Refusion sygedagpenge: sådan får arbejdsgiveren pengene tilbage

Hvad er refusion sygedagpenge?

Refusion sygedagpenge er de penge, en arbejdsgiver får fra kommunen, når virksomheden har betalt løn til en syg medarbejder. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, har ret til at få de sygedagpenge, medarbejderen ellers ville have fået fra kommunen, dog højst svarende til den løn, der er udbetalt for samme periode (sygedagpengeloven § 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Medarbejderen får sin løn som aftalt, og arbejdsgiveren overtager retten til sygedagpengene.

Refusion af sygedagpenge betyder ikke, at kommunen betaler hele lønnen. Den dækker kun det beløb, medarbejderen selv kunne have fået, og det er højst 5.085 kr. om ugen i 2026 (Vejledning om satser m.v. 2026, tjekket 25. september 2026). Resten af lønnen er arbejdsgiverens egen udgift. Siden her er en uafhængig guide for arbejdsgivere og medarbejdere. Vi behandler ingen refusionssager; det gør medarbejderens handlekommune.

Hvornår kan arbejdsgiveren få sygedagpenge refusion?

Sygedagpenge refusion gives som hovedregel først efter arbejdsgiverperioden. De første 30 kalenderdage er det arbejdsgiverens egen udgift at betale sygedagpenge eller løn, hvis medarbejderen har været ansat i 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer (§ 30, tjekket 25. september 2026). Fra dag 31 kan arbejdsgiveren få refusion. Arbejdsgiveren afholder selv udgifterne i arbejdsgiverperioden, medmindre der er ret til refusion efter en af undtagelserne (§ 61, tjekket 25. september 2026).

Oven i refusionen får arbejdsgiveren et tillæg. Fra 5. januar 2026 er tillægget 2,1 pct. af refusionen, og det stiger til 2,4 pct. fra 4. januar 2027 (§ 54 b, tjekket 25. september 2026). Kommunen opgør og udbetaler tillægget, og staten betaler det (§ 54 a, tjekket 25. september 2026).

Regneeksempel og flere arbejdsgivere

Et eksempel, som er vores egen udregning: En medarbejder har i gennemsnit tjent 150 kr. i timen efter arbejdsmarkedsbidrag, arbejder 37 timer og får fuld løn under sygdom. Timefortjenesten ligger over loftet på 137,43 kr., så sygedagpengene er 5.085 kr. om ugen. Fra dag 31 får arbejdsgiveren 5.085 kr. om ugen i refusion plus tillægget på 2,1 pct., ca. 107 kr., i alt ca. 5.192 kr. om ugen. Resten af lønnen betaler virksomheden selv.

Får medarbejderen løn fra flere arbejdsgivere under fraværet, deles sygedagpengene mellem dem i forhold til de dagpengebeløb, hvert ansættelsesforhold giver ret til (sygedagpengeloven § 54, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Betaler en arbejdsgiver en løn, der er lavere end sygedagpengene, udbetales forskellen som supplement, og refusionen kan aldrig overstige den løn, der faktisk er udbetalt (§ 50, stk. 4, og § 54, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Refusion fra første dag: § 56-aftaler og forsikringen

Der er to måder at få refusion inden dag 31. Den første er en § 56-aftale. Har en medarbejder en langvarig eller kronisk lidelse, som skønnes at give mindst 10 fraværsdage om året, kan arbejdsgiver og medarbejder lave en skriftlig aftale, som kommunen skal godkende. Så får arbejdsgiveren refusion fra første fraværsdag for fravær på grund af netop den lidelse (sygedagpengeloven § 56, tjekket 25. september 2026). Aftalen gælder 2 år ad gangen. Den kan også indgås, hvis en indlæggelse eller behandling var besluttet ved ansættelsen, eller hvis arbejdsgiveren allerede har betalt i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for 12 måneder.

