Hvornår kan man søge seniorpension? Alder, ansøgning og svar

Hvornår kan man søge seniorpension? Du kan søge 6 måneder før, du har 6 år til folkepensionsalderen, altså 6½ år før din folkepension (lov om social pension § 26 b, tjekket 25. september 2026) (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Grunden er, at sagsbehandlingen kan tage op til 6 måneder. Her er tidspunkterne for din årgang, hvordan ansøgningen foregår, og hvad der sker med oplysningerne om dit helbred.

Hvornår kan man få seniorpension?

Hvornår kan man få seniorpension, afhænger af din folkepensionsalder, fordi pensionen tidligst kan tilkendes, når du har højst 6 år tilbage (§ 26 a, stk. 1, tjekket 25. september 2026). Folkepensionsalderen er 67 år, hvis du er født fra 1. juli 1955 til 31. december 1962, og 68 år, hvis du er født fra 1. januar 1963 til 31. december 1966 (§ 1 a, tjekket 25. september 2026). Er du født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970, er den 69 år, og er du født senere, er den 70 år (lov nr. 703/2025 § 1, i kraft 31. december 2025, tjekket 25. september 2026).

Trækker man 6 år fra, er det tidligste tidspunkt for seniorpension 61 år for dem med folkepension ved 67, 62 år ved 68, 63 år ved 69 og 64 år ved 70. Det er vores egen omregning af lovens aldre. Tabellen nedenfor viser også, hvornår du tidligst kan sende ansøgningen. Den præcise dato beregnes ud fra din fødselsdag, så tjek den på borger.dk, før du planlægger.

Hvornår kan man gå på seniorpension i praksis?

Hvornår kan man gå på seniorpension, når man har fået ja? Pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter afgørelsen og tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne er opfyldt (§ 33, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Søger du 6 måneder før, du opfylder alderskravet, og tager sagen de fulde 6 måneder, kan pensionen altså begynde omkring det tidspunkt, hvor du når de 6 år. Træffes afgørelsen først efter fristen, udbetales pensionen alligevel fra den 1. i måneden efter, at der er gået 6 måneder fra modtagelsen af ansøgningen.

Om du skal sige dit job op, før du har fået svar, er en vigtig beslutning. Du bevarer din ret til løn eller sygedagpenge, så længe du er ansat eller sygemeldt, og reglerne for dem gælder, indtil pensionen begynder. Tal med din arbejdsgiver og din a-kasse, før du gør noget, og læs om opsigelse under sygdom, hvis du er syg.

Tjek dine år, før du søger

Før du bruger tid på ansøgningen, er det en god idé at gøre dine år på arbejdsmarkedet op. Kravet er 25 års fuldtidsarbejde, og med 20-25 år bliver det en konkret vurdering (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Som lønmodtager tælles dine år automatisk ud fra de ATP-bidrag, der er indbetalt for dig, og du kan se dine indbetalinger hos ATP. Har du drevet selvstændig virksomhed, henter enheden oplysningerne hos Skattestyrelsen. Tid i fleksjob tæller som fuld tid, mens år på kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge ikke gør (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Har du boet eller arbejdet i udlandet, betyder det ikke, at du er udelukket. Du bliver kontaktet for at give flere oplysninger om arbejdet i udlandet, og din bopælstid i Danmark afgør, om du får fuld pension eller en procentdel (§ 6, tjekket 25. september 2026). Fuld pension kræver fast bopæl her i mindst 9/10 af perioden fra du fyldte 15 år.

Et eksempel: født i maj 1965

Lad os tage en, der er født den 10. maj 1965. Folkepensionsalderen for den årgang er 68 år (§ 1 a, tjekket 25. september 2026), så folkepensionen begynder i maj 2033. De 6 år til folkepensionsalderen er nået i maj 2027, og ansøgningen kan tidligst sendes 6 måneder før, altså i november 2026. Får personen ja, kan seniorpensionen tidligst begynde, når betingelserne er opfyldt i maj 2027, og udbetalingen sker fra den 1. i måneden derefter (§ 33, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Datoerne er vores egen omregning. Den præcise dato for din egen ansøgning kan du se, når du logger på selvbetjeningen.

Hvordan søger man seniorpension?

Hvordan søger man seniorpension helt konkret? Ansøgningen sendes til Seniorpensionsenheden (§ 26 b, tjekket 25. september 2026), og du søger digitalt gennem selvbetjeningen "Søg seniorpension" på borger.dk. Er du digitalt undtaget, kan din kommune hjælpe dig. Vil du have en anden til at søge for dig, fx et familiemedlem, skal du først give dem fuldmagt (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Når du søger seniorpension, beder ansøgningen om oplysninger om dig, dit arbejdsliv og dit helbred. En del af ansøgningen er netop oplysninger om dit helbred (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Skriv konkret om, hvad du ikke længere kan i dit seneste job: hvilke opgaver, hvor mange timer, og hvad der sker, når du prøver. Det er dit seneste job, der er målestokken, ikke arbejdsmarkedet generelt.

Det hjælper at være konkret. "Jeg har ondt i ryggen" siger mindre end "jeg kan ikke løfte patienter, stå mere end en halv time eller arbejde mere end to timer ad gangen". Skriv også, hvad du har prøvet for at blive i jobbet, fx nedsat tid, andre opgaver eller hjælpemidler, og hvordan det gik. Nævn de læger, sygehuse og behandlere, der kender dit helbred, så kommunen ved, hvor oplysningerne ligger. Og gem en kopi af det, du sender, så du kan henvise til det, hvis du senere skal klage.

Vil du have hjælp af et familiemedlem eller en bisidder til at udfylde ansøgningen, er det helt i orden. Skal de søge på dine vegne, kræver det en fuldmagt, som du giver digitalt, før de går i gang (borger.dk, tjekket 25. september 2026).

Lægeerklæring seniorpension: hvem skaffer den?

Mange spørger, om de selv skal skaffe en lægeerklæring til seniorpension. Det er kommunen, der skal beskrive de forhold om dit helbred, som er relevante for dit seneste job, og vedlægge dokumentation, fx lægeerklæringer, relevante udtalelser eller uddrag af sygehusjournaler (borger.dk, sagsforløbet, tjekket 25. september 2026). Kommunen har tre måneder til at sende oplysningerne til enheden.

Enheden og kommunen må kun bruge sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og de betaler selv for den rådgivning, de rekvirerer (§ 26 c, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Du skal altså ikke selv betale for de erklæringer, myndighederne beder om. Har du allerede epikriser, speciallægeudtalelser eller andre papirer, er det en god idé at nævne dem i ansøgningen, så kommunen ved, hvor den skal lede.

Hvordan får man seniorpension? Sagen trin for trin

Hvordan får man seniorpension, når ansøgningen er sendt? Først undersøger enheden de grundlæggende krav: statsborgerskab og bopæl, alderskravet, at du ikke allerede har førtidspension eller invaliditetsydelse, og beskæftigelseskravet (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Dine år som lønmodtager opgøres automatisk ud fra dine ATP-bidrag. Er de grundlæggende krav opfyldt, beder enheden kommunen om at beskrive dit seneste job og dit helbred.

Derefter vurderer enheden, om din arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job. Den ser bl.a. på dine arbejdsopgaver og på de lægelige oplysninger. Du får en skriftlig afgørelse senest 6 måneder efter, at du har søgt (§ 26 d, stk. 2, tjekket 25. september 2026). Kan fristen ikke holdes, skal du have en forklaring og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. Får du ja, beregner og udbetaler Udbetaling Danmark pensionen. Beløbet står på siden om seniorpension sats 2026.

Hvis du er sygemeldt, i fleksjob eller på dagpenge

Du kan søge, uanset om du er i arbejde, sygemeldt, i et jobafklaringsforløb eller i fleksjob, så længe du opfylder alderskravet. Mens sagen kører, får du den ydelse, du i forvejen har ret til. Kommunen skal af sig selv fortælle enheden om forhold, der kan have betydning for din sag (§ 26 d, stk. 3, tjekket 25. september 2026), så det er en fordel at holde din sagsbehandler orienteret om, at du har søgt. Bliver du tilkendt pension for en periode, hvor du har fået fx sygedagpenge, trækkes de fra i efterbetalingen (§ 32 d, tjekket 25. september 2026).

Hvis du ikke kan få seniorpension: tidlig pension

Opfylder du ikke helbredskravet, men har du været meget længe på arbejdsmarkedet, kan tidlig pension være en mulighed, når du er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen (§ 26 g, tjekket 25. september 2026). Er du født fra 1. juli 1955 til 31. december 1964, giver 42, 43 og 44 års anciennitet ret til henholdsvis 1, 2 og 3 års tidlig pension (§ 26 h, stk. 3, tjekket 25. september 2026). Tidlig pension kræver ingen helbredsvurdering, men den nedsættes, hvis du arbejder ved siden af (§ 32 e, tjekket 25. september 2026).

Søg seniorpension: hvis du får afslag

Får du afslag, kan du klage. Enheden skal have klagen senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen (borger.dk, tjekket 25. september 2026). Klagen kan ende i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (§ 50, stk. 4, tjekket 25. september 2026). Du kan også søge igen senere, hvis din situation ændrer sig, fx hvis dit helbred bliver dårligere, eller du får flere år på arbejdsmarkedet. Kravene og de typiske grunde til afslag står i vores guide til seniorpension.

Vi er ikke en myndighed og kan ikke se din sag. Spørg kommunen om vejledning, Seniorpension om din ansøgning og Udbetaling Danmark om udbetalingen. Kontaktoplysningerne står på borger.dk (borger.dk, kontakt Seniorpension, tjekket 25. september 2026). Har du brug for hjælp til at forstå en afgørelse, kan en fagforening, en a-kasse eller en patientforening ofte hjælpe, og du kan altid bede kommunen om vejledning om dine muligheder.

Søger du fra et job på nedsat tid, forklarer guiden til fleksjob ordningen og lønnen, og hvorfor den tid tæller som fuld tid i din opgørelse. Opfylder du ikke kravene, er førtidspension en anden vej med sin egen vurdering af arbejdsevnen. Har du betalt til den frivillige tilbagetrækningsordning gennem a-kassen, kan du sammenligne med betingelserne i guiden til efterløn.