Børne og ungeydelse 2026: satser, datoer og regler

Hvad er børne og ungeydelse?

Børne og ungeydelse 2026 er et skattefrit beløb, som forældre får for hvert barn, til og med den dag barnet fylder 18 år. Indtil barnet fylder 15, hedder det børneydelse og udbetales hvert kvartal. Fra måneden efter 15-årsdagen hedder det ungeydelse og udbetales hver måned (borger.dk: Børne- og ungeydelse, tjekket 25. september 2026). Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelserne og udbetaler pengene (lov om en børne- og ungeydelse, LBK 603/2025 § 5, tjekket 25. september 2026). Vi er en uafhængig guide og kan ikke se din sag.

Ydelsen er ikke betinget af, at du er syg, ledig eller på barsel, og den påvirker ikke dine sygedagpenge eller barselsdagpenge. Den kommer automatisk, når betingelserne er opfyldt, så du skal som udgangspunkt ikke søge. Er du på vej til at blive forælder, kan du læse om orlov og penge under barslen på siden om barsel.

Børneydelse 2026: så meget får du

Beløbet afhænger af barnets alder. Satserne for børneydelse 2026 er 5.370 kr. pr. kvartal for et barn på 0-2 år, 4.248 kr. pr. kvartal for 3-6 år og 3.342 kr. pr. kvartal for 7-14 år. Ungeydelsen for 15-17-årige er 1.114 kr. om måneden (borger.dk, satser 2026, tjekket 25. september 2026). Bor I sammen og har fælles forældremyndighed, får I halvdelen hver: 2.685, 2.124 og 1.671 kr. pr. kvartal, og 557 kr. om måneden for en ung.

Omregnet til et helt år giver det 21.480 kr. for et barn på 0-2 år, 16.992 kr. for 3-6 år, 13.368 kr. for 7-14 år og også 13.368 kr. for en ung på 15-17 år. De årlige tal er vores egen gange-regning ud fra kvartals- og månedssatserne. Beløbet falder, når barnet fylder 3 og 7 år, og det er derfor, mange oplever, at udbetalingen pludselig bliver mindre. Beløbene reguleres hvert år, så børne- og ungeydelse 2026 er ikke det samme som sidste år.

Et eksempel gør det mere konkret. En familie med en datter på 1 år og en søn på 9 år, hvor forældrene bor sammen og har fælles forældremyndighed, får i 2026 i alt 5.370 kr. plus 3.342 kr., altså 8.712 kr. pr. kvartal for begge børn. Hver forælder får halvdelen, 4.356 kr., ind på sin egen NemKonto den 20. i kvartalets første måned. Når datteren fylder 3, falder hendes del til 4.248 kr. pr. kvartal fra næste udbetaling. Eksemplet er vores egen beregning ud fra satserne ovenfor og forudsætter, at ingen af forældrene tjener over indkomstgrænsen.

Ydelsen følger barnet, ikke din arbejdssituation. Bliver du sygemeldt, ledig eller går på orlov, fortsætter den uændret, så længe betingelserne om forældremyndighed, bopæl og skattepligt er opfyldt. Det eneste indkomstmæssige, der kan sætte den ned, er den høje indkomstgrænse, som er forklaret længere nede. Vil du vide, hvad du selv kan få under sygdom, så start med sygemelding.

Børne og ungeydelse 2025 og tidligere år

Søger du efter børne og ungeydelse 2025, så gjaldt de satser til udgangen af 2025. Vi viser kun de 2026-satser, som vi har kunnet kontrollere direkte hos borger.dk, og gengiver ikke tidligere års tal fra andre kilder. Vil du se, hvad du selv fik udbetalt i 2025, kan du finde dine udbetalinger af familieydelser i selvbetjeningen via borger.dk, hvor Udbetaling Danmark viser tidligere og kommende betalinger. Det gælder også, hvis du vil tjekke børneydelse 2025 for et bestemt kvartal.

Hvornår udbetales pengene?

Børneydelsen udbetales forud for hvert kvartal: 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Ungeydelsen udbetales den 20. i hver måned. Falder datoen på en helligdag eller i en weekend, kommer pengene hverdagen før (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Loven formulerer det som den seneste hverdag, dog ikke lørdag, før den 21. (§ 5, stk. 3-4, tjekket 25. september 2026).

Første gang får du børneydelse i kvartalet efter, du er blevet forælder, og forældremyndigheden skal være registreret. Bliver du fx forælder den 31. marts, kommer den første udbetaling den 20. april. Et barn født i april, maj eller juni giver første betaling 20. juli. Fylder barnet 15 år midt i et kvartal, får du børneydelse for månederne til og med fødselsdagsmåneden og derefter ungeydelse fra måneden efter. Ungeydelsen stopper på 18-årsdagen, så den sidste måned bliver mindre: fylder den unge 18 den 22. juli, dækker betalingen den 20. juli perioden fra 1. til 22. juli.

Hvem har ret til børneydelse?

Du får børneydelse automatisk, når disse betingelser er opfyldt (borger.dk, tjekket 25. september 2026):

• du har forældremyndigheden over barnet, og barnet er under 18 år;
• barnet opholder sig i Danmark, og du bor i Danmark;
• du er fuldt skattepligtig i Danmark;
• barnet er ikke forsørget af det offentlige, fx ved en anbringelse uden for hjemmet;
• du har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år, eller i mindst 2 år, hvis du fik ydelsen før 1. januar 2018.

Kravet om 6 år står i loven, og det er nok, at en af de personer, der har forsørgelsespligten, opfylder det (LBK 603/2025 § 2, stk. 1, nr. 7, tjekket 25. september 2026). Opfylder ingen af jer det, får I en forholdsmæssig andel, der stiger med optjeningen: 8,3 procent efter 6 måneders bopæl eller arbejde, 16,7 procent efter 12 måneder, 25 procent efter 18 måneder og så videre i trin på et halvt år (§ 2, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Der gælder særlige regler for EU- og EØS-borgere, udstationerede og flygtninge, og adopterer du, kan du i nogle tilfælde få ydelsen, før du er registreret som forælder, men så skal du selv kontakte Udbetaling Danmark.

Hvordan deles ydelsen mellem forældrene?

Siden 1. januar 2022 får forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt halvdelen hver, til hver sin NemKonto. Tidligere gik ydelsen som udgangspunkt til moren. Har du fuld forældremyndighed, får du det hele (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Bor I sammen, kan fordelingen ikke ændres. Bor I hver for sig, kan I vælge, at den ene får hele beløbet, men ikke en anden fordeling som 70/30.

Er I enige om en ændring, er det den forælder, der vil give sin halvdel fra sig, der logger ind og giver Udbetaling Danmark besked. Er I uenige, kan du få det hele, hvis barnet er registreret på din adresse, og du kan dokumentere, at barnet bor hos dig mindst 9 ud af 14 dage, fx med en samværsafgørelse eller et forlig fra Familieretshuset. En ændring gælder tidligst fra perioden efter, at den er behandlet. Overdrager den anden forælder sin del den 10. januar, ændres betalingen først den 20. april.

Indkomstgrænsen: hvornår bliver ydelsen sat ned?

Tjener du mere end 961.100 kr. i 2026, bliver din ydelse sat ned (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Loven bruger grundlaget for mellemskat og nedsætter den samlede ydelse, du modtager i året, med 2 procent af det, der ligger over grænsen (§ 1 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Ligger dit grundlag fx 50.000 kr. over grænsen, bliver nedsættelsen ca. 1.000 kr. for året, efter vores egen beregning. Det er kun din egen halvdel, der sættes ned ud fra din indkomst. Den anden forælders indkomst påvirker ikke din del.

Hvornår kan ydelsen stoppe?

Kommunen kan træffe afgørelser, der får Udbetaling Danmark til at stoppe ydelsen i en periode. Det sker, hvis et forældrepålæg ikke er overholdt, hvis et barn ikke har deltaget i sprogstimulering for 1-årige, hvis pligten til sprogvurdering eller sprogstimulering for 2-3-årige ikke er overholdt, hvis en 15-17-årig ikke opfylder pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, eller hvis barnet har haft ulovligt fravær fra undervisningen på 15 procent eller mere i en periode (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Du får et brev fra Udbetaling Danmark, hvis det sker.

Skylder du kommunen for dagtilbud, klub eller SFO, kan Gældsstyrelsen modregne gælden i din ydelse. Har du fået for meget udbetalt tidligere, trækkes det også i udbetalingen, indtil beløbet er betalt.

Nyt fra 2026: udbetaling direkte til barnet

Fra 1. januar 2026 kan Udbetaling Danmark udbetale ydelsen helt eller delvist til barnet eller den unge selv, hvis myndigheden vurderer, at det er bedst for barnet. Før kunne den kun udbetale hele beløbet til barnet (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Ændringen har betydning for den supplerende grønne check, som kun udbetales til den, der har ret til børne- og ungeydelsen: får den unge hele ydelsen selv, udbetales checken ikke.

Dine pligter, og hvis du er uenig

Du har oplysningspligt. Du skal straks give Udbetaling Danmark besked, hvis du ikke længere har forældremyndigheden, får arbejde i udlandet, ikke længere er fuldt skattepligtig, hvis barnet skal opholde sig i udlandet i en periode, eller hvis barnet bliver anbragt. Glemmer du det, kan du skulle betale penge tilbage. Er du uenig i en afgørelse, kan du klage, og Udbetaling Danmark skal have klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Har dit barn et handicap eller en alvorlig sygdom, er der andre ydelser end denne. Læs om tabt arbejdsfortjeneste, hvis du må gå ned i tid for at passe barnet, og om omsorgsdage, når barnet er sygt.

Ydelsen er kun én af de penge, en familie kan have ret til. Venter I et barn, forklarer barselsdagpenge, hvem der får ydelse under orloven, og hvor meget. Har du brug for fri af andre grunde, samler orlov fra arbejde de former, loven giver ret til. Og modtager du kontanthjælp, lægges børnetillægget oven i satsen; beløbene står på siden med kontanthjælpssatserne.