Den anden er sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere. Med den får en mindre privat virksomhed refusion fra medarbejderens anden fraværsdag (§ 55, tjekket 25. september 2026). Forsikringen administreres af Udbetaling Danmark. I 2026 kan en virksomhed optages, hvis den årlige lønsum højst er 8.898.750 kr., og den udelukkes over 10.983.600 kr. Præmiesatsen er 0,86 pct. (BEK nr. 1342/2025 §§ 1-2, tjekket 25. september 2026).

Forsikringen er kun for private arbejdsgivere. Offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter mindst halvt dækkes af offentlige midler, kan ikke tegne den, mens forældre med tilskud til privat pasning regnes som private arbejdsgivere (§ 55, stk. 2, tjekket 25. september 2026). En § 56-aftale gælder fra den dag, den indgås, og kun i det nuværende ansættelsesforhold. Den dækker også fravær ved indlæggelser, behandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation. Skyldes sygdommen, at arbejdsgiveren har tilsidesat arbejdsmiljøloven, er der ikke ret til refusion efter aftalen (§ 57, tjekket 25. september 2026). Kommunen kan hente en lægeerklæring, før den godkender aftalen, og den betaler selv for den (§ 58, tjekket 25. september 2026).

Frister: anmeldelse inden 5 uger

Varer fraværet længere end arbejdsgiverperioden, skal arbejdsgiveren anmelde det til medarbejderens handlekommune senest 5 uger efter første fraværsdag (sygedagpengeloven § 40, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Fristen er vigtig for pengene. Er fraværet anmeldt til tiden, kan der gives refusion for op til 3 måneder før kravet. Anmeldes det for sent, gives der kun refusion fra anmeldelsen (§ 59, stk. 2-3, tjekket 25. september 2026). Er fraværet slut inden 30 dage, gælder de 3 måneder også, selv om der ikke er anmeldt inden 5 uger.

Ved fortsat fravær gives der kun refusion for op til 3 måneder før hvert krav, så det kan betale sig at anmelde løbende (§ 59, stk. 5, tjekket 25. september 2026). Betaler virksomheden ikke løn, men kun sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, er anmeldelsesfristen en anden: senest 1 uge efter, at udbetalingen stopper (§ 40, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Refusionsreglerne her handler om den situation, hvor der betales løn. Kommunen kan fravige fristen ved driftsforstyrrelser hos NemRefusion, forkert vejledning fra en myndighed og i andre særlige tilfælde.

Nemrefusion sygedagpenge: sådan anmelder du

Søgningerne nemrefusion sygedagpenge og virk sygedagpenge ender samme sted: arbejdsgiveren anmelder fravær og refusion digitalt i NemRefusion, som man finder via Virk. Anmeldelsen skal ske via NemRefusion (§ 40, stk. 4, tjekket 25. september 2026). I anmeldelsen oplyser arbejdsgiveren bl.a. første fraværsdag og den løn, der er udbetalt. Medarbejderen får et underretningsbrev med de oplysninger, arbejdsgiveren har givet (§ 40, stk. 5, tjekket 25. september 2026).

Når arbejdsgiveren søger om refusion, får medarbejderen et brev fra NemRefusion. Er medarbejderen uenig i oplysningerne, skal vedkommende give kommunen besked via Mit Sygefravær (borger.dk, sygedagpenge hvis du er lønmodtager, tjekket 25. september 2026). Medarbejderen skal også selv søge kommunen, hvis der er løn under sygefraværet: fristen er 8 dage efter kommunens brev på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning (§ 38, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Mere om medarbejderens side står i guiden til udbetaling af sygedagpenge.

Når medarbejderen ikke opfylder kravene

Refusion forudsætter, at medarbejderen selv ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen. Har medarbejderen ikke arbejdet de 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder, eller opfylder vedkommende ikke et af de andre krav i loven, er der heller ingen refusion, selv om virksomheden betaler løn (sygedagpengeloven §§ 32 og 54, tjekket 25. september 2026). Det samme gælder, hvis kommunen vurderer, at medarbejderen ikke er uarbejdsdygtig. Er virksomheden i tvivl, om en medarbejder opfylder kravet, er det medarbejderens handlekommune, der kan svare.

Hvornår bortfalder refusionen?

Træffer kommunen medarbejderen i arbejde ved et kontrolbesøg, bortfalder refusionen fra den dag og indtil der er dokumentation for, at medarbejderen stadig er syg. Har arbejdsgiveren mod bedre vidende fået refusion uberettiget, kan virksomheden udelukkes fra refusion i 6 måneder ved medarbejderens senere sygemeldinger (sygedagpengeloven § 60, tjekket 25. september 2026). Refusionen stopper naturligvis også, når medarbejderen ikke længere har ret til sygedagpenge, fx efter 22 uger uden forlængelse. Se sygedagpenge regler.

Hvad betyder refusionen for medarbejderen?

For medarbejderen ændrer refusionen ikke lønnen: den kommer som aftalt i kontrakten eller overenskomsten. Men sygdommen tæller stadig med i varighedsgrænsen. Når kommunen opgør de 22 uger inden for 9 måneder, tæller perioder med løn under sygdom med, bortset fra arbejdsgiverperioden (sygedagpengeloven § 24, stk. 1 og 3, tjekket 25. september 2026). Kommunen følger også op på sygemeldingen, præcis som hvis den selv betalte. Ophører ansættelsen under sygdommen, skal kommunen kunne overtage og udbetale sygedagpenge direkte til medarbejderen, hvis betingelserne er opfyldt. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen svarer kommunen til tiden, også selv om lønnen kører.

Refusion barsel: det gælder, når medarbejderen går på orlov

Da barselsdagpenge udbetales af Udbetaling Danmark og ikke af kommunen, går refusion ved barsel en anden vej end ved sygdom. En arbejdsgiver, der betaler løn under barsel, har ret til de barselsdagpenge, medarbejderen ellers ville have fået, højst svarende til lønnen (barselsloven § 39, tjekket 25. september 2026). Kravet skal anmeldes via NemRefusion til Udbetaling Danmark (§ 40, stk. 1, tjekket 25. september 2026).

Fristen er anderledes: arbejdsgiverens anmodning skal være indgivet senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, og en orlovsperiode regnes for udløbet, når der i 1 uge ikke har været fravær, der giver ret til refusion. Kommer anmodningen senere, bortfalder retten til refusion for den periode (§ 40, stk. 2-3, tjekket 25. september 2026). Nemrefusion barsel og NemRefusion ved sygdom bruger samme login, men modtageren er forskellig: kommunen ved sygdom, Udbetaling Danmark ved barsel. Satserne for medarbejderens barselsdagpenge står under barselsdagpenge sats 2026.

Barsel.dk, decentrale ordninger og DA barsel

Ud over barselsdagpengene kan private arbejdsgivere få udlignet en del af lønudgiften under barsel. Den lovbaserede ordning hedder Barsel.dk, og arbejdsgivere omfattet af ATP-loven betaler bidrag til den (BEK nr. 471/2026 § 1, tjekket 25. september 2026). Refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barselsdagpengene og den løn, dagpengene er beregnet af, inden for et kroneloft, og den udbetales bagud (barselsudligningsloven § 3, tjekket 25. september 2026).

Loven gælder ikke for den del af arbejdsmarkedet, der har en overenskomst om en godkendt decentral barselsudligningsordning (§ 1, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Mange søger efter DA barsel i den sammenhæng. Hvilken ordning din virksomhed hører under, afhænger af overenskomsten, så spørg din arbejdsgiverorganisation, før du søger om udligning. Er medarbejderen dækket af en decentral ordning, er det den ordning, der udligner, og ikke Barsel.dk.

Refusionen kan aldrig blive større end det beløb, medarbejderen selv ville have fået fra kommunen, så det er værd at kende loftet og beregningen på siden om satsen for 2026. Hvem der har ret til løn, og hvem der kun får ydelsen, gennemgår vi i artiklen om løn under sygdom.

For arbejdsgiveren er der to redskaber mere at kende. En mulighedserklæring kan vise, hvilke opgaver den syge stadig kan klare, og står en særlig klausul i kontrakten, forklarer siden om 120 dages reglen, hvornår den kan bruges, og hvornår den ikke kan.