på sin orlov, er timerne fra det nye job kommet med, og hun kan nu få ydelsen. Eksemplet er vores eget. borger.dk nævner også, at moren i en sådan situation kan overdrage op til 8 uger til den anden forælder og derved starte sin næste periode tidligere.

Hvad hvis du er syg under graviditeten?

Er graviditeten syg, eller må du ikke arbejde af hensyn til fosteret, kan du gå fra før de sidste 4 uger (§ 6, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Også for det fravær udbetaler Udbetaling Danmark ydelse efter barselsloven (§ 20, tjekket 25. september 2026), men fraværet skal anmeldes og dokumenteres (§ 30, stk. 1, tjekket 25. september 2026), typisk med en erklæring fra lægen. Så længe du får ydelse, skal du give besked, hvis du bliver raskmeldt tidligere end ventet, hvis diagnosen ændrer sig, eller hvis du skifter job.

Hvad får man i barselsdagpenge?

Hvad får man i barselsdagpenge som lønmodtager? Beløbet beregnes ud fra det antal timer, du er væk om ugen, og den timefortjeneste, du i gennemsnit har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder før fraværet, efter arbejdsmarkedsbidrag (§ 33, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Der er et loft. I 2026 kan du højst få 137,43 kr. i timen og 5.085 kr. om ugen før skat (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Tjener du over 22.041 kr. brutto om måneden på fuld tid, rammer du loftet.

Har du været ansat i under 8 uger, bruger Udbetaling Danmark din aftalte løn i stedet for gennemsnittet. Har du ingen fast arbejdstid, bruger den gennemsnittet fra den seneste afsluttede måned. Er du ledig og medlem af en a-kasse, får du den sats, du kunne have fået i dagpenge fra a-kassen på den første dag (§ 36, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Hvor meget får man i barselsdagpenge som selvstændig?

Hvor meget får man i barselsdagpenge, når man har egen virksomhed? Beregningen bygger på overskuddet af virksomheden, og der gælder samme loft om ugen som for lønmodtagere (§ 37, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Har du tegnet den frivillige sygedagpengeforsikring, får du mindst 2/3 af loftet, som i 2026 er 3.390 kr. om ugen (satsvejledningen 2026, tabel 2, tjekket 25. september 2026). Uden forsikringen kan beløbet blive lavere, hvis overskuddet har været lavt. Hele tabellen med satser, eksempler og tallet fra 2025 står på siden om barselsdagpenge sats 2026.

Løn under barsel: hvornår betaler arbejdsgiveren?

Løn under barsel er ikke en ret, som loven giver alle. Den kommer fra din overenskomst, din kontrakt eller funktionærloven. Mange overenskomster giver fuld løn i en del af orloven, og så betaler arbejdsgiveren lønnen og får i stedet dine dagpenge som refusion (§ 39, tjekket 25. september 2026). De uger tæller med i dit samlede antal uger med ydelse. Får du fuld løn hele vejen, skal du ikke søge noget selv.

Spørg din arbejdsgiver eller din fagforening, hvad der står i din overenskomst. Det er dem, der kan svare på, hvor mange uger med løn du har, og om der fx er krav om, at du vender tilbage bagefter.

Funktionærloven barsel: hvad giver § 7?

Den regel, mange kalder funktionærloven barsel, er § 7. Er du funktionær, har du ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og fødsel fra orlovens start og til 14 uger efter fødslen (funktionærloven § 7, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Du skal senest 3 måneder før termin fortælle arbejdsgiveren, hvornår du regner med at gå. Bliver du uarbejdsdygtig tidligere på grund af en syg graviditet, har du ret til fuld løn frem til orloven. Opsiger arbejdsgiveren dig i perioden, har du ret til fuld løn i opsigelsesperioden (§ 7, stk. 3 og 4, tjekket 25. september 2026).

Betaler arbejdsgiveren halv løn, kan den få refusion for de uger, hvor den betaler; spørg arbejdsgiveren, hvordan det konkret regnes i din lønseddel. En overenskomst med bedre vilkår går forud for funktionærlovens minimum.

Lønsikring barsel: er du sikret mod fyring?

Søger du på lønsikring barsel, handler spørgsmålet ofte om jobbet mere end pengene. En arbejdsgiver må ikke afskedige dig eller behandle dig ringere, fordi du har bedt om eller holdt orlov efter barselsloven, eller i øvrigt på grund af graviditet eller barsel (ligebehandlingsloven § 9, tjekket 25. september 2026). Beskyttelsen gælder alle lønmodtagere, der bruger deres ret til fravær (§ 54, stk. 2, tjekket 25. september 2026). En egentlig forsikring mod lønnedgang findes ikke i loven. Har du ikke løn, er dagpengene fra Udbetaling Danmark din indtægt.

Hvis arbejdsgiveren ikke melder lønstop

Du kan ikke søge, før arbejdsgiveren har meldt, at lønnen stopper, og uden den indberetning kommer brevet fra Udbetaling Danmark heller ikke. Har du ikke fået brev, så spørg arbejdsgiveren, om lønstoppet er indberettet. Er det ikke sket, skal du selv kontakte Udbetaling Danmark hurtigst muligt og senest 6 måneder efter, at lønnen stoppede (borger.dk, tjekket 25. september 2026). I særlige tilfælde kan der gives dispensation fra fristen. Er du ledig, gælder en anden vej: din a-kasse melder fraværet via NemRefusion inden for 1 uge efter din anmeldelse, og derefter har du 8 uger fra underretningsbrevet til at søge (§ 30, stk. 5-6, tjekket 25. september 2026). Søger du for sent, bortfalder retten for perioden før ansøgningen (§ 30, stk. 7, tjekket 25. september 2026).

Kan du få ydelsen, mens du holder ferie?

Nej, ikke samtidig med løn eller feriepenge. Du kan godt holde ferie midt i orloven, men det kræver en aftale med arbejdsgiveren om at stoppe orloven i den periode, og ydelsen stopper imens (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Har du optjent feriedagpenge i en a-kasse, kan de som hovedregel ikke udbetales under orloven. Kan du ikke nå at holde din ferie på grund af orloven, kan du overføre op til 4 uger, og det er arbejdsgiveren, der melder overførslen.

Hvad hvis du får for meget udbetalt?

Har du fået mere, end du havde ret til, fx fordi du begyndte at arbejde uden at melde det, skal beløbet betales tilbage. Udbetaling Danmark sender et indbetalingskort i Digital Post inden for 8 uger, og du kan søge om en afdragsordning, hvis du ikke kan betale det hele på én gang (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Har du flere arbejdsgivere, skal hver af dem have besked om orloven, så indberetningerne passer.

Hvem skal du kontakte om hvad?

Spørgsmål om din sag, dit beløb og dine uger går til Udbetaling Danmark, som behandler ansøgningen. Spørgsmål om løn under orloven, indberetning af lønstop og refusion går til arbejdsgiveren. Hvad din overenskomst giver, kan fagforeningen eller tillidsrepræsentanten svare på. Er du ledig, er det a-kassen, der modtager din anmeldelse og kender din dagpengesats. Og er du uenig i en afgørelse, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Vi kan forklare reglerne, men vi kan ikke se din sag eller ændre en afgørelse.

Skriv de vigtigste datoer ned, når du taler med dem: termin, første fraværsdag, dagen lønnen stopper og datoen på brevet fra Udbetaling Danmark. Næsten alle frister i ordningen regnes fra en af de fire datoer, og det gør det lettere at se, om en frist er ved at løbe ud, og hvem der skal handle.

Barsel far: gælder de samme regler for fædre?

Reglerne om barsel far og medmor bygger på de samme krav til beskæftigelse og det samme loft. Forskellen ligger i ugerne: faren eller medmoren har 2 uger inden for de første 10 uger og 22 uger efter uge 10, hvoraf 9 er øremærket (§ 7, stk. 3, og § 21, tjekket 25. september 2026). Ansøgningsfristen for en far eller medmor uden løn er 8 uger efter første orlovsdag. Læs mere på barsel for mænd.

Borger barsel: sådan søger du

Søger du på borger barsel eller barsel borger, er det borger.dk, der samler vejledningen og selvbetjeningen. Du kan først søge, når arbejdsgiveren har indberettet, at din løn stopper. Senest 8 uger efter lønstop får du et brev fra Udbetaling Danmark med et link til ansøgningen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Loven kræver, at anmodningen er indgivet senest 8 uger efter fødslen, efter første fraværsdag i en senere periode, eller efter at lønnen er ophørt (§ 30, stk. 2-3, tjekket 25. september 2026). Kommer den for sent, får du først penge fra den dag, ansøgningen er modtaget.

Sagsbehandlingsfristen er 11 hverdage. Er du ledig, anmelder du fraværet til din a-kasse inden 8 uger. Hvordan det foregår trin for trin, og hvornår pengene kommer, står på siden om barsel og Udbetaling Danmark. Er du uenig i afgørelsen, kan den påklages til Ankestyrelsen (§ 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Vil du følge dine egne uger, er selvbetjeningen forklaret i Min Barsel, og er du selvstændig, venter tvillinger eller bliver syg undervejs, gælder der særregler, som vi samler under særlige situationer. Forskellen mellem retten til fravær og retten til penge forklarer vi i guiden om orlov fra arbejdet.

Loftet er det samme som for kommunens ydelse ved sygdom, og hvordan den beregnes, kan du sammenligne på siden om sygedagpengesatsen. Den faste støtte til familien ved siden af orloven er gennemgået i børne- og ungeydelsen